Tapening - Ankellås indvendig

Denne form for tapening kan anvendes ved lettere forstuvninger af anklen. Den beskytter mod for store sidevridninger, men tillader normale ankelledsbevægelser. Den kan derfor anvendes indtil det er muligt at gå på foden uden smerter.

     
tape tape1 tape2
Foden holdes i en vinkel på 90 grader i forhold til underbenet under tapeningen. (Samme stilling som når man står op).
Først lægges 1 eller 2 ankre rundt om underbenet. Ankret skal ikke lægges for tæt til ankelleddet - 15-20 cm er passende. Pas på at det ikke lægges for stramt så det stopper blodtilførslen.
Dernæst lægges tapen startende på ydersiden af underbenet. Tapen hæftes på ankret og føres skråt over fodvristen og ned til akillessenen. Herefter rundt på ydersiden af hælen.
tape3 tape4  
Til sidst trækkes tapen under hælen og op til ankret på indersiden af underbenet. Som afslutning lægges et anker oven på det første for at holde tapeningen på plads.  

Printervenlig