udskriv luk


KONTRA


Hvorfor kontra?

Ved de Olympiske Lege i München demonstrerede Jugoslavien på fornemmeste vis, hvor effektivt og morsomt håndboldspillet kan være, når et hold evner at bruge samt udnytte kontraangreb i spillet, når chancerne opstår. De scorede utrolig mange mål på de hurtige modangreb, hvor modstanderne oftest kun nåede at se ryggen på 3-4 jugoslaver og så hørte dommeren fløjte for mål.

Så er det man fristes til at sige, at det er de hurtige mål, der er de lette mål, fordi det ser så legende let ud, når man ser et hold slå kontra i et modangreb på erobret bold, hvor de angriber med 3-4 spillere eller hele holdet, og hvor bolden spilles lynhurtigt fra mand til mand, indtil sidste mand spilles totalt fri til scoring.

Mod kontraangreb er det ikke nok, at modstanderne når at komme hjem og dække op med 2-3 spillere, fordi der angribes i 2 bølger (der er dybde i angrebet) og dækker forsvarene den forreste bølge/angrebskæde, bliver den anden bølge/bagspillerne fri til gennembrud.

For at et hold skal kunne bruge og udnytte et kontraangreb, når chancerne opstår kræves der især:

1. Lynhurtig spilopfattelse
  A – at kunne se når chancen er der uden at blotte forsvaret
  B – at kunne se spilmulighederne (opfatte og udnytte med- og modspillernes positioner
2. Hurtig start og spurt
3. En højt udviklet og sikker boldteknik
4. En god evne til at erobre bolden.

Ved godt gennemført kontraspil opnår man:
1. Lette og ikke så resourcekrævende mål
2. Modstandernes holdmoral falder p.g.a de lette mål

Et kontraangreb kan indeholde 3 faser:

Fase 1 - Lynangreb med 1 eller 2 spillere.
Her er det oftest 1 spiller som f.eks. opfanger en dårlig aflevering og dribler alene op ad banen og skyder på mål eller af 2 spillere, som kombinerer sig til skud. Det kan også være en lang aflevering fra målmand eller medspiller. Det er vigtigt at fase 1 udføres i et meget højt tempo, og det kræver hurtige spillere med en god teknik. Da disse kontraspillere typisk starter ved modstanderens skud på mål uden at konstatere om bolden er under kontrol er det vigtigt, at de ikke placeres ved siden af hinanden, da de vil mangle til at samle bolden op, hvis den springer ud i spil igen

Taktisk kan fase 1 anvendes når:

1 Holdet i forsvaret råder over spillere, som er gode til at gå ud og erobre bolden uden at lave fejl i forsvaret.
2 Målmanden er hurtig til at få fat i bolden og kan kaste langt og præcist
3 Modstanderne er længe om at komme tilbage i forsvaret.
4 Modstanderne løber hjem i forsvaret med ryggen til kontraangrebet. Det er let at rykke forbi en modstander, som har ryggen til.
5 Modstanderne er trætte     

Fase 2 – Lynangreb med 3 eller flere spillere
For at kunne udnytte fase 2 angreb med godt udbytte er det en forudsætning, at holdet råder over flere hurtige spillere, som besidder en god teknik. Spillerne, som deltager, starter i 2 bølge. Derved opnår holdet, at der er spillere til at samle eventuelle returbolde op, samt at de angribende spillere (1. og 2. bølge) ikke kommer til at ligge på linie. Principielt skal bolden spilles skråt fremad under et kontraangreb, men i slutfasen kan det være en fordel også at kunne spille bolden bagud til en spiller i 2. bølge, som så kan afslutte. I fase 2 angrebet skal der være både bredde og dybde, så bolden kan spilles uden om de forsvarsspillere, som måtte være kommet hjem i forsvaret.

Taktisk kan fase 2 anvendes under samme betingelser som fase 1. Endvidere kan den anvendes, når fase 1 ikke er anvendelig fordi ingen er i position til at modtage en lang aflevering. Grundreglen i fase 2 angrebet er, at de spillere, som ikke har bolden, altid søger en spilbar position i forhold til modstanderne og boldholderen.

Fase 3 – Organiseret grundspil
Lykkes det ikke at gennemføre fase 2 drosles spillet ned, indtil angrebsspillerne er kommet frem og det almindelige grundspil sættes i gang.  

Det er vigtigt, uanset om man er i boldbesiddelse, i boldsiden eller helt modsat bolden, at man er i totalbevægelse og med forfinter, kropssprog og koncentration, gejst og vilje viser sine med- og modspillere, at man hele tiden er interesseret i at påvirke spillet. Det gælder for så vidt ikke kun i kontrafasen, men i alle facetter af en håndboldkamp

Der kan trænes i kontraspil på flere måder. Det bedste er naturligvis at spillerne vænnes til at bruge det i den almindelige spiltræning, når det er naturligt.
Men det bliver ikke naturligt og effektivt for spillerne uden de først bliver fortrolige med grundprincipperne/grundreglerne for kontraangreb.
Derfor er der først nogle træningsøvelser, hvor grundreglerne læres. Når spillerne kender dem, er det bedst at træne kontraangreb med hele hold. Det er mest kamprelevant.
Kontraangrebstræningen har også den værdi, at den vænner/træner spillerne/holdet til at komme hurtigt hjem i forsvaret, og da det samtidig er en meget konditions- og koncentrationskrævende og givende træningsform, er den meget værdifuld at bruge i sin træning.