P: Placering (placering i målet i forhold til skud)
F: Fokusering (øjnene på bold/modstander)
P: Parade
(hoved, krop, arme og ben)
Udgangsposition for målvogterne
* |
Skulderbredde mellem fødderne. |
* |
Let bøjede knæ. |
* |
Vægten lidt forover. Hjernen er aktiveret, når vægten
er forover. |
* |
Hænderne over pandehøjde. |
* |
Albuerne foran næsen. |
Kvaliteter hos målvogteren
* |
Mod (ikke være bange for hoved og kropsstamme). |
* |
Forudseenhed (læse spillet, "Rallykører"). |
* |
God motorik/koordination/balance (hurtig indlæring). |
* |
Smidighed (hænger sammen med bevægelighed). |
* |
Aggressivitet (turde angribe ved nærskud). |
* |
Angrebsstarter/dirigent |
* |
HUSK! En keeper kan arbejde meget med at se "stor" ud. |
Skal trænes hos målvogteren
Placering:
* |
Vinkler i forhold til skud (fløj, langskud og nærskud). |
* |
Bruge små hurtige bevægelser frem for store og langsomme
bevægelser (hurtig klar til næste aktion). |
* |
Bruge små hurtige bevægelsesmønstre frem for store og
langsomme bevægelsesmønstre (her tænkes på den berømte symmetriske
bue fra stolpe til stolpe, skal det være sådan?????). |
* |
Trolden i æsken (parathed) |
* |
Forudseenhed (læse spillet, "Ralleykører"). |
Fokusering:
* |
Evnen til at fokusere hurtigt på et nyt objekt. |
* |
Øje og hånd-/fodkoordination |
Parade:
* |
Vinkler (rent fysiologisk, her tænkes på arme og ben
skal bevæges skråt fremad). |
* |
Smidighed |
* |
Motorik/koordination/balance (bl.a. specifik teknisk
træning i forhold til målvogterrelateret bevægelser). |
* |
Muskulær træning (keeperne bliver efterhånden som de
bliver ældre udsat for hårdere og hårdere skud og skal være
i god muskulær form for at undgå skader). |
* |
Kredsløbtræning/kondition (keeperne skal også have en
god kondition for at kunne være 100% koncentreret til sidste
slutfløjt). |
I forbindelse med haltræning vil der typisk opstå nogle pauser
for keeperne, hvor man kunne træne nogle af ovenstående punkter
i det ene hjørne. Dette kræver dog, at trænerne afsætter tid til
at introducere/instruere keeperne ordentligt.
HUSK!!
* |
Automatisering af korrekte bevægelser |
* |
Målvogteren må ikke "krydse" sine fødder ved sidebevægelse.
Når målvogteren skal bevæge sig mod højre, så skal højre
fod flyttes først og derefter venstre fod. Hvis venstre
fod flyttes først, så opstår risikoen for at målvogteren
"krydser" sine fødder. |
* |
Målvogtertræning skal ikke altid have karakter af "syretræning". |
* |
Fejlretning i forbindelse med skudopvarmning af målvogteren.
Det er rent faktisk her, at målvogterne har flest strukturerede
skud. |
Fordeling mellem PFP
Fordelingen mellem de enkelte elementer
i P F P har stor betydning for træningen af en målvogter.
Målvogtere arbejder forskelligt, hvor nogle målvogtere arbejde
meget med store parader frem for placering og fokusering, og andre
målvogtere i højere grad arbejder med at stå de rigtige sted på
det rigtige tidspunkt og derfor kan arbejde med mindre parader.
Følgende eksempel kan gives: Når en målvogter har haft en redning,
så forudsættes det, at P F P her er lig med 100%, altså elementerne
er gået op i en højere enhed.
En målvogter, som eksempelvis arbejder med 80% placering, 10
% fokusering og 10% parader, vil typisk virke meget rolig i sit
målvogterspil og vil sjældent kaste sig efter boldene.
En målvogter, som eksempelvis arbejder med 10% placering, 80%
fokusering og 10% parader, vil typisk have mange redninger, hvor
man kaster sig efter boldene samt mange refleks redninger, da målvogteren
er god til at læse skuddet i sidste sekund.
En målvogter, som eksempelvis arbejder med 10% placering, 10%
fokusering og 80% parader, vil typisk have mange redninger, som
har karakter af, at målvogteren i højere grad bliver ramt frem for
at rede bolden.
Det er efter min vurdering særdeles vigtigt, at tage højde
for de enkelte elementer i forbindelse med træning af målvogtere.
HUSK! Der skal være en fornuftig vurdering af, hvornår skal vi blive
bedre til det vi ikke er så gode til, samt hvornår skal vi blive
bedre til det vi er gode til.
Eksternt trænerseminar hos Slagelse DT, lørdag den 16. oktober 2004
Udarbejdet af Claus Kuno