Med fare for at pille for meget ved et populært udtryk i dag vil jeg alligevel taget det op.

Det er sjovt at spille håndbold (eller anden sport)

Det er et udtryk, som har opnået stor udbredelse, og det er min opfattelse, at når unge møder til en træningstime, så er forventningen om, at det skal være sjovt, stor. Udtrykket gælder også for andre idrætsgrene, og også her skrues forventningerne op. Der skrives meget i aviserne om danskernes manglende motion, og idrætslivet konkurrerer i dag med mange alternativer, som ikke fandtes før: 48 kanaler eller flere TV, PC-spil, Videofilm osv. Keder du dig, så er mulighederne for adspredelse uendelige. Så er det at klubberne må tage konkurrencen op og gøre opmærksom på, at idræt også er sjov. Og der er mange om buddet. Man kan vel i dag med 1/2 times transport vælge blandt samtlige olympiske idrætsgrene, og - tror jeg - alle vil sige at deres idrætsgren er sjov.

Men så kommer konkurrenceparametrene frem. Er TV'et kedeligt, zapper du bare videre, lejer 5-10 forskellige videofilm eller låner 2-3 spil til PC'en. Kræver spillet at du skal blive bedre til det, nøjes du bare med at spille til niveau 3 og så et nyt spil på maskinen. Dejlig afvekslende og sjovt og spændende hele tiden. Men skal denne mulighed - altid at kunne vælge det mest spændende - også eksistere i idrætten?

For helt nye håndboldspillere er almindelige gribe/kasteøvelser sjove, for det har de ikke prøvet før. Ligeledes det at stå i en angrebsformation og spille bolden fra side til side er sjovt i starten. Men hvis træneren så kaster sig over en repetering af noget, som er prøvet før, vil han/hun hurtigt få at vide, at det er prøvet før - det kan de godt - det er kedeligt - skal vi ikke hellere spille noget fodbold? Hallo! Dette er en håndboldklub.

Hvilken vej skal man så gå? Skal træneren være en, som hele tiden har noget nyt med i posen og som med dette kan underholde ungdommen og - hvis det alligevel bliver for kedeligt - kan anvende ting fra andre idrætsgrene eller skal man bruge tid til at fordybe sig i de enkelte øvelser inden for den valgte idrætsgren? Et faktum er, at en øvelse ikke udføres specielt godt de første gange den laves og kun ved mange gentagelser vil den efterhånden kunne blive udført med god præcision, timing og tempo. Flere toptrænere siger, at et kryds først bliver rigtig godt når det er prøvet et par tusind gange, men så træner man også til ligaen og det er selvfølgelig ikke det niveau, man træner den yngre del af ungdommen på. Men hvor meget repetering skal man så anvende og er det lige sjovt for alle?

Klubber kigger på mange ting i forbindelse med ungdommen. De vil gerne have både elite og bredde og gerne mange spillere på hvert hold, og her mener jeg at trænerne hurtigt kommer på glatis.

For at være elite skal tingene kunnes, og for at kunnes skal det øves mange gange. Har træneren ikke et hold, som erkender dette og akcepterer, at træningen ikke er underholdning men indlæring, starter problemerne. Klubben vil snart blive kontaktet af forældre, som gør opmærksom på at håndbold skal være sjovt, og at man overvejer at skifte klub.

Vælger træneren i stedet at fokusere på masser af forskellige underholdende øvelser og lege, kontaktes klubben af forældre, som mener at deres søn/datter ikke lærer noget og derfor overvejer at skifte klub.

I begge tilfælde reagerer klubben måske fordi medlemstallet er i fare. Jamen så må træneren da bare lave 2 hold; et hold hvor spillerne er fokuseret på at kunne lave øvelserne perfekt og er villige til at svede for det og et hold, hvor det bare skal være sjovt og underholdende. Ofte må træneren erkende, at han/hun eksempelvis efter udvælgelsen så har et hold på 22 spillere fordelt med 5 på det ene og 17 på det andet. Og der er stadig fare for at miste spillere til andre klubber, fordi forældre kontakter klubben og ikke kan forstå at deres søn/datter er sat på 2. holdet.

Kan børn i det hele taget akceptere at ting øves igen og igen indtil man kan det perfekt?

Ofte hører man udtrykket - "det er jo kun børn så det skal være sjovt og det er ikke sjovt at skulle lave det samme igen og igen!" Men hvorfor ser man så børn på legepladser og i skolegården stå og øve sig igen og igen på en eller anden leg indtil de kan den perfekt?? I mine helt unge dage så jeg altid piger stå og kaste 1, 2, 3 eller flere bolde op ad en væg og kunne de mest utrolige ting med disse bolde. Det var ikke lært på 1 time - der var måske anvendt hundredvis af timer. "Ja men den leg har de selv valgt fordi de synes den er sjov!" OK, kan jeg så sige, men nu har de valgt håndbold og kan det så ikke være sjovt at lære at kunne spille sammen med holdkammeraterne eller lave en perfelt rullefinte? De fleste vil sige Jo, men derfra til at øve et kryds eller rullefinte igen og igen, altså - det er ikke sjovt!!!! Så er det meget sjovere at øve at hoppe op eller bryde igennem og banke bolden i mål i stedet for at øve at være afleveringsspiller så en anden kan lave målet! Det er ikke altid lige nemt at overbevise holdets topskytte, som kan lave mål efter behag, at der er flere på holdet, som også skal kunne komme til skudchance og at han/hun af og til må overtage rollen som gennemgangsspiller, tilspiller eller indløbsspiller uden bold (og som heller ikke modtager den) og øve dette.

Et hold skal kunne spille frit og lege med bolden under kamp, men legen kommer først, når tingene beherskes. Behersker man ikke kryds, overgangsløb og sikre afleveringer til alle sider samt evnen til at kunne se mulighederne med det samme, bliver spillet kantet og usikkert, og så er det ikke sjovt længere. Jeg er af den mening, at hvis et hold indlærer nogle få angrebsaftaler og prøver masse andre forskellige angrebsaftaler så vil de få øjnene op for det utal af muligheder, der er i håndboldspillet og gradvis selv begynde at opfinde nye kombinationer under selve træningen eller kampen. Øjeblikssituationer bliver genkendt fra deres træning og udnyttet. Det vil sige at de selv udvikler deres angrebsspil i samarbejde med hinanden. 

For mig er det sjove at kunne mestre noget - enten alene eller sammen med nogen - og når man så kan det, arbejde videre med det, så man finder nye nuancer og måder at gøre det på. Pigerne i min tid gjorde det. Når de kunne holde 3 bolde i gang op ad væggen, begyndte de at øve sig i at kaste hver 3. bold bag om ryggen. Totalt kaos - tabte bolde - men de blev ved og efter et par dage så var den på plads og de var klar til en ny variant. Drengene var ikke anderledes - de anvendte flere timer hver dag på at lave tryllerier med en fodbold og jeg anvendte et par måneder på at lære at kaste lige godt med højre og venstre hånd.

Hvorfor? Fordi pigerne, drengene og jeg selv VILLE lære det.

Kan man lære ungdommen at have den indstilling at det skal være sjovt, men de sjove kommer ikke gratis - det skal man arbejde for?

Jeg tror det, men det kræver spillernes, klubbens, forældrenes og trænerens opbakning. Jeg har engang haft et sådant hold og det kunne være sjovt finde et sådant hold igen. Så er det også sjovt at være træner.

Werner