En isbjørnemor var på tur på isen med sine unger. Da de kom til havet fik isbjørnemoderen lyst til lidt fisk. Hun fortalte ungerne, at de skulle holde sig oppe på isen, da vandet var meget koldt. Så hoppede hun ud og dykkede.

Ungerne blev stående og kiggede efter hende. Pludselig knækkede isen under den og de stod med det ene par fødder på fastisen og det andet par fødder på isflagen, som drev langsomt ud. Ungernes ben blev mere og mere spredt ud, men da de ikke ville falde i det kolde vand, blev de stående.

Heldigvis dukkede moderen op og så hvad der var ved at ske. Hun skubbede stille og roligt isflagen ind igen, så underne kunne komme rigtigt op og stå. Så dykkede hun igen.

Men atter begyndte isflagen at drive udad og ungernes ben blev igen spredt langt ud til siderne. Igen dukkede moderen op og reddede situationen.

Men da det hele havde gentaget sig 4-5 gange, dukkede moderen nu ikke op. Isflagen drev længere og længere ud og ungerne kæmpede desperat for ikke at flade i vanden. Men de kunne ikke blive ved. Tilsidst måtte de opgive og de faldt ned i vandet. Heldigvis var det dog ikke så slemt.

(Holdet følger historien som ungerne. Når isflagen driver udad, spreder spillerne udad og når isflagen skubbes ind, flytter spillerne arme og ben ind til normalstilling. I sidste fase går spillerne så langt ud de kan og holder stillingen så længe som muligt)