For at opnå et godt forspring i kontraen skal man være villig til at
tage en chance og være villig til at løbe forgæves mange gange.
I
dette eksempel er det fløjene, der har fået til opgave at være de kontraløbende
spillere (hvilket er det mest almindelige).
Fløjene skal være meget
opmærksomme på skudforsøg fra modsatte side, og når de ser den modsatte
fløj eller back løbe ind til et muligt skud, skal de trække ud mod 3-meter
linien.
Falder skuddet løber de frem i kontra, men holder samtidig
øje med resultatet af skuddet.
Fordelene, hvor fløjen kan modtage
en aflevering og løbe frit mod modstandernes mål:
Skuddet blokeres
og forsvarsholdet kommer i boldbesiddelse og løbet fortsættes.
Målvogteren
klarer og kan komme i hurtig boldbesiddelse og løbet fortsættes.
Ulemperne, hvor fløjen løber forgæves:
Skuddet blokeres og modstanderne
kommer i boldbesiddelse igen. Hurtigt retur.
Målvogteren klarer men
bolden springer langt væk. Løbet kan fortsættes, men i mere roligt tempo.
Der scores, og der har ikke været behov for en hurtig spurt.
Risiko:
Bolden blokeres/reddes og kommer ud i det område, som fløjen
skulle dække. Her vil modstandernes fløj kunne opsamle bolden og kunne
score.
Bolden reddes/blokeres og modstanderne kommer i boldbesiddelse
og lægger pres på den tomme fløjside.
Ser man på fordelene er det
helt oplagt. Frit løb til modstandernes mål med bolden.
Ser man
på risikoen er er mange andre steder end lige netop at bolden går ud
til den tomme fløj. Får modstanderne bolden vil de i et kort øjeblik
være i overtal.
Ulemperne er en del af spillet, hvor man tit
løber forgæves uden at få bolden. Men løbes der ikke bliver spillet
stillestående og chancerne minimeres.