TAPENING GENERELT

 
   

Tapening anvendes som støtte til en svækket kropsdel ved at forhindre kropsbevægelser, som overbelaster det svækkede område.

Dette betyder, at hvis kropsdelen kan anvendes normalt uden for store smerter er tapening en mulighed, hvis man fortsat ønsker at være i aktivitet. Men hvis fortsat aktivitet udløser smerter, er tapeningen ikke løsningen. Så skal aktiviteten stoppes. Smerter betyder, at noget er galt og kroppen giver en klar meddelelse herom. Fortsat aktivitet vil let medføre at skaden bliver værre.

Vær opmærksom på, at akutte skader ofte medfører indre blødninger og vædskeansamlinger, som danner hævelser og stram tapening med uelastisk tape kan medføre alvorlige cirkulationsforstyrrelser. Får en spiller et slag over en finger vil det være en dårlig ide at vikle tape rundt om det ømme led. Det vil sandsynligvis hæve og så skal tapen af igen fordi fingeren begynder at prikke og blive følelsesløs. Helt galt kan det gå, hvis spillere er så fokuseret på kampen, at han/hun ikke er opmærksom på disse signaler om stoppet blodtilførsel. Altså: IKKE TAPE PÅ AKUTTE SKADER! Skal fingeren beskyttes kan man lægge en tapening (se Tapening - Fingre) som støtter fingeren uden at dække et skadet led.


Printervenlig