P: Placering (placering i målet i forhold til skud)
F: Fokusering (øjnene på bold/modstander)
P: Parade (hoved, krop, arme og ben)

Udgangsposition for målvogterne

*	Skulderbredde mellem fødderne.
*	Let bøjede knæ.
*	Vægten lidt forover. Hjernen er aktiveret, når vægten er forover.
*	Hænderne over pandehøjde.
*	Albuerne foran næsen.

Kvaliteter hos målvogteren

*	Mod (ikke være bange for hoved og kropsstamme).
*	Forudseenhed (læse spillet, "Rallykører").
*	God motorik/koordination/balance (hurtig indlæring).
*	Smidighed (hænger sammen med bevægelighed).
*	Aggressivitet (turde angribe ved nærskud).
*	Angrebsstarter/dirigent
*	HUSK! En keeper kan arbejde meget med at se "stor" ud.

Skal trænes hos målvogteren

   Placering:

*	Vinkler i forhold til skud (fløj, langskud og nærskud).
*	Bruge små hurtige bevægelser frem for store og langsomme bevægelser (hurtig klar til næste aktion).
*	Bruge små hurtige bevægelsesmønstre frem for store og langsomme bevægelsesmønstre (her tænkes på den berømte symmetriske bue fra stolpe til stolpe, skal det være sådan?????).
*	Trolden i æsken (parathed)
*	Forudseenhed (læse spillet, "Ralleykører").

   Fokusering:

*	Evnen til at fokusere hurtigt på et nyt objekt.
*	Øje og hånd-/fodkoordination

   Parade:

*	Vinkler (rent fysiologisk, her tænkes på arme og ben skal bevæges skråt fremad).
*	Smidighed
*	Motorik/koordination/balance (bl.a. specifik teknisk træning i forhold til målvogterrelateret bevægelser).
*	Muskulær træning (keeperne bliver efterhånden som de bliver ældre udsat for hårdere og hårdere skud og skal være i god muskulær form for at undgå skader).
*	Kredsløbtræning/kondition (keeperne skal også have en god kondition for at kunne være 100% koncentreret til sidste slutfløjt).

I forbindelse med haltræning vil der typisk opstå nogle pauser for keeperne, hvor man kunne træne nogle af ovenstående punkter i det ene hjørne. Dette kræver dog, at trænerne afsætter tid til at introducere/instruere keeperne ordentligt.

HUSK!!

*	Automatisering af korrekte bevægelser
*	Målvogteren må ikke "krydse" sine fødder ved sidebevægelse. Når målvogteren skal bevæge sig mod højre, så skal højre fod flyttes først og derefter venstre fod. Hvis venstre fod flyttes først, så opstår risikoen for at målvogteren "krydser" sine fødder.
*	Målvogtertræning skal ikke altid have karakter af "syretræning".
*	Fejlretning i forbindelse med skudopvarmning af målvogteren. Det er rent faktisk her, at målvogterne har flest strukturerede skud.

Fordeling mellem PFP

Fordelingen mellem de enkelte elementer i P F P har stor betydning for træningen af en målvogter.

Målvogtere arbejder forskelligt, hvor nogle målvogtere arbejde meget med store parader frem for placering og fokusering, og andre målvogtere i højere grad arbejder med at stå de rigtige sted på det rigtige tidspunkt og derfor kan arbejde med mindre parader.

Følgende eksempel kan gives: Når en målvogter har haft en redning, så forudsættes det, at P F P her er lig med 100%, altså elementerne er gået op i en højere enhed.

En målvogter, som eksempelvis arbejder med 80% placering, 10 % fokusering og 10% parader, vil typisk virke meget rolig i sit målvogterspil og vil sjældent kaste sig efter boldene.

En målvogter, som eksempelvis arbejder med 10% placering, 80% fokusering og 10% parader, vil typisk have mange redninger, hvor man kaster sig efter boldene samt mange refleks redninger, da målvogteren er god til at læse skuddet i sidste sekund.

En målvogter, som eksempelvis arbejder med 10% placering, 10% fokusering og 80% parader, vil typisk have mange redninger, som har karakter af, at målvogteren i højere grad bliver ramt frem for at rede bolden.

Det er efter min vurdering særdeles vigtigt, at tage højde for de enkelte elementer i forbindelse med træning af målvogtere.
HUSK! Der skal være en fornuftig vurdering af, hvornår skal vi blive bedre til det vi ikke er så gode til, samt hvornår skal vi blive bedre til det vi er gode til. 

Kilde: Claus Kuno, Slagelse DT