5 - 1 forsvar
|
|
|
|
|
|
Forsvarsformen er mere offensiv end 6-0. Den fremskudte forsvarsspiller (etteren)
dækker som udgangspunkt den midterste bagspiller, som oftest er playmakeren.
Den fremskudte spiller skal være hurtig og aggressiv og have et godt øje for
spillet, så medspillerne ikke kommer i en undertalssituation. Pladsen er konditionskrævende,
fordi spilleren hele tiden skal frem mod sin modstander, men også rykke retur
for at kunne være med at at dække, når backs har bolden.
Ligeledes skal
begge backs være gode til at tackle deres modstandere, da en back/back-aflevering
ofte forårsager, at backen må klare problemerne alene fordi etteren ikke når
at komme til hjælp.
Kommunikationen mellem backs, streg og den fremskudte
etter skal være i top. Angrebsspillere vil typisk prøve at komme ind bag etteren
og her er det dennes opgave - sammen med backen at forhindre dette. En anden
måde er at lokke etteren ud til en af siderne og så spille den fjerne back.
Denne vil i givet fald have et stort angrebsområde og det er så den fjerne forsvarsbacks
opgave at komme ud og stoppe dette eller overtage stregopdækningen og lade stregen
klare sagen, hvis der angribes langt ind over midten.
Trekantbevægelser
i forsvaret er et MUST da der skal dækkes på et relativt stort område i forhold
til 6-0 (der mangler 1 spiller). Fløjene skal for så vidt det er muligt holde
sig inden for 3-meterlinien og stregen skal passe på ikke at lade sig lokke
ud over samme linie. Forsvarende back og etter på boldsiden må ikke holde for
stor afstand mellem sig.
Forsvarsformen giver en automatisk løsning på
hvem der dækker stregspilleren - nemlig centerspilleren.
Forsvarsformen
er god til at ødelægge spillerytmen for modstanderne, som bliver bremset i deres
spil og vanskeliggør også spil og afslutninger ind over midten. Det giver
også gode muligheder for bolderobringer, når angriberne anvender back/back afleveringer,
hvor forsvarsbacken over for den boldmodtagende angrebsback kan støde ud og
lave en erobring. Men pas på! Mislykkes det er vejen åben for angriberen. Desuden
har etteren også mulighed at opsnappe en aflevering ved at variere sin position
f.eks. normalt befinde sig lige foran 3-meteren og - hvis playmaker kommer for
tæt på - pludselig at støde længere ud. Dårlige back/back afleveringer er også
en erobringsmulighed.
 |
|