Returløb

Når bolden mistes skal holdet hurtigst muligt skifte fra angrebsspil til forsvarsspil og der skal foretages et returløb.

Returløbet kan opdeles i 4 former.

1. Hjem og hjælpe målmanden
Hvis modstanderne har et velfungerende kontraspil er der kun een ting at gøre - forsøge at indhente og genere den boldbesiddende kontraspiller mest muligt (lovligt)

Selv om det forsvarende hold erkender, at det ikke kan indhente kontraspillerne er det vigtigt at alle kommer retur, da det er sket at målmanden trods alle odds redder skuddet. Så er det surt, hvis angriberen stadig er alene med målmanden, opsnapper bolden igen og får en ny chance. En målmand er meget alene under et succesfuldt kontraangreb, og hvis hun ser at hendes forsvar ikke gider løbe retur for at hjælpe, er det meget svært at holde modet oppe - specielt hvis der står flere angrebsspillere end forsvarsspillere foran hende..


2. Alm. returløb
Anvendes når bolden efter et angreb er gået forbi målet eller på anden måde ikke umiddelbart kan komme i spil igen.

Alle spillere søger hurtigt tilbage til egen forsvarszone. Spillerne orienterer sig om bold og modspillere, når de passerer midterlinien - kigger bagud og løber evt. baglæns til forsvarszonen. Selv om der ikke er nogen kontratrussel udelukker det ikke at angriberne kommer meget hurtigt frem på banen, og er tilbageløbet for sløvt og ingen kigger bagud, kan man hurtigt blive overrasket. Dette gælder også når man har scoret mål. De nye regler muliggør et meget hurtigt opgiverkast med efterfølgende angreb.

3. Returløb med fokus på at stoppe en kontra
Anvendes hvis modstanderne har straks-kontrol over bolden.

Tilbageløbet opdeles i 3 trin:

Trin 1 - Pres på boldholderen
Presset udføres af den spiller, som er nærmest boldholderen, mens de øvrige spillere dækker de øvrige spillere (se trin 2). Spilleren skal ikke tackle den boldholdende markspiller men prøve at presse denne til en dårlig aflevering. Ved at presse spilleren er der mulighed for en bolderobring. Hvis der tackles resulterer det i et frikast. Hvis målmanden har bolden skal spilleren skal gøre det så vanskeligt som muligt for denne at aflevere bolden - typisk ved at spærre for overblikket og med arme og krop at dække for bolden. Når bolden afleveres søger spilleren hurtigst muligt tilbage til eget forsvar, men kan dog undervejs forsøge at genere eventuelle boldholdere undervejs, men kun hvis disse befinder sig i umiddelbar nærhed af spilleren.

Trin 2 - Returløb
Hvis fløjene er kontraløberne søger begge backs ud til dem for at dække for en lang aflevering. Er backs bag ved kontraløberne forsøger de at løbe bag dem i en sådan position, at de befinder sig mellem boldholders og fløjen og de kan - ved at iagttage fløjenes arme - se, om de er ved at modtage en aflevering og forsøge at bryde boldens bane ved at løfte hænderne højt over hovedet. Er backs foran fløjene, søger de til forsvarszonen, mens de stadig er klar til at tackle fløjene, hvis de modtager bolden.
De øvrige forsvarsspillere søger hurtigst muligt tilbage til forsvarszonen..

Trin 3 - Organisering
Her begynder spillerne at kommet tilbage til forsvarszonen og  de vil ofte befinde sig på andre positioner end deres faste. Det gælder så om at om at samarbejde for at lave et effektivt forsvar og kommunikation mellem spillerne er meget vigtig. De først ankomne spillere skal indtage positionerne i midtforsvaret for at dække for kontra-angriberne, som normalt vil søge den bedste afslutningsposition - nemlig midten. Når de øvrige spillere kommer retur, fordeler de sig udefter indtil alle er på plads. Når angrebet er stoppet og grundspillet starter, søger forsvarsspillerne tilbage til deres normale pladser, når de kan gøre dette uden at blotte forsvaret - dvs. ved afbrydelse af spillet eller når bolden er i modsatte side.


4. Egentligt returløbsforsvar

Anvendes hvis modstanderne har straks-kontrol over bolden, men ikke har et velfungerende kontraspil. Alle spillere dækker aktivt en modspiller.

Returløbsforsvar er ikke noget, man skal beskæftige sig med hver gang man mister bolden. Det skal komme som en overraskelse for modstanderne så de er uforberedte på et sådant træk. Herved opstår der måske forvirring hos dem som kan resultere i en bolderobring. Gentager man det for ofte, vil modstanderne være forberedt på det og kan relativt nemt drage fordel af det.

Returforsvaret opdeles i 3 trin:

Trin 1 - Pres på boldholderen
Dette udføres som nævnt under Returløb med fokus på at stoppe en kontra -  trin 1
Hvis bolden afleveres, søger forsvarsspilleren til boldmodtageren, da man må gå ud fra at denne ikke er dækket og fortsætter her opdækningen på samme måde.

Trin 2 - Returløb med opdækning
Her forsøger typisk de 2 backs at dække for de rykkende fløjes mulighed for at modtage en lang aflevering fra målmanden. Playmaker dækker streg eller centerspiller, stregen egen streg eller centerspiller og fløjene dækker backs. Der kan være omstændigheder, som gør at man må vælge anderledes og holdets anticipative evner skal være i top. Det vigtigste er at alle modstandere er dækket for tilspilning og fremløb..

Der er tale om mand-til-mand opdækning og derfor kan egentligt returløbsforsvar ikke udføres, hvis f.eks. egen fløj ligger på gulvet efter sit skudforsøg.

Trin 3 - Organisering
Dette udføres som nævnt under Returløb med fokus på at stoppe en kontra -  trin 3