Angrebstræning
Håndboldspillet har i de senere år gennemgået en kolossal udvikling, eller hvad
der måske er mere rigtigt, en kolossal forandring.
Det var især Østlandene,
der blev de toneangivende/dominerende. Det var ikke tilfældigt, for de havde
analyseret, udviklet og systematiseret håndboldspillet på samme grundige måde
(nærmest videnskabelige måde), som de havde præget og udviklet de fleste idrætsgrene
på eliteniveauet i mange år. Når dertil kommer, at elitespillerne i Østlandene
havde meget bedre træningsbetingelser (især tidsmæssigt), end vi havde, så var
det naturligt, at det er dem, der blev læremestre. Vi tog heldigvis hurtigt
ved lære.
De områder, hvor angrebsspillet især har udviklet sig på, er
følgende:
Spillerne har fået:
1. Et bedre teknisk niveau (større sikkerhed
i afleveringer og gribninger).
2. Bedre taktisk spilforståelse (spillet er
blevet diciplineret og effektiviseret mere).
3. Større gennembrudskraft (bedre
fodskifte og finter).
4. Større springkraft og råstyrke
5. Større skudstyrke
(især for hopskud og fløjskud).
6. Større spilsikkerhed (næsten 50% scoring
i angrebet).
Denne spiludvikling har naturligvis både tilhængere og modstandere.
Der er mange, der mener, at spillet er blevet for hårdt, og at det fantasifulde
og charmerende spil er blevet kvalt. Det rådede Danmark heldigvis bod på ved
blændende spil til Olympiaderne
Det er uden for enhver tvivl, at vi kan
lære meget både spillemæssigt og træningsmæssigt af at fortsætte samarbejdet
med de andre lande, og de impulser er ikke kun af værdi for landsholdet.
Nej, de kan give ideer og inspiration til mange trænere og spillere.
Det
er meget vigtigt, at vore trænere og spillere forstår (lærer at forstå) betydningen/nødvendigheden
af, at der bliver
trænet rigtigt. Dvs. et hold lærer ikke at bruge screeninger
ved at få den gennemgået og forklaret.
De lærer heller ikke at bruge finter
ved at få de forevist. Og de bliver ikke bedre skytter ved at få demonstreret
og forklaret de forskellige skudformer osv.
Nej, der skal trænes, og der
skal trænes rigtigt og grundigt. Dvs. der skal trænes i øvelser, der lærer spillerne
de detaljer, som gør angrebsspillet effektivt.
Det er en kendt påstand, at
spillere kan spille sig i form. Det er kun en halv sandhed. Ved at træne i frit
spil til 2 mål, bliver spillerne bedre til det, de kan, men de udvikler sig
ikke.
Hvem kender ikke (selv dygtige) spillere, som laver det samme hver
gang, som skyder det samme sted og på samme måde osv. Hvorfor? De kan ikke andet,
og de har ikke fået mulighed for at lære andet.
Derfor er det vigtigt (især
for ungdomsspillere), at en træner forstår betydningen af en rigtig tilrettelagt
træning, hvor træningsøvelserne er valgt, så de passer til spillernes niveau.
Jeg advarer mod at bruge for mange træningsøvelser, og samtidig skal man forstå/kende
træningsprocessen. Forløbet fra spillerne lærer øvelsen/detaljen til de behersker
den/bruger den i spillet skal indarbejdes. Det er ofte en langsommelig proces.
Husk dog, der skal altid spilles/trænes til 2 mål mindst halvdelen af træningstiden.
|
Översättare:
|
Hvis denne side skal være på Svensk så send mig en
mail med den svenske tekst eller anvend denne
FORMULAR.