Tælling og kommunikation

 
 
Forsvarsområdet deles op i zoner.
Zone 1 er fløjenes område, zone 2 er back'ernes område og zone 3 er midtens område (centerspiller og playmaker).
Spillerne dækker hver sin zone.
Nærmeste spiller ved stregen er automatisk centerspiller og dækker angrebsstregen.

I viste eksempel dækker centerspilleren modstandernes streg på midten og tæller sig selv som nr. 3 fra venstre side.
Midten (playmaker) tæller sig selv som nr. 3 fra højre side.

Det er vigtigt at alle forsvarsspillerne højt fortæller hinanden, hvem de dækker.
Forsvarsfløjen råber "fløjen", forsvarsbacken råber "backen", playmaker råber "midten" og centerspilleren "stregen".

Hvis fløjangriberen f.eks. Foretager et overgangsløb uden bold råber fløjen "fløjen rykker" og følger med indtil sin egen back.
Der er nu byttet om på fløj- og backangriber og forsvarsfløjen dækker nu den yderste spiller, nemlig backen som nu er i zone 1.
Backen er klar over, at der kommer en overgangsfløj p.g.a. Råbet og er klar til at dækker denne, som på nuværende tidspunkt befinder sig i zone 2 og dermed er back.
Fortsætter fløjen sit overgangsløb er resten af forsvaret forberedt på dette.

Har angrebsfløjen bolden med sig, går forsvarsfløjen ud og tackler og følger med angrebsfløjen, så længe denne er i boldbesiddelse.

Rykker angrebsstregen, skal centerspilleren råbe "stregen rykker" og den spiller, som nu er nærmest stregen bliver centerspiller, og "den gamle" centerspiller overtager den forsvarsplads, som den nye centerspiller havde.
Det er meget vigtigt, at forsvaret hele tiden er klar over hvem der dækker stregen.

Hvis angriberne foretager et kryds med bold tæt på forsvaret, går den forsvarsspiller, som dækker den 1. krydsende spiller, ud og dækker/tackler denne.
Forsvarsspilleren på 2. krydsende spiller går bagom den 1. forsvarsspiller og er klar til at modtage 2. krydsende angrebsspiller.
Foretages krydset langt fra forsvaret byttes der ikke plads.

Printervenlig