Målsætningen - et nødvendigt redskab for træneren, spilleren og holdet

For mange håndboldspillere er målet og motiverne til at spille håndbold umiddelbart forståelige og synlige, både for spilleren selv, for holdkammeraterne og for træneren.

Det ændrer imidlertid ikke den kendsgerning, at der kan være endog meget store forskelle m.h.t. spillernes holdning og indstilling til såvel træning som kamp. Specielt i konfliktsituationer træder spillernes forskellige grader af motivation og deres forskellige holdninger tydeligt frem.

Det er derfor særdeles vigtigt både for træneren og for spillerne på holdet, at der opstår en fælles viden og bevidsthed om trænerens og spillernes mål og motivation, hvis man vil opnå et godt resultat, såvel sportsligt som menneskeligt.

Valg af bl.a. træningsomfang og intensitet, spillestil, ledelses- og omgangsform samt holdsammensætning, må altså i videst muligt omfang tage udgangspunkt i spillernes mål med og indstilling til håndboldspillet.

Langt de fleste spillere, hold og trænere kan opnå et stort udbytte ved at bruge tid og kræfter på at afklare holdets og den enkelte spillers målsætning og ambitionsniveau. En sådan afklaring vil også kunne skabe bedre forudsætninger for en større bevidsthed hos spillerne om holdets og den enkeltes muligheder og begrænsninger.

Det er hensigtsmæssigt, at holdet og den enkelte spillers målsætning behandles systematisk og indgående i form af en konstruktiv dialog mellem træneren og spillerne. Det kan bl.a. ske gennem regelmæssige spillermøder eller ved personlige samtaler mellem træneren og hver enkelt spiller.

Valg af form afhænger dog i høj grad af spillernes alder, køn og ambitionsniveau. Et af de vigtigste mål med denne åbne dialog mellem træneren og holdet er, at der opnås en bedre forståelse blandt spillerne for sammenhængen mellem spillernes mål og motivation i forhold til holdets og den enkeltes træningsmængde og -intensitet.

Det er af stor betydning, at der ved fastlæggelse af målsætning tages hensyn til en række forskellige aspekter. Disse aspekter vil blive uddybet i de følgende afsnit.

Målsætning er både for holdet og for den enkelte

For det først bør målsætningen indeholde såvel et kollektivt som et personligt element. I et holdspil som håndbold er det nødvendigt, at spillerne har en fælles ide om hensigten med at spille på samme hold.

Holdets mål bør være præcise og synlige for alle spillere og for træneren, hvilket vil fremme den enkeltes forståelse for og motivation til samarbejde. De fælles mål for holdet bør indeholde såvel sportslige som sociale elementer. Desuden kan man med stor fordel supplere holdets mål med mere individuelt orienterede mål, der retter sig mod hver enkelt spiller.

Endvidere er det meget væsentligt, at der er overensstemmelse mellem holdets fælles mål og de enkelte spilleres personlige målsætninger.

I holdidræt som håndbold bør de kollektive mål for hele holdet altid have højere prioritet end de mere individuelle mål og interesser. Det kan være en vanskelig opgave - såvel for træneren som for holdkammeraterne - at skabe rum og frihed for "en'ere" med særinteresser på et håndboldhold. Træneren og holdet må imidlertid ofte være indstillet på, at der bør være plads til individuelle ønsker og hensyn. Forenklet kan man sige, at individualisten skal kunne være med, men inden for fællesskabets rammer og regler. Jeg blev på et trænerkursus spurgt om jeg kunne have en Anja Andersen på mit hold. Svaret var Ja under forudsætning af, at holdet accepterede hendes stil.

Det sker desværre ofte, at træneren på møder før og under sæsonen højlydt proklamerer, at han eller hun vil behandle alle lige. Men i praksis viser det sig at være vanskeligt eller umuligt at efterleve dette. Det er med andre ord en umulig opgave for træneren at behandle alle spillere lige, og i et længere tidsperspektiv er det sikkert heller ikke ønskeligt.

Målsætning - undgå at ramme over eller ved siden af

For det andet skal målsætningerne - både for holdet og for de enkelte spillere - være realistiske og udfordrende på samme tid. Hvis målene - ikke mindst de sportslige - er for lette at opfylde, vil det som oftest lægge en dæmper på de fleste spilleres energi og indsats.

På den anden side må målene heller ikke være for vanskelige, og især må de ikke være urealistiske og uopnåelige. I den sammenhæng har træneren en meget vigtig opgave, idet det ofte er træneren, der rammer ved siden af m.h.t. karakteren og niveauet af målsætningen.

Såfremt træneren satser på at nå nogle meget ambitiøse mål, der tilmed er urealistiske - især inden for en kort tidsfrist - kan der være betydelig risiko for at spillernes motivation og indsats daler. Endvidere vil træneren få svært ved at fremstå som en troværdig og tillidsskabende person i forhold til spillerne. Træneren må altså - ofte til forskel fra spillerne - arbejde ud fra såvel en lang- som en kortsigtet tidshorisont.

Tit og ofte måles og vurderes holdets og trænerens indsats ud fra en relativ simpel målestok, nemlig om man vinder eller taber kampene. Omgivelserne "glemmer" ofte at foretage en nuanceret vurdering af holdets indsats set i forhold til modstandernes kvaliteter.

Blandt andet af denne årsag er det meget vigtigt, at træneren anskuer holdet og de enkelte spilleres indsats og resultater ud fra en kvalitetsmæssig analyse og vurdering. Og man bør som træner og spiller være særdeles varsom med at fokusere alt for meget på enkeltstående kampe. Det er med andre ord vigtigt, at spillerne og især træneren vurderer indsatsen og resultaterne over en længere tidsperiode, f.eks. en halv eller en hel sæson.

Såfremt træneren kun ser frem til den eller de næste par kampe eller uger, vil arbejdet med holdet ofte være præget af tilfældigheder og "løse" ideer. På den måde er der alvorlig fare for, at der kommer til at mangle "en rød tråd" - såvel i træningen som i kampene.

Det skaber ofte usikkerhed og uro både hos trænere og spillere.

Målsætning er ikke kun store ord, men også konkrete handlinger

For det tredie kan man opnå store fordele, hvis målsætningerne er konkrete og specifikke. Det forhold gælder både de sportslige som de menneskelige dimensioner.

Det er uden perspektiv at have en målsætning for et hold, der indebærer, at holdet skal klare sig så godt som muligt, eller at holdet skal have det rart sammen, på og uden for banen. Sådanne målsætninger er alt for generelle og diffuse, hvilket betyder, at spillerne og træneren kan opfatte og tolke "virkeligheden" i meget forskellige retninger.

I stedet bør målsætningerne konkretiseres og specificeres. Det kunne f.eks. ske ved, at holdet satser på at opnå et bestemt antal points inden for et bestemt antal kampe, eller at man aftaler at mødes til en månedlig aften sæsonen igennem med fælles spisning for hele holdet. Ved at arbejde med konkrete og specifikke mål opnås, at spillernes forventninger til hinanden og forventningerne fra træner til spillere og omvendt bliver langt mere præcise og håndterlige. Træneren bør også være opmærksom på, at det ikke kun er de veltalende og dominerende på holdet, der lægger linien m.h.t. holdets kollektive målsætning. Det kan på fælles spillermøder være særdeles vanskeligt at få alle til at give udtryk for deres mening om, hvad der er vigtigt for holdet. Det bliver altså trænerens opgave - evt. i et tæt samarbejde med holdets anfører eller talsmand - at få en personlig snak med hver enkelt spiller, således at der er klarhed og overblik m.h.t. de enkeltes ønsker og interesser.

En anden mulighed er, at træneren beder spillerne om skriftligt at besvare nogle få spørgsmål om hans/hendes personlige og kollektive mål, interesser, ønsker samt stærke og svage sider.

Målsætning er et valg, der kan ændres og prioriteres

For det fjerde skal målsætningerne kunne ændres og prioriteres.

Det kan være nødvendigt og ofte ønskeligt, at holdet og træneren stopper op og vurderer efter en tidsperiode, om man er tæt på eller lagt fra den fastlagte målsætning. Måske har holdet allerede indfriet det fastlagte mål, så det er på tide at stille sig selv nye udfordringer. Eller den enkelte spiller har måske udviklet sig så meget, at det er på tide, at der stilles nye krav og opgaver m.h.t. spillerens individuelle teknik. F.eks. kan spilleren under en snak med træneren give udtryk for ambitioner, der går i retning i at lære to eller tre nye skudformer eller indøve et nyt bevægelsesmønster i forsvarsspillet.

Der kan imidlertid også være tale om, at målsætningen for hele sæsonen har ramt helt ved siden af. Det kan bl.a. ske, hvis et hold er blevet placeret i en række med langt bedre hold. Eller hvis holdet kun får hård modstand i meget få kampe i løbet af hele sæsonen. Hvis holdet og træneren i disse situationer ikke afstemmer fælles mål og ambitioner, kan der opstå meget alvorlige konflikter og problemer, både på og uden for banen.

Endelig er holdet og træneren ofte nødt til at prioritere de forskellige mål, især såfremt der er flere mål, der kommer i modstrid med hinanden. I den forbindelse er det meget vigtigt, at diskussionen om målenes prioritering mellem træner og spillere sker i en åben dialog, samt at det bliver synligt for alle, hvordan prioriteringen bliver konkretiseret.

Endelig er det meget vigtigt, at man efter en sæson foretager en samlet analyse og vurdering af hele sæsonens forløb. Her bør man fremføre såvel positive som negative ting, der har øvet indflydelse på om målsætningen er blevet helt, delvist eller slet ikke opfyldt.

En god og realistisk målsætning skaber bevidsthed hos spilleren og træneren

Det sker desværre ofte, at træneren og holdet undervurdere betydningen af en fastlæggelse af holdets målsætning.

En sådan kan nemlig give den enkelte spiller og træner en række positive fordele, der smitter af på både træning og kampe.

Sammenfattende kan det siges, at en god målsætning medfører, at spilleren oplever træningen som udfordrende og relevant i forhold til kampene, at spilleren opfatter sig selv som en del af et hold, der arbejder efter fastlagte retningslinier, samt at spilleren har indflydelse på værdier, der præger samværet med holdkammeraterne på og uden for banen.