3-2-1 forsvaret er nok det mest underholdende forsvarssystem,
men samtidig også utrolig konditionskrævende, idet forsvarsspilleren
ikke alene skal være opmærksom på sin egen modspiller men også dække
op for naboens angrebsspiller.
På grund af den meget offensive forsvarsopstilling er
det svært at komme til skud, og angriberne bliver hele tiden presset,
hvilket kan ødelægge deres grundspil og tvinge dem til lange eller hasarderede
afleveringer, som åbner muligheden for kontraspil. MEN: Hvis forsvaret
ikke er meget opmærksomt, er der megen plads bag forsvarsspillerne.
Man må derfor være forberedt på, at der af og til sker et svigt i kommunikationen
i forsvaret og en angriber kan løbe uhindret igennem og score. Specielt
farligt er det, hvis en back eller fløj kan modtage en bold/løbe med
bold bag ved forsvarets playmaker og angribe på midten. Her er den eneste
forsvarsspiller hende, som dækker stregen. Hun vil få valget om hun
skal dække stregen eller angriberen. Dækker hun angriberen, bliver stregen
fri - dækker hun stregen går angriberen igennem.
Specielt børn elsker 3-2-1 forsvarsspillet, idet det
er sjovt at have med at gøre. De vil ud, hvor bolden er, så det virker
naturligt for dem at spille en form for 3-2-1, men da forsvarsformen
kræver stor diciplin hos spillerne, er det
en noget risikabel opstilling hos de yngre.
Forsvarstyperne
3-2-1 kan spilles offensivt eller defensivt, men ud over dette kan man
vælge mellem flere forskellige typer, nemlig det traditionelle, det
initiative og det anticipative.
Ved det traditionelle forsvarsspil gælder det, at forsvarsspilleren
dækker angrebsspillerens løbebane ved at gå frem og imod den pågældende
løbebane.
Ved initiativforsvarsspillet gælder det for forsvarsspilleren
at forsøge at tvinge angriberen hen i en forudbestemt retning - f.eks.
tvinge angriberen udad. Ved at markere, at man dækker for et angreb
indad, vil angrebsspilleren se en mulighed for at angribe udad, hvilket
lige netop er forsvarsspillerens ønske, og er derfor forberedt på dette.
Initiativforsvarsspillet kan med fordel anvendes når angrebsbacks hele
tiden søger mod midten for at afslutte - når fløjene betragtes som dårlige
afsluttere eller når man ønsker at angrebsspillet skal foregå i den
side, hvor modstanderne er dårligst.
I det anticipative forsvarsspil gælder det om at dække
boldens bane i et forsøg på at erobre denne eller skabe en presset situation
for den spiller, som har bolden. Her de 2 mest bolderobrende muligheder:
1. når bolden kastes fra fløjene ind mod banens midte
2. når bolden kastes ud til fløjene
Mulighed 1 opstår, når fløjen er gået dybt og vil returnere
bolden til backen. Her kan forsvarsbacken støde frem og blive bolderobrende.
Mulighed 2 opstår, hvis når angrebsbacken presser ind og vil aflevere
til fløjen. Hvis forsvarsfløjen er forberedt på denne aflevering, er
der også en bolderobringsmulighed.
Forsvarsopgaverne:
Generelt:
Forsvarsspilleren går tæt på sin angriber, når denne
har eller vil modtage bolden. Man skal dog ikke lade sig lokke for langt
ud på banen, da forsvaret derved vil blive alt for åbent og det vil
være umuligt at nå at komme tilbage for at være opbakning for sin nabospiller.
Når angriberen spiller bolden videre, falder man skråt tilbage i boldretningen
og er klar til at bakke naboen op. Hænderne er oppe i skulderhøjde eller
ude til siderne hele tiden for at markere, at der er ikke plads til
skud eller gennembrud. Indløb fra backs eller fløje med bold bag playmaker
eller indspil af bold bag playmaker må om muligt aldrig lykkes.
Når angrebsfløj har bolden:
Forsvarsfløjen
dækker angrebsfløjen op på indvendig side for at forhindre gennembrud
indad/overgangsløb og indspil til stregen. Går angrebsfløjen på den
udvendige side, presses denne så langt bagud som muligt for at tvinge
denne til at afslutte i en vanskelig skudposition, som gør det nemmere
for målmanden at tage.
Forsøger fløjen et gennembrud indad, forsøges det afvist
og forsvarsbacken er klar til at bakke op.
De øvrige forsvarsspillere er defensive og den modsatte
fløj har søgt indad for at gøre forsvaret mere kompakt.
Når angrebsback har bolden:
Forsvarsbackens opgave er at dække angrebsbacken op og
forhindre skud, gennembrud til begge sider og indspil til streg.
Forsøger angrebsback gennembrud udad , presses angriberen
over mod forsvarsfløjen, som ligger skråt bag den offensive back og
er klar til at hjælpe til. Fløjen skal dog være parat til at dække sin
egen angrebsfløj, som i denne situation kan trække udad og blive fri
til en aflevering fra angrebsbacken. Forsvarsfløjen må så efter bedste
evne forsøge at komme på plads for at presse angrebsfløjen mest muligt.
Lykkes opdækningen ikke, er det målmandens opgave at klare skuddet,
men det er mindre risikofyldt at lade modstanderne skyde fra fløjene
end at kunne lave gennembrud fra backpladsen.
Forsøges gennembrud indad må forsvarsbacken selv klare
sagen. Playmaker kan evt. godt hjælpe til men har større fordel ved
at presse modstandernes playmaker og derved tvinge angrebsbacken til
en back-back-aflevering, som giver modsatte back eller fløj en mulighed
for at blive bolderobrende og starte en kontra.
Den modsatte forsvarsback dækker indad mod midtforsvaret
og er forberedt på indløb fra egen angrebsback samt lange afleveringer
til stregspilleren.
Forsvarsfløjen ligger lidt mere offensivt og er orienteret
mod bolden og sin angrebsfløj og muligheden for en bolderobring til
tilfælde af back-back-aflevering
Når playmaker har bolden:
Forsvarets playmaker dækker
angribernes playmaker op og skal forhindre skud på mål, gennembrud
og indspil til streg.
Hvis playmaker
bliver 'sat af' skal backen i gennembrudssiden bakke op. Her
falder playmaker tilbage og er klar til at dække stregspilleren, således
at den spiller, som oprindelig dækkede stregen kan deltage i forsvarets
opdækning af den angribende playmaker.
Forsvarsfløjene har trukket indad mod banens midte og
forsvarsbacks har trukket skråt indad. Det er meget vigtigt at man ikke
forsøger sig med bolderobringer, når playmaker har bolden, idet forsvaret
vil blive helt åbent, hvis forsøget kikser.
Når bolden spilles til stregspiller:
Dette skal helst ikke kunne ske, idet det er centerforsvarsspillerens
primære opgave - ud over at styre forsvaret - at sørge for at placere
sig mellem streg og bold.
Hvis stregspiller rykker ud bag forsvarsback, skal centerforsvarsspiller
ikke nødvendigvis følge med
hende, da forsvaret herved blotlægges for en opmærksom gennembrudsspiller
i midtzonen. Centerforsvarsspiller skal gøre forsvarsfløjen opmærksom
på faren, således at hun kan bakke op, mens forsvarsback er offensiv
- og griber først ind, hvis back angriber - eller bold spilles til angrebsfløjen
i samme side.
Kommunikation
3-2-1 forsvaret er i høj grad et kommunikationsforsvar.
Det er vigtigt, at forsvaret med så få ord som muligt,
utvetydigt kan give besked om så meget som muligt - og derved højne
forsvarets effektivitet. Da forsvarsspillerne ofte er "ude i marken"
er det vigtigt, at nogen fortæller dem, hvad der foregår bag ved dem
og hvad de dermed kan forvente at deres angriber vil gøre.
Følgende er taget fra Peter Schmidts (haandboldtips.dk)
forslag om kommunikation i 3-2-1 forsvaret:
Det er derfor af stor betydning, at der aftales enkle
signalord mellem center/backs og center/centerforward Signalord fra
center til backs kunne være: BAKKER og INDOVER, hvor
BAKKER betyder
- At backen ikke ligger ret offensivt -ca. en meter
under 3M-linien
- At centeren kan hjælpe med parader og evt. tackling
ind mod midten
- At backen har lige på og udad
- At centerforwarden skal være lidt defensiv
- At centerforwarden skal gøre angrebsbacken lidt
i tvivl om, hvorvidt hun sætter en tackling ind eller ej - som hovedregel
gør hun det ikke. Hun skal primært forhindre en hård, direkte back-back
aflevering, aflevering til streg og i øvrigt passe sine forsvarsforpligtigelser
overfor modstanderens center
- At forsvarsfløjen ikke skal bakke op, med mindre
andet er aftalt
- At backen, i en andenfasensituation, er 'arbejdsløs'
og derfor kan bakke op hvis en modstanderfløj angriber vores forsvarsfløj
INDOVER betyder
- At forsvarsbacken skal bevæge sig frem på banen
og møde modstanderen ca. en meter ude over 3M-linien
- At backen har den angribende back lige på og indover
- At centerforwarden ikke må bakke op, medmindre det
bliver til en 100% spilstandsning. Hun må meget gerne agere en tackling
eller opbakning, så modstanderbacken tager farten af sit angreb. Denne
regel kan kun fraviges, hvis helt specielle forhold hos modstanderholdet
taler for det.
- At centeren skal kunne nå at lukke hullet, hvis
angrebsbacken bryder igennem på udvendig side af forsvarsbacken. Backen
skal da kunne nå at falde tilbage og tage en eventuel indspilning til
stregen. Om fløjen skal bakke op aftales fra gang til gang, afhængig
af angrebsfløjens 'formåen'
- At backen skal være klar til at dække op overfor
hurtige indspilninger til stregen (hænderne oppe, når forsvarsbacken
bevæger sig frem
- At modsatte forsvarsfløj/back skal være ekstra påpasselige
og ekstra afvisende ved blinde overgange. I tilfælde af blind overgang,
hvor forsvarsfløjen løber med angrebsfløjen ind under backen, skal fløjen
råde YDERST (gentagne gange, og meget højt)
Signalord fra center til centerforward kunne være:
HØJRE og VENSTRE
Da centeren som grundprincip skal følge bolden, er
det ikke altid nødvendigt at give signaler til den fremliggende centerforward.
Men i visse situationer kan det være en hjælp for forwarden at vide,
hvor centeren ligger, og dermed hvor forwarden kan forvente opbakning.
Angriber en playmaker forwarden, kan centeren give
signal om til hvilken side hun ligger med stregspilleren. Siger hun
HØJRE kan forvarden forvente opbakning til sin højre side. Modsat med
VENSTRE.
Rotationsforsvarsspil
Ofte kan
man med fordel anvende rotationsforsvarsspil i en kamp - dvs. 2 forsvarsspillere
bytter plads. Dette kan forvirre angriberne, idet de ikke ved hvilken
forsvarsspiller de nu skal tage stilling til. Det er ofte back og centerspiller,
der bytter plads.