Når man starter som træner er det nok så vigtigt at vide, hvad det vil sige at undervise og hvilke overvejelser, der kan ligge forud.

Hvordan vil du træne?
Hvilke metoder skal anvendes?
Hvilke principper vil du følge?

Undervisningsmodel:

Den kan deles op i:

Didaktik:
Hvilke overvejelser har du gjort dig inden du begynder at undervise?
 - Har jeg tiden?
 - Har jeg evnerne?
 - Har jeg lysten?

Hvilken målsætning har du?
 - Bare spille bold?
 - Vinde kampene?
 - Være divisionstræner?
 - Være populær?

Hvilken etisk holdning har du?
 - Hvem er du?

Hvilken social holdning har du?
 - Være sammen med mange?

Hvilken filosofisk holdning har du?
 - Hvad er din opfattelse af hvad spillere skal lære?

Hvilken samfundsmæssig holdning har du?
 - Bedre at dyrke idræt end at hænge på et gadehjørne?

Metodik:
Når de didaktiske overvejelser er overstået, kan du vælge de metoder, der vil kunne opfylde de målsætninger, der er opstillet.

Praktik:
Hvordan udføres undervisningen med alle dens praktiske vanskeligheder?

Evaluering:
Undervisningens effekt vurderes i forhold til målene.

UNDERVISNINGSMETODER

1 - Direkte metoder
Den direkte metode består i at træneren er styrende for, hvorledes øvelsen foregår. Sagt mere provokerende - Træneren tænker for spillerne

A. Instruktionsmetoden

Et typisk forløb kunne være:
 a) Træneren viser øvelsen.
 b) Træneren forklarer øvelsen.
 c) Spillerne træner øvelsen, mens træneren retter på udførelsen.

B. "Følg mig" metoden
Træneren viser øvelsen samtidig med at spillerne udfører øvelsen.

C. "Styrede" opgaver
Træneren styrer med kommandoer eller tegn til spillerne.

Fordelene ved de direkte metoder er, at der er stor sikkerhed for en hensigtsmæssig indlæring af færdigheder og teknikker.

2. Indirekte metoder
Hermed forstås nogle metoder, hvor træneren stimulerer spillerne via nogle opgaver eller målsætninger.

A. Opgaveløsning/problemløsningsmetoden
Træneren opstiller her et problem eller en opgave, som skal løses. Eksempel på en opgave kunne være: I en opstilling 3 mod 3 skal I forsøge at spille en af de yderste spillere "tynd".

Opgaven kan løses gennem nogle faser, nemlig:
 a) Eksperimentalfasen - en masse muligheder afprøves.
 b) Udvælgelsesfasen - den/de bedste løsninger udvælges.
 c) Perfektionsfasen - træning af den/de bedste løsninger.

B. Målsætningsmetoden
Træneren opstiller nogle mål for, hvad spilleren skal kunne i løbet af en periode, f.eks.
 a) Fløjspilleren skal kunne beherske 4 skudformer.
 b) Spilleren skal kunne løbe 60 m på et antal sekunder.

Fordele ved den indirekte metode er at spillerne får mulighed for at eksperimentere, improvisere og vise initiativ.

FORMEL OG FUNKTIONEL TRÆNING

Formel træning: Her skal en detalje eller en færdighed indlæres og dette vil ofte foregå via en direkte metode.

Funktionel træning. Her skal der trænes i en helhed og det foregår almindeligvis i kampsituationen

Anvendelse af formel og funktionel træning fremgår af viste trappemodel:

UNDERVISNINGSPRINCIPPER

I nedenstående grundsætninger for træning/undervisning er der i nogle af dem psykologiske kendsgerninger - dvs. at deres rigtighed er bevist gennem forsøg - andre bygger kun på erfaringer og andre vil være din holdning, som giver dem rigtighed.

1. Motivationen er fundamentet!
Motiveringen = sætte i gang

Hvis en spiller eller et hold ikke har lyst til at træne eller spille, er det din opgave at give den/dem lysten tilbage. Her bør man tage en snak med spilleren/holdet og høre, hvad grunden er. Grundene kan være mange: Vi  havde idrætsdag i skolen i går - jeg kom hjem om natten efter en ferie - vi holdt fest i går osv.
Det kan også være dig selv som træner, der ikke har været opmærksom på signaler fra spilleren/holdet. Her er det en god ting at lade spilleren/holdet snakke med en anden part, idet de måske ikke vil komme frem med den egentlige grund over for dig som træner. Aftal et møde med en anden træner eller forældre, som så kan holdet et møde med spillerne og få de ting frem, som de gemmer på. Efterfølgende kan I snakke sammen om en løsning, hvis en sådan findes.

2. Motivering følges op med aktivisering!
Aktivering = holde i gang

Hvis du ikke har en faglig dygtighed, kan du ikke bevare spillernes motivation. Det betyder, at du skal have et spændende/udfordrende træningsprogram. Programmet må ikke være rettet mod de bedste eller de dårligste spillere. Er det rettet mod de bedste, vil de dårligste føle sig endnu mere dårlige og gå helt i stå. Modsat er træningen rettet mod de dårligste, vil de bedste kede sig ihjel. Kunsten er at ramme den træningsform, som alle kan leve med.

3. Variation i træningen!
Du kan ikke anvende det samme træningsprogram hver gang. Der vil så blive tale om:
- en psykisk træthed - kedsomhed, som resultat af ensformig træning og undervisning. Varieret undervisning virker aktiviserende.

Hvis træningen hver gang er opvarmning - skud på mål - kryds - kontra og kamp vil den snart blive forudsigelig og kedelig. Forsøg i stedet at lægge programmet på en sådan måde, at spillerne ikke ved, hvad næste punkt er og derfor kan se frem til det med lidt spænding. Og hvorfor altid starte med opvarmning og skudtræning - prøv opvarmning efterfulgt af kamp. Herefter kan der trænes andre øvelser - dog ikke indlæring af nye momenter, idet opmærksomheden fra spillernes side er størst efter de første 10 minutter i træningstimen for derefter at dale (Se Hvordan planlægges en træningstime i håndbold)

4. Skab sammenhæng og forståelse!
Det er vigtigt at du kan begrunde, hvorfor du laver din træning som du gør.

Sammenhængen i din træning øger spillernes forståelse af formålet og målet med træningen.
Begynder spillerne at stille spørgsmål, som kan forbedre deres egne præstationer, tyder noget på, at de har forstået sammenhængen.

5. Træningen må ikke forceres!
Gå gradvis frem med din træning - tilpas dine øvelser til spillernes niveau.

Øvelserne skal lykkes samtidig med at der er udfordring i dem.

Hvis du forcerer træningen vil det ofte medføre at en masse fejl ikke bliver rettet. Spillere er ofte tilbøjelige til at mene, at når man har øvet et angrebssystem 5 gange, så kan man det og vil gerne prøve et nyt. Forklar dem, at et system først er lært, når det kan sættes i gang i en kampsituation uden tøven og udføres uden fejl.

Det er vigtigt at du kender dine spilleres kunnen. Så kan du lægge træningen på en sådan måde, at de opnår succes med deres færdigheder, men også er nødt til at gøre det en lille smule bedre/hurtigere.

6. Tag individuelle hensyn!
Du skal lære, at vi alle er forskellige og skal behandles forskelligt. De fysiske forskelle er nemmere at se - det er straks sværere at lære den enkelte spillers "psyke" at kende.
Vær derfor opmærksom på, hvordan dine spillere reagerer i de forskellige situationer. Nogle har brug for megen ros før de tror på, at de ikke er helt umulige - andre skal bare have at vide, at det var flot. Jeg har haft en spiller, som helt krøllede sammen, når hun blev rost. Problemet var ikke rosen, men det at blive fremhævet, idet hun var meget genert.

7. Vurder ofte arbejdet!
Vurder ofte hvor langt I er nået i jeres træning i forhold til målsætningen. Skal der ændres på jeres træning eller skal der ændres på jeres målsætning? Hold derfor spillermøder med spillerne, hvor I snakker om situationen.

8. Anvendelse af positiv kritik!
Anvendelse af ros er et middel til at skabe motivering og aktivisering. Du skal ikke skamrose, men være opmærksom på de situationer, hvor der kan roses. Negativ kritik vil ofte virke således, at præstationen bliver dårligere, og der vil opstå en "ond cirkel". Dårlig præstation - negativ kritik - dårlig præstation.
Positiv kritik kan være, når du kalder en spiller ind til bænken efter han/hun flere gange har skudt forbi målet. Fortæl spilleren, hvad der er galt og send spilleren ud igen. Ofte viser det sig, at spilleren har lyttet efter og det udmønter sig i et mål til din og spillerens store glæde og tilfredshed.
Negativ kritik kan være når du ophidset råbe ud til spilleren, at nu gider du ikke se det sløsede spil længere. Du kan være helt sikker på, at den negative udladning kommer dobbelt retur og spillet bliver ikke bedre - tværtimod.

UNDERVISNINGSTEKNIK
Undervisningsteknik i relation til en praktisk træningssituation.

Husk bl.a.

- motivation.
- de aktives egne motivkilder.
- træneren motiverer (Oplæg: sidste resultater, sæsonplan, kommende aktiviteter osv,).

Planlægning/disponering

- samlet træningstid.
- tid til de enkelte øvelser.
- undervisningsmetode.
- træningsformer.
- organisation.
- opstilling ved forevisning o.lign.
- træneren front mod alle.
- alle skal kunne se og høre træneren (f.eks. tag hensyn til sol og vind).

Ydre forhold
- huskeseddel med bl.a. træningsprogram, øvelser, deltagere osv.
- hvilke og hvor mange rekvisitter (f.eks. fløjte, bolde, stænger, bluser, stopur, kugler, snore, tavle osv osv.
- nøgler til døre.
- hvordan tænde, slukke for el m.v.
- meddelelser til/fra aktive, bestyrelse osv.

Alment
- mød i god tid.
- vær præcis.
- vær myndig.
- vær omklædt.
- brug konstruktiv kritik.
- brug præcis rettelse.
- tal kun når det er påkrævet.
- bevæg dig under træningsforløbet, overblik - kontakt til de aktive.