Returløbet kan opdeles i 4 former.
1. Hjem og hjælpe
målmanden
Hvis modstanderne har et velfungerende kontraspil er
der kun een ting at gøre - forsøge at indhente og genere den boldbesiddende
kontraspiller mest muligt (lovligt)
Selv om det forsvarende hold
erkender, at det ikke kan indhente kontraspillerne er det vigtigt at
alle kommer retur, da det er sket at målmanden trods alle odds redder
skuddet. Så er det surt, hvis angriberen stadig er alene med målmanden,
opsnapper bolden igen og får en ny chance. En målmand er meget alene
under et succesfuldt kontraangreb, og hvis hun ser at hendes forsvar
ikke gider løbe retur for at hjælpe, er det meget svært at holde modet
oppe - specielt hvis der står flere angrebsspillere end forsvarsspillere
foran hende..
2. Alm. returløb
Anvendes når bolden
efter et angreb er gået forbi målet eller på anden måde ikke umiddelbart
kan komme i spil igen.
Alle spillere søger hurtigt tilbage til
egen forsvarszone. Spillerne orienterer sig om bold og modspillere,
når de passerer midterlinien - kigger bagud og løber evt. baglæns til
forsvarszonen. Selv om der ikke er nogen kontratrussel udelukker det
ikke at angriberne kommer meget hurtigt frem på banen, og er tilbageløbet
for sløvt og ingen kigger bagud, kan man hurtigt blive overrasket. Dette
gælder også når man har scoret mål. De nye regler muliggør et meget
hurtigt opgiverkast med efterfølgende angreb.
3. Returløb
med fokus på at stoppe en kontra
Anvendes hvis modstanderne har
straks-kontrol over bolden.
Tilbageløbet opdeles i 3 trin:
Trin 1 - Pres på boldholderen
Presset udføres af den spiller,
som er nærmest boldholderen, mens de øvrige spillere dækker de øvrige
spillere (se trin 2). Spilleren skal ikke tackle den boldholdende markspiller
men prøve at presse denne til en dårlig aflevering. Ved at presse spilleren
er der mulighed for en bolderobring. Hvis der tackles resulterer det
i et frikast. Hvis målmanden har bolden skal spilleren skal gøre det
så vanskeligt som muligt for denne at aflevere bolden - typisk ved at
spærre for overblikket og med arme og krop at dække for bolden. Når
bolden afleveres søger spilleren hurtigst muligt tilbage til eget forsvar,
men kan dog undervejs forsøge at genere eventuelle boldholdere undervejs,
men kun hvis disse befinder sig i umiddelbar nærhed af spilleren.
Trin 2 - Returløb
Hvis fløjene er kontraløberne søger begge
backs ud til dem for at dække for en lang aflevering. Er backs bag ved
kontraløberne forsøger de at løbe bag dem i en sådan position, at de
befinder sig mellem boldholders og fløjen og de kan - ved at iagttage
fløjenes arme - se, om de er ved at modtage en aflevering og forsøge
at bryde boldens bane ved at løfte hænderne højt over hovedet. Er backs
foran fløjene, søger de til forsvarszonen, mens de stadig er klar til
at tackle fløjene, hvis de modtager bolden.
De øvrige forsvarsspillere
søger hurtigst muligt tilbage til forsvarszonen..
Trin 3 -
Organisering
Her begynder spillerne at kommet tilbage til forsvarszonen
og de vil ofte befinde sig på andre positioner end deres faste.
Det gælder så om at om at samarbejde for at lave et effektivt forsvar
og kommunikation mellem spillerne er meget vigtig. De først ankomne
spillere skal indtage positionerne i midtforsvaret for at dække for
kontra-angriberne, som normalt vil søge den bedste afslutningsposition
- nemlig midten. Når de øvrige spillere kommer retur, fordeler de sig
udefter indtil alle er på plads. Når angrebet er stoppet og grundspillet
starter, søger forsvarsspillerne tilbage til deres normale pladser,
når de kan gøre dette uden at blotte forsvaret - dvs. ved afbrydelse
af spillet eller når bolden er i modsatte side.
4. Egentligt
returløbsforsvar
Anvendes hvis modstanderne har straks-kontrol
over bolden, men ikke har et velfungerende kontraspil. Alle spillere
dækker aktivt en modspiller.
Returløbsforsvar er ikke noget,
man skal beskæftige sig med hver gang man mister bolden. Det skal komme
som en overraskelse for modstanderne så de er uforberedte på et sådant
træk. Herved opstår der måske forvirring hos dem som kan resultere i
en bolderobring. Gentager man det for ofte, vil modstanderne være forberedt
på det og kan relativt nemt drage fordel af det.
Returforsvaret
opdeles i 3 trin:
Trin 1 - Pres på boldholderen
Dette udføres som nævnt under Returløb med fokus på at stoppe en kontra
- trin 1
Hvis bolden afleveres, søger forsvarsspilleren til
boldmodtageren, da man må gå ud fra at denne ikke er dækket og fortsætter
her opdækningen på samme måde.
Trin 2 - Returløb med opdækning
Her forsøger typisk de
2 backs at dække for de rykkende fløjes mulighed for at modtage en lang
aflevering fra målmanden. Playmaker dækker streg eller centerspiller,
stregen egen streg eller centerspiller og fløjene dækker backs. Der
kan være omstændigheder, som gør at man må vælge anderledes og holdets
anticipative evner skal være i top. Det vigtigste er at alle modstandere
er dækket for tilspilning og fremløb..
Der er tale om mand-til-mand
opdækning og derfor kan egentligt returløbsforsvar ikke udføres, hvis
f.eks. egen fløj ligger på gulvet efter sit skudforsøg.
Trin
3 - Organisering
Dette udføres som nævnt under Returløb med fokus
på at stoppe en kontra - trin 3