Om screeninger
Screeninger er et taktisk godt angrebsvåben.
Der findes forskellige former
for screeninger, og de kan bruges i mange variationer. Har en træner bare lidt
fantasi, kan han selv finde frem til den eller de screeninger, han mener passer
bedst til hans spillere, og derefter kan de arbejde med dem i træningen i de
relevante træningsøvelser.
Det mest afgørende for at en screening skal lykkes/være
effektiv er:
1. | at man kan skjule hensigten så længe som muligt, så modstanderen ikke kan nå at foretage modtræk. |
2. | at den er timet/er præcis, dvs. at screeningen falder/foretages
i det rigtige øjeblik, når skytten forsøger at bringe sig i en god skudposition. |
3. | at spillerne evt. har et bestemt startsignal: aflevering, dribling,
øjenkontakt, råb eller lignende, der betyder, at nu foretages det, der er indøvet/trænet: aflevering, løb, screening osv. |
MEN HUSK; Alle screeninger skal foretages med hensyn til, hvad der er tilladt ud fra lovene. De siger:
1. | Det er tilladt med kroppen at spærre (screene) for en modspiller, hvad enten denne har bolden eller ikke. |
2. | Det er forbudt at spærre (screene) for en modspiller med arme, hænder eller ben. |
Der er følgende almindelige måder at foretage screening på:
1. | Frontscreening - at spærre foran med front til den spiller, der skal afscreenes. |
2. | Frontscreening - at spærre foran med ryggen til den spiller, der skal afscreenes. |
3. | Sidescreening - at spærre på siden med front mod den spiller, der skal afscreenes. |
4. | Sidescreening - at spærre på siden af med ryggen mod den spiller, der skal afscreenes. |
5. | Skråscreening - at spærre af skråt på siden med front til den spiller, der skal afscreenes. |
6. | Skråscreening - at spærre af skråt på siden med ryggen mod den spiller, der skal afscreenes (Russer). |
Om screeningsøvelser:
Nogle af træningsøvelserne er benævnt som
grundøvelser, dvs. det er øvelser, hvor alle spillere skifter plads i træningscirklen
(skiftes til at være screener og skytte). Der kan dog være 'blinde' spillere,
som fungerer i øvelserne som forsvarsspiller og evt. tilspiller.
Disse grundøvelser
er især beregnet for ungdomsspillere, hvor alle spillerne så lærer screeningsformerne
at kende fra de forskellige spillerpositioner, og dermed vil de senere have
større muligheder for at kunne bruge screeninger i spilsituationer uafhængig
af deres egen placering på banen.
I de andre træningsøvelser er det almindeligt,
at spillerne træner øvelsen ud fra samme spillerplads hele tiden. Her træner/
trænes den enkelte spiller i de specielle detaljer i samspillet, som hun skal
kunne, hvis screeningen skal kunne lykkes i spilsituationen, så der kan scores.
Spillerne kan dog evt. somme tider skifte i spillercirklerne, hvis de gerne
vil prøve en anden plads. Screeningsøvelserne er kun vist for højrehåndsspillere.
For venstrehåndsspillere skal der trænes modsat. Mange af screeningsøvelserne
kan dog med fordel trænes til begge sider. Det gør spillerne mere alsidige og
mindre pladsbundne.
Screeninger i spilsituationer/afslutningsspil:
Eksemplerne kan vise, hvordan et hold i nogle hurtige afslutningskombinationer,
hvor der bruges screeninger, kan tilspille sig nogle sikre scoringschancer.
Afslutningsspillet varieres efter modstandernes opdækning, således at holdet
spiller efter at få skabt nogle spilsituationer, hvor afslutningskombinationerne
naturligt vil opstå.
Afslutningsspillet kan være frit ud fra grundopstilling
og grundspil, men det kan også være indøvet som et system.
Det er vigtigt,
at spillerne er fortrolige med at spille videre/at bryde afslutningsspillet,
hvis forsvaret foretager modtræk eller afslutningsmuligheden ikke opstår.
I flere af eksemplerne på afslutningsspillet genkendes let nogle af situationerne
fra screeningsøvelserne samt spillemønstret fra grundspilsøvelserne.