Tapening anvendes som støtte til en svækket kropsdel ved at forhindre
kropsbevægelser, som overbelaster det svækkede område.
Dette
betyder, at hvis kropsdelen kan anvendes normalt uden for store smerter
er tapening en mulighed, hvis man fortsat ønsker at være i aktivitet.
Men hvis fortsat aktivitet udløser smerter, er tapeningen ikke løsningen.
Så skal aktiviteten stoppes. Smerter betyder, at noget er galt og kroppen
giver en klar meddelelse herom. Fortsat aktivitet vil let medføre at
skaden bliver værre.
Vær opmærksom på, at akutte skader ofte medfører indre blødninger
og vædskeansamlinger, som danner hævelser og stram tapening med uelastisk
tape kan medføre alvorlige cirkulationsforstyrrelser. Får en spiller
et slag over en finger vil det være en dårlig ide at vikle tape rundt
om det ømme led. Det vil sandsynligvis hæve og så skal tapen af igen
fordi fingeren begynder at prikke og blive følelsesløs. Helt galt kan
det gå, hvis spillere er så fokuseret på kampen, at han/hun ikke er
opmærksom på disse signaler om stoppet blodtilførsel. Altså: IKKE TAPE
PÅ AKUTTE SKADER! Skal fingeren beskyttes kan man lægge en tapening
(se Tapening - Fingre) som støtter fingeren uden at dække et skadet
led.