Etik er iflg. fremmedordbogen: "Læren om den rette handlemåde". Der er altså tale om den rette handlemåde i alle livets gøremål, og også den rette handlemåde som håndboldtræner.


Retningslinierne kan se skematisk se sådan ud:

Og hvad er så den rette handlemåde? Er du kristen, har man "De 10 bud", som betragtes som den kristnes rettesnor for levevis og væremåde. Der er næppe nogen, som vil finde på at ændre teksten i De 10 bud, så de er kommet for at blive. Derimod er håndbold et spil, som hele tiden er underlagt forandringer - f.eks. nye regler, bedre træningsmetoder og nye spilformationer. Når disse ændres, er trænerens holdninger over for selve spillet nødvendigvis også nødt til at blive vurderet og evt. revideret. Alligevel bør man nok kigge på De 10 bud og forholde sig til dem. Et af buddene siger "Du må ikke slå ihjel" - så er du ikke en god kristen. Er man en god håndboldspiller, hvis man bevidst slagter en modstander under kamp? Nej - vil de fleste forhåbentligt sige - men hvad nu hvis der er 10 sekunder tilbage af kampen, stillingen er 21-21, modstandernes topskytte kommer på tværs for lige at forsøge det sidste skud og det gælder oprykningspladsen???
Nogle vil nærmest give synderen heltestatus og øjeblikkelig syndsforladelse og leve med dommerens udvisning. Men forhåbentlig er der ingen trænere, der opfordrer til sådanne handlinger.

Håndbolden indeholder også nogle overordnede retningslinier, som alle trænere bør forholde sig til og være bevidst om. Det være sig fair play, moral, etik m.m., som man som træner er nødt til at acceptere, hvis man vil være med

I dette afsnit koncentrerer jeg mig om begrebet Identitet.

Som træner har man en identitet, som danner grundlaget for ens adfærd, så i første omgang må man etablere en bevidsthed om ens opfattelse af sig selv som træner. Et naturligt spørgsmål må her være: "Hvorfor er du træner og hvad vil du opnå som træner"

Når man så er afklaret med spørgsmålet og tror, at nu er alt parat, oplever man mangfoldigheden i håndbolden og spillerne.

Hvorfor er du træner?
En træner bør altid være sin trænergerning bevidst og have et afklaret forhold til hvad han/hun vil som træner. Alle trænere handler ud fra forskellige synsvinkler og opfattelser af, hvad der bør trænes, og hvordan der bør handles i de enkelte situationer, der opstår under træning og kamp. Disse handlinger tager sit udgangspunkt i trænerens ofte uafklarede identitet og personlighed og er med til at skabe forvirring på holdet. Hvis træneren var afklaret med hensyn til sin træneridentitet ville han/hun uden tvivl blive en bedre træner. Der ville være etableret en fællesnævner for vedkommendes trænergerning.

Da håndbold er et spil i konstant udvikling, betyder dette, at man er nødt til som træner at vurdere og eventuelt revurdere ens opfattelse af spillet. Nye ideer i spillet skabes, dommerregler ændres, forskningen kommer med nye fysiske træningsmetoder og humanistiske opfattelser revideres. Det betyder, at en træners identitet, som er grundstenen i dennes handlinger og holdninger er foranderlig - alt efter om man er træner for børn eller voksne, bredde eller elite.
Endvidere kan spillets udvikling medføre, at man over for selve spillet hele tiden er nødt til at revidere sine holdninger.

Som træner har man brug for at være bevidst om, hvorfor man vil være træner og hvad man ønsker at opnå med jobbet. Her trænger begrebet "trænerens personlige mål" ind i billedet.

Svarene kunne være:
1. Jeg har personlige ambitioner.
2. Jeg har lyst til at være træner.
3. Jeg blev presset til det.

Ad 1)
Generelt har de fleste ungdomstrænere få personlige ambitioner, men der er nogen der opfatter deres nuværende trænerfunktion som et skridt op ad rangstigen. Ambitionen kunne være, at man vil være divisionstræner og det er i sig selv ikke noget dårligt mål. Her skal man dog passe på at den personlige ambition ikke påvirker spillerne og spillet i negativ retning. Sådanne trænere genkendes på deres ensidige bestræbelser på at skaffe resultater uden form for hensyn til at lære spillerne at spille håndbold og udvikle dem teknisk/taktisk. Har sådan en træner 1-2 "sluggere" på holdet, kan man komme langt i de yngste rækker ved at fortælle resten af holdet, at de bare skal spille bolden videre til disse skytter, som så tonser bolden i nettet, og så er kampen vundet - man kan fremvise resultatet og kravle videre op ad rangstigen. På et tidspunkt må sådanne trænere erkende, at det ikke er måden at vinde på, når modstanderne bliver bedre. Har man ambitionen, må man også lære, at kravet til divisionstrænere bl.a. er, at man kan lære et hold at spille kollektivt og viser interesse i selv at lære noget. En træners største begrænsning ligger i personen selv..

Ad 2)
Hvis det er lysten, der driver værket, har man en positiv indfaldsvinkel til jobbet, men så dukker der nogle flere spørgsmål op, som man er nødt til at tage stilling til.

Spørgsmålene kunne være:
1. Jeg får en træningsdragt for det.
2. Jeg bliver godt aflønnet.
3. Klubben har gjort meget for mig og/eller mine børn, så nu vil jeg gøre en indsats for den.
4. Jeg kan lide at have med unge at gøre.
5. Jeg vil gerne lære de unge at spille håndbold.

Har man valgt ud fra punkt 1 og/eller 2 bør man nok overveje en gang til om man skal være træner, da det er den ydre motivation, som tæller.

Har man valgt 3 har man en bedre indfaldsvinkel, men 4 og 5 må nok være de bedste grunde. Det skyldes, at træneren er træner på grund af en indre motivation, d.v.s. på grund af den glæde eller tilfredsstillelse, der ligger i at træne og have med ungdommen at gøre.

Det modsatte er den ydre motivation - en tilstand hvor man nok oplever glæde og tilfredsstillelse ved at træne, men den primære grund eller motivation er bevidstheden om, at man kan opnå forskellige former for belønning (træningsdragt - penge m.m.). På et eller andet tidspunkt vil motivationen nok forsvinde, og interessen for at være træner i håndbold bortfalder til fordel for noget andet, som f.eks. giver en flottere træningsdragt eller flere penge.

Det gælder altså den indre motivation, der skal forsøges etableret og fastholdt. Der er her ikke noget forkert i at have ambitioner på holdets vegne.

Ad 3)
Er man presset ind i trænerjobbet, kan presset føles på 2 måder:

1. Du vil gerne være træner, men du føler dig presset ind i en opgave, du håndboldmæssigt ikke mener, du kan klare.
2. Du gider ikke være træner, men blev presset til at sige ja, da klubben manglede en træner.

Hvis presset er 1. er der dog ikke grund til at fortvivle. Du kan altid hente hjælp via trænerkurserne, og der er for det meste også mulighed for at henvende sig til en mere erfaren træner og hente inspiration, råd og vejledning fra denne.

Er presset 2. bør du nok straks kontakte klubben og meddele, at du stopper med øjeblikkelig virkning. Hvis lysten til at være træner ikke er til stede, vil udgangspunktet i bund og grund være negativt, og det vil sandsynligvis ikke ændre sig med tiden. Holdningen vil også på en eller anden måde smitte af på det hold, man træner, og det er ikke til gavn for de unge.

Hvad vil du opnå som træner??
Næste skridt i trænerrollen må være, at man finder ud af, hvad man vil opnå som træner.

Der er 2 svar på dette spørgsmål:
1. Jeg har ingen ambitioner med holdet.
2. Jeg har ambitioner med holdet.

Begge svar er rigtige, hvis træneren og holdet er opmærksomme på konsekvenserne.

Udgangspunktet bør altid tages i spillerne. Det skal være sjovt at spille håndbold, men det er også trænerens ansvar at lære holdet at spille håndbold. Det bør derfor være en ungdomstræners ambition at gøre spillet sjovt og lærerigt. Dette er ikke altid lige let, idet et hold kan bestå af fremadstræbende spillere og spillere, som er kommet til for at kaste med en bold. Kunsten er her at få holdet til at arbejde sammen mod et fælles mål.

Har man ingen ambitioner med holdet, bør man nok vælge et hold med samme indstilling. Det vil sige et hold, hvor de sportslige ambitioner erstattes med hygge og sociale aspekter - hvor kampen spilles for motionen og hyggens skyld og hvor det i træningen ikke er så vigtigt at lære nye angrebssystemer, men at få lidt sved på panden

Har man ambitioner med holdet, vil det være et stort problem at blive træner for et hold, som vil spille hyggehåndbold. Der vil her opstå store interessekonflikter, som burde undgås. Derfor er det vigtigt at man - inden man bliver træner for et hold - får afklaret, om ens ambitioner svarer overens med holdets.

Desværre er det ikke altid lige så enkelt. Det værste, der kan ske er, at spillerne siger et og mener noget andet. Her må man som træner prøve at vurdere, om det er et "bluff hold" eller enkelte "bluff spillere", og om man er i stand til at ændre deres holdning eller er i stand til at foretage de nødvendige beslutninger, der skal til for at skabe overensstemmelse mellem træneren og holdet.

Man kan ikke sætte et helt hold af, men enkelte spillere kan man altid sætte af. Man skal bare sikre sig bestyrelsens og holdets opbakning, for ellers oplever man konflikter eller bliver fyret.

En anden type af ambitiøse trænere (der er godt nok ikke så mange af dem) er dem, der f.eks. ved at lære holdet nye forsvars- og angrebssystemer, ønsker at opnå resultater. Altså en trænertype, der ønsker at lære fra sig. Denne trænertype, der vil bruge holdet til at repræsentere sit varemærke, har naturligvis også de samme problemer som tidligere nævnt .

Om man er den ene eller den anden type har ikke den store betydning - bare man træner et hold med samme indstilling.

For langt de fleste trænere med ambitioner på holdets vegne, gælder det at vinde og rykke op, men det må ikke være det eneste gældende. Det er sjovt at vinde, men det skal også være sjovt at tabe. En tabt kamp kan man lære af, og bearbejdet rigtigt kan en sådan kamp få holdet til at blive bedre.

Den træning, man laver 1- flere gange om ugen skal forsøges til søndagens kamp. Man må ikke betragte træning og kamp som 2 adskilte enheder. Træningsøvelserne er tale om en enhed, man så vidt som muligt skal prøve at overføre til turneringskampen. Naturligvis skal man ikke forvente, at det lykkes i de første kampe, men vær tålmodig og bliv ved med at opmuntre spillerne til at forsøge. En dag lykkes det forhåbentligt til stor glæde for træneren og spillerne. Når tingene fungerer i en turneringskamp, har holdet/spillerne udviklet sig, hvilket betyder, at man nu kan arbejde videre fra det nye udgangspunkt.

En dygtig træner er en person, som skaffer resultater og kun igennem resultater gør man opmærksom på sig selv og sine kvaliteter som træner.

Når holdet udvikler sig, udvikler træneren sig også.