PLADSSKIFTE

For at undgå, at spillerne bliver pladsbestemte og derved kun løber i en lige linie frem og tilbage på banen, skal spillerne vænnes til at skifte plads, hvilket giver større bevægelighed og variation i angrebsspillet og dermed mere uro i modstanderens forsvar. Når spillerne efter 3-skridtstilløbet og aflevering skifter position, skal de løbe skråt baglæns til den nye plads. De må aldrig løbe langs frikastlinien eller med ryggen mod mål, når en ny plads indtages, for derved risikeres det, at de løber i vejen for deres medspillere, og angrebsspillet mister dybde, samt de mister kontakten med spillet.

KRYDSLØB

Bagudspillerne kan også forårsage uro i forsvaret med krydsløb.
Krydsløb foretages på følgende måde:
En bagudspiller, som er placeret i den ene side af banen starter sit løb fremad mod midten, modtager bolden og truer med skud ved frikastlinien. I stedet for at skyde på mål vippes bolden imidlertid skråt bagud til en bagudspiller, som er startet fra den modsatte side af banen. Efter afleveringen trækker den spiller, som påbegyndte krydsløbet, skråt ud på banen og overtager den plads, som medspilleren, der modtog bolden, forlod.
Dette gøres for at bevare spillebredde og -dybde.
Den, som modtog bolden, kan evt. komme fri til skud eller blot spille bolden videre.
Krydsløb er en vanskelig teknisk detalje, som må trænes meget, før spillerne kan udføre bevægelsen sikkert. Især har mange spillere vanskeligt ved at få afleveringen skråt bagud til at ligge rigtigt og undgå, at den bliver for hård. Desuden skal den spiller, som krydser bagom, time sit løb rigtigt.

For at holde god spillebredde er det nødvendigt, at der er krydsspillere i begge sider af banen.
Hvis en krydsspiller rykker f.eks. fra venstre til højre side, må den spiller, som står i højre side, derfor forlade denne position, når den rykkende spiller kommer. Derved kommer et krydsløb mellem spillerne i stand.
Af flere grunde er det vigtigt, at den spiller, som rykker først, dvs. spilleren fra venstre, som nødvendiggjorde krydsløbet, rykker 'inderst' (nærmest målcirklen).
Derved opnås:

-	at man undgår sammenstød, da man ved hvem der rykker 'inderst'
-	at forsvaret får ringe mulighed for at erobre bolden ved en aflevering fra den krydsspiller, som rykkede fra venstre side, til spilleren, som rykker fra højre fordi afleveringen bliver rettet væk fra forsvaret.
-	at den spiller, som rykker fra højre side, får den rigtige bevægelsesbane.

Det er vigtigt, at spillerne krydser hinanden omtrent ud for den forsvarsspiller, som angribes, hvorfor den spiller, som rykker 'yderst', må starte sit ryk på et passende tidspunkt. Desuden skal eventuelle afleveringer under spillernes kryds være tilstrækkelig bløde til, at den spiller, som rykker 'yderst', kan opfange afleveringerne.