udskriv luk


Målmandsøvelser

Holdøvelser

1 Skytterne står foran målet langs med målcirklen - hver med en bold, som de holder ud foran sig. Målmanden løber ud og rører ved en bold, og skytten, hvis bold er blevet berørt foretager et blødt lob over målmanden midt for målet. Målmanden løber baglæns og vipper bolden over målet. HUSK: Der skal lobbes midt i målet så der ikke er risiko for at målmanden bakker ind i målstolpen. Husk også at det er målmandstræning. Lobbene skal laves således at målmanden har en chance for at klare lobbet, hvis hun anstrenger sig.
 
2 Skytter står 2 og 2 med hver en bold og har aftalt hvem der skyder. Begge løber frem og foretager skudbevægelse, men kun den ene slipper bolden. Afstanden mellem skytterne kan øges efterhånden som målmanden med tiden bliver bedre. Start med en afstand af ca. 2 meter og slut med skud fra begge backpositioner
 
3 Skytter står 2 og 2 med hver en bold. 1 skytte løber frem og 2 skytte lægger sig ca. 2 m bag denne. 1 skytte skyder på mål ved 3-meter linien i sin nærmeste målside, højt eller lavt. Den 2. skytte skyder også fra 3-meter linien i sin side af målet, højt eller lavt, men lidt senere. Målmanden skal forsøge at parere begge skud
 
4 Skytterne f.eks. 10 tildeles et nummer fra 1 til 10 og stilles op langs 3-meter linien fordelt ligeligt fra back- til backposition. Målmanden må ikke se nummereringen. Træneren råber nu "ET" hvorefter spiller nr. 1 skyder på mål. Herefter råbes "TO" og spiller nr. 2 skyder osv. Der skal være ca. 1 sekund efter hvert skud. Hvis målmanden er i fare for at falde over løse bolde i målet afbrydes tællingen.  Øvelsen kan gentages med samme nummerering, men baglæns med 10 først eller lige og ulige tal.
 
5 Samme øvelse, men her markerer alle skytterne et skud og kun den kaldte skytte skyder. Øvelsen er meget svær for målmanden og halvcirklen, hvor skytterne står skal evt. mindskes ind mod midten.
 
6 Der placeres en bold på begge sider af målet på baglinien i en afstand af 1-2 m fra hver målstolpe. 2 skytter (A + B)  står ved 3-meter linien/backposition med hver sin bold. 2 yderligere spillere (C + D) placeres tæt ved banens midterlinie i fløjpositioner. Den sidste spiller (E) står ved 3-meter linien midt for målet.    

   o         M        o         

        Ao         Bo              

             Eoo

C                              D

Nu sker følgende:

E skyder på mål med et skud til højre og et skud til venstre i målet. Målmanden parerer begge skud. Målmanden løber nu diagonalt ud og rører ved A's bold. A laver et lob på målmanden. Efter lobbet løber målmanden mod bolden længst væk fra A, tager den op og afleverer langt til C. Herefter hurtigt hen til B og rører bolden. B lobber denne mod målet og målmanden parerer. Hurtigt ud og samle den anden bold på baglinien op og en lang aflevering til D. Husk at holde øje med at målmanden ikke risikerer at falde over løse bolde.
 
7 2 målmænd i målet. Den ene står forrest (A) og den anden bagved (B). Skytterne skyder nu lige på målmanden med rimelig afstand mellem hvert skud. Når forreste målmand (A) har pareret skuddet rykker hun skråt bagud til højre eller venstre (aftal dette) og bagerste målmand (B) rykker frem. A rykker skråt bagud bag B. B er nu klar til næste skud
 
8 2 målmænd i målet. Den ene står uden for målet ved venstre målstolpe (A) og den anden uden for målet ved højre målstolpe  (B). Skytterne skyder nu lige i målet. A står klar til første skud og parere. Herefter rykker A tilbage til sin position uden for målet mens B rykker ind i midten af målet, klar til næste skud.
 

Mod

1 Målmanden placeres bag målet i en sådan afstand, at nettet ikke kan presses ud til denne. Der skydes nu direkte fra målcirklen mod målmandens hoved og målmanden skal "parere" skuddene uden at dukke, dreje hovedet eller lukke øjnene
 
2 A kaster bolden (blødt) mod B's hoved. B nikker bolden retur
 
3 A kaster bolden mod B's krop. B skal uden at bruge hænderne stoppe skuddet. Der må ikke kastes hårdt eller mod ømfindtlige steder.
 
4 2 og 3 kombineret