 |
 |
OVERGANGSSPILLET
Om overgangsspillet
Formålet med overgangsspillet er at skabe uro i forsvaret således at angrebsholdet kan få plads til en afslutning.
Da forsvaret i grundspillet er helt klar over hvem der skal dække hvem, vil en overgang betyde, at flere af forsvarsspillerne får en ny angriber, de skal dække. Det er så her, at angriberne skal udnytte den korte tid, der opstår, inden forsvarsspillerne er på plads efter spillerskiftet. Da tiden er kort er det en klar fordel, hvis angriberne har en klar aftale i forbindelse med overgangsløbet, men man kan også anvende overgangsløbet som en test på forsvarets evne til at omstille sig og undersøge mulighederne for afslutning.
Metoderne kan være:
1. Overgangsspilleren sætter screening, som giver en afslutningsmulighed.
2. Overgangsspilleren kommer til afslutningsmulighed.
3. Overgangsspilleren starter et presspil med afslutningsmulighed.
4. Overgangsspilleren er en del af et aftalt angrebssystem
Overgangsspillet kan foretages fra alle spilpositioner og kan være kort eller langt. Et kort overgangsspil kan være playmaker, som løber ind og screener en forsvarsback af og et langt overgangsspil kan være en fløj, som løber over og screener den fjerneste forsvarsback af.
Endvidere kan overgangen være forom (overgangsspilleren løber foran sine medspillere) eller bagom (overgangsspilleren løber bagom sine medspillere)..
Der findes 2 typer for overgangsspil, som begge kan være med eller uden bold:
Overgang i boldretningen
Typisk kaster spilleren sin bold til nærmeste medspiller og løber i samme retning som kastet.
Eksempel. VF afleverer til VB og løber ind over midten i retning af forsvarets VB. Bolden fortsætter via PM over mod HB, som så kan afleverer til den indløbende VF, som kan forsøge afslutning.
Overgang modsat boldretning
Her kastes bolden til nærmeste medspiller og man løber i den modsatte retning.
Eksempel: VF starter et overgangsløb mens bolden er hos HB. HB afleverer til HF, modtager den retur og spiller den indløbende VF, som herved kommer i løb mod bolden
Med eller uden bold
Overgangsspilleren kan angribe med bolden i sin besiddelse, hvilket tvinger forsvaret til at engagere sig direkte og forlade deres plads. Overgangsspilleren kan også løbe uden bold, hvilket skaber uro i forsvaret og giver dem nye angrebsspillere.
Forsvarstyper
Alt efter hvordan forsvaret har valgt at stå, må man vælge den overgangstype, som passer bedst.
- Mod lavt forsvar - Overgangsspillerens primære opgave er at sætte en screening eller forsøge gennembrud
- Mod højt forsvar - Overgangsspillerens primære opgave er, udover ovennævnte, at komme bag ved forsvaret og kunne modtage en aflevering og afslutte.
Fortsættelse af spillet
Hvis overgangsspillet ikke lykkes, kan der spilles videre med 2 stregspillere (4-2) eller man kan søge tilbage til 5-1 angrebsspil.
Formålet med overgangsspillet er at skabe uro i forsvaret således at angrebsholdet kan få plads til en afslutning.
Da forsvaret i grundspillet er helt klar over hvem der skal dække hvem, vil en overgang betyde, at flere af forsvarsspillerne får en ny angriber, de skal dække. Det er så her, at angriberne skal udnytte den korte tid, der opstår, inden forsvarsspillerne er på plads efter spillerskiftet. Da tiden er kort er det en klar fordel, hvis angriberne har en klar aftale i forbindelse med overgangsløbet, men man kan også anvende overgangsløbet som en test på forsvarets evne til at omstille sig og undersøge mulighederne for afslutning.
Metoderne kan være:
1. Overgangsspilleren sætter screening, som giver en afslutningsmulighed.
2. Overgangsspilleren kommer til afslutningsmulighed.
3. Overgangsspilleren starter et presspil med afslutningsmulighed.
4. Overgangsspilleren er en del af et aftalt angrebssystem
Overgangsspillet kan foretages fra alle spilpositioner og kan være kort eller langt. Et kort overgangsspil kan være playmaker, som løber ind og screener en forsvarsback af og et langt overgangsspil kan være en fløj, som løber over og screener den fjerneste forsvarsback af.
Endvidere kan overgangen være forom (overgangsspilleren løber foran sine medspillere) eller bagom (overgangsspilleren løber bagom sine medspillere)..
Der findes 2 typer for overgangsspil, som begge kan være med eller uden bold:
Overgang i boldretningen
Typisk kaster spilleren sin bold til nærmeste medspiller og løber i samme retning som kastet.
Eksempel. VF afleverer til VB og løber ind over midten i retning af forsvarets VB. Bolden fortsætter via PM over mod HB, som så kan afleverer til den indløbende VF, som kan forsøge afslutning.
Overgang modsat boldretning
Her kastes bolden til nærmeste medspiller og man løber i den modsatte retning.
Eksempel: VF starter et overgangsløb mens bolden er hos HB. HB afleverer til HF, modtager den retur og spiller den indløbende VF, som herved kommer i løb mod bolden
Med eller uden bold
Overgangsspilleren kan angribe med bolden i sin besiddelse, hvilket tvinger forsvaret til at engagere sig direkte og forlade deres plads. Overgangsspilleren kan også løbe uden bold, hvilket skaber uro i forsvaret og giver dem nye angrebsspillere.
Forsvarstyper
Alt efter hvordan forsvaret har valgt at stå, må man vælge den overgangstype, som passer bedst.
- Mod lavt forsvar - Overgangsspillerens primære opgave er at sætte en screening eller forsøge gennembrud
- Mod højt forsvar - Overgangsspillerens primære opgave er, udover ovennævnte, at komme bag ved forsvaret og kunne modtage en aflevering og afslutte.
Fortsættelse af spillet
Hvis overgangsspillet ikke lykkes, kan der spilles videre med 2 stregspillere (4-2) eller man kan søge tilbage til 5-1 angrebsspil.
| |