BØRNETYPER
Dette er ikke skrevet for at kunne lave en psykologisk profil at en spiller. Fordi man opfylder nogle af kriterierne er det ikke ensbetydende med at man har stillet den rigtige diagnose. Kun en uddannet psykolog kan lave denne. Det er mere skrevet for at give træneren en mulig forklaring på, hvorfor en spiller reagerer, som denne gør og dermed bedre forstå spillerens handling.
| 1: Indledning | til top |
"Man coacher sine spillere ens ved at coache dem forskelligt".
I takt med, at flere og flere ganske unge ikke blot dyrker idræt et par gange om ugen, men nærmest vier deres tilværelse til idrætten, er behovet for en relevant coaching af børnene mere og mere påtrængende.
Ofte bliver netop de yngste årgange i en idrætsklub overladt til de mest uerfarne trænere, som sjældent har haft mulighed for at erhverve sig den nødvendige baggrundsviden til at hjælpe børnene til at modstå presset i en idrætsverden, der har voksende betydning for de flestes tilværelse.
Børn er psykologisk set ikke små voksne. De tænker, oplever og handler anderledes og skal derfor også coaches anderledes, ligesom de fysisk skal trænes anderledes, fordi de heller ikke er fysisk voksne. Dog er der i begge tilfælde også en række lighedspunkter.
Der er nogle aspekter, som træneren, der har med børn at gøre, gerne må have i baghovedet, når de arbejder med disse i dagens samfund. Man møder nemlig mange typer på sin vej, og det er en fordel at vide lidt til, hvorfor de reagerer eller agerer, som de gør.
Nedennævnte er ikke den totale sandhed, men kan anvendes som indikator for hvorfor nogle af børnene føler, tænker, opfatter og reagerer, som de gør.
Men træneren skal ikke opføre sig som en hypokonder, der ser et nys som tegn på at man er ved at blive alvorligt syg. Fordi et barn viser en eller flere indikationer af en bestemt reaktionstype er det ikke ensbetydende med diagnosen kan stilles og man ringer forældrene op og fortæller dem, at deres barn er emotionelt ustabil. Kun en uddannet psykolog kan stille den korrekte diagnose og bearbejde den rigtigt.
| 2: Identitetssvage børn | til top |
I et liv, der kun giver få muligheder for at markere sig positivt og aktivt, men derimod giver mange muligheder for passive oplevelser i form af TV, video, Computerspil m.m., kan det være svært at finde ud af, hvem man egentlig er, hvad man kan og ikke kan, og hvordan man skal forholde sig til en række situationer. Angsten og usikkerheden kan give sig udslag i mange reaktioner, som specielt kommer til udtryk i pres- og konkurrencesituationer. En af de almindelige måder at reagere på, er at spille barsk, ofte kombineret med en negativ øv-bøv indstilling "Jeg vil blive alt for sårbar, hvis jeg gik positivt ind for noget eller ligefrem påtog mig et ansvar, så derfor kritiserer jeg hellere andre, deres påklædning, handlinger, udseende osv. Så hævder jeg mig på deres bekostning."
En anden måde at reagere på er, at angsten er så dominerende, at børnene ikke tør deltage i konkurrencer af nogen art, selv om de træner som vanvittige. De opgiver, næsten før de er begyndt og bliver nemt slået ud af modgang. Derfor søger de trænerens støtte og accept. Deres budskab synes hele tiden at være: "Fortæl mig, at jeg er god nok".
Identitetssvage børn næsten kræver en autoritet i træneren for at blive mere trygge.
| 3: Dependente børn | til top |
Nogle børn er uselvstændige og gør sig afhængige af andre. Man har ikke lyst til at stille krav til dem, man er afhængige af, og man føler sig hjælpeløs, når man er alene. Vigtige beslutninger overlades til andre, og man indordner sig under disse beslutninger.
Typiske tegn på dependente børn:
Spilleren:
- har svært ved at træffe
selvstændige beslutninger.
- har tendens til at underordne sig andre mennesker.
- har svært ved at stille krav til andre mennesker, man er afhængig af.
-
føler sig hjælpeløs, når man er alene.
- er bange for ikke at klare sig selv.
- er bange for at blive forladt.
- har svært ved at træffe almindelige dagligdags
beslutninger uden at man får støtte af andre.
| 4: Stressede, forvirrede børn | til top |
I og med at tilbuddene i børns hverdag er så mange, og hverdagen er så opsplittet, samt at vi voksne altid er travle og stressede, bliver børnene også let forvirrede og stressede og kræver hele tiden at blive underholdt af træneren. Ellers flintre og farer de omkring tilsyneladende ude af stand til at koncentrere sig om den samme aktivitet særlig længe ad gangen.
| 5: Emotionelt ustabile børn | til top |
Der findes 2 typer på emotionelt ustabile børn. Der er den impulsive type og borderline-typen.
Den impulsive type har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser. og borderline-typen har desuden problemer med at bevare et nært forhold til andre. Forholdene bliver intense, men ustabile og man har tendens til splitting, dvs. at man svinger mellem meget positive og meget negative følelser for andre.
Typiske tegn på emotionelt ustabile børn:
Spilleren:
- har en
tendens til at gøre impulsive ting og uigennemtænkte ting.
- reagerer
let stærkt følelsesmæssigt og eksplosivt.
- er ofte nødt til at opgive
de projekter, man går i gang med.
- har et svingende og ustabilt humør.
-
har en følelse af indre tomhed.
- har mangel på identitetsfølelse.
-
har ikke stabile meninger og holdninger.
- gør alt for at undgå at
være alene.
- har tendens til at gøre ting, som kan være skadelige
f.eks. eget helbred.
- har problemer med at fastholde forhold til andre.
-
har haft såkaldte mikropsykoser, dvs. halluciationer eller vrangforestillinger,
der højest varer få minutter.
- har selvmordstanker.
| 6: Asociale børn | til top |
Mange børn har få eller ingen søskende og er derfor vant til at opnå voksenkontakt og voksen opmærksomhed rimelig let. Og de er slet ikke i stand til at forstå, at andre børn har det samme behov og at de derfor må vente til det bliver deres tur. Derved får træneren ikke mange minutters ro og fred, men skal hele tiden tage sig af nogen.
| 7: Dyssociale børn | til top |
Her er tale om spillere, som har svært ved at mærke skyldfølelse. Man har
svært ved at levet op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt
eller afstumpet over for andre mennesker. Man bliver let frustreret, aggresiv
eller voldelig og har tilbøjelighed til at skyde skylden på andre. De negative
konsekvenser for ens handlinger bortforklares.
Typiske tegn på dyssicialitet:
Spilleren:
- er ligeglad med andres følelser.
- mangler ansvarsfølelse
og føler ikke man har forpligtelser over for f.eks. sit hold.
- har svært
ved at holde fast i relationer til andre.
- bliver let frustreret og reagerer
på frustrationerne ved at blive vred og aggressiv.
- føler ikke skyld over
for andre, man har gjort fortræd.
- kan ikke lære af de fejl, man begår,
heller ikke hvis man bliver straffet.
- har tendens til at lægge skylden
for problemerne på andre og bortforklarer sine egne fejl.
| 8: Narcissistisk besatte ønskebørn | til top |
Disse føler, at de er noget helt specielt. Nok en af de største fare for
trænerens virke og børnenes udvikling kommer fra forældre, der har store ambitioner
på deres børns vegne. Forældrene besætter børnene med deres egne ønsker og ambitioner,
som de håber kan blive virkelighedsgjort gennem børnene. Denne påvirkning kan
udvikle sig til, at børnene føler, at de er helt specielle, og skal være i centrum.
Er de ikke det, bliver de vrede, og bliver de kritiseret, reagerer de negativt.
De har jo fået at vide hjemmefra at de er helt specielle og har store muligheder.
Som regel paces de så voldsomt frem, at de "topper" som 13-14 årige, hvorefter
de går totalt i stå og rent faktisk er udbrændte. De har aldrig udviklet deres
egen personlighed og er derfor ikke i stand til at stå på egne ben og træffe
afgørelser. Og det er nu engang nødvendigt i idrættens verden for at blive en
topfigur.
Det kan være utroligt svært at skelne børnenes egne ønsker og ambitioner fra deres forældres, men en god indikator for omganget af presset hjemmefra er en iagttagelse af børnenes reaktion og væremåde, når forældrene overværer en kamp/træning, set i forhold til når de ikke er der.
Træneren selv kan også påvirke børnene, og skal passe på at de ikke bliver reduceret til brikker i hans eget ambitiøse spil.
Typiske tegn på narcissistik:
Spilleren:
- har en overdrevet følelse
af at man er meget betydningsfuld.
- er optaget af forestillinger om at få
ubegrænset succes, magt og kærlighed.
- tror man er speciel og unik og kun
kan blive forstået af andre specielle eller unikke personer med høj status.
- har brug for ubegrænset beundring.
- har urealistiske forventninger om
at man har krav på at blive behandlet bedre end andre.
- udnytter andre til
at opnå sine egne mål.
- ikke god til at anerkende andres følelser eller
mål.
- ofte er misundelig på andre eller tror andre er misundelige på en
selv.
- har en arrogant eller hånlig attitude.
| 9: Skizuide børn | til top |
Disse trækker sig fra følelsesmæssig og social kontakt med andre, fordi man er bange for at blive afvist. Man har trang til at være een selv og finder ofte en interesse, som man kan bruge megen tid på, så man har mulighed for at arbejde alene.
Man finder nok ikke mange spillere i håndbold, som er skizuide, idet håndbold er en holdsport.
Typiske tegn på skizuide børn:
Spilleren:
- er ligeglad med om man
har venner eller fortrolige.
- har svært ved at udtrykke følelser.
- tager
ikke særlig notits af det, hvis man får ros eller kritik.
- har en dårlig
situationsfornemmelse.
- er optaget af fantasier og indadvendte tanker.
- er kølig, distanceret, trist og uengageret.
| 10: Paranoide børn | til top |
Disse er mistroiske og har mistillid til andre. Man er følsom over for nederlag og reagerer let med vrede og afvisning, hvis noget gå dem imod. Som regel mener man, at det ikke er een selv, der er noget i vejen med, men at det er de andre der er forkert på den eller har skylden hvis der er problemer. Man kan også føle sig dygtigere og mere talentfuld end de fleste andre. De lægger vægt på at være uafhængige af andre, og har det ofte bedst ved selv at bestemme.
Typiske tegn på paranoide børn::
Spilleren:
- er meget følsom over
for nederlag og afvisninger.
- har tendens til at bære nag.
- er mistroisk.
- har tendens til at fejltolke andres hensigter.
- lægger stor vægt på at
få ret i en diskussion.
- bliver let jaloux.
- har tanker om at man er
ret betydningsfuld.
- har en følelse af at andre taler om een.
- er optaget
af forestillinger om at andre laver sammensværgelser mod een.
| 11: Fighterbørn | til top |
Nogle af børnene prøver at overvinde deres usikkerhed og angst ved hele tiden at prøve at finde grænser for den voksnes tålmodighed og styrke.
"Hvor langt kan jeg gå, før den voksne griber ind?" synes at være deres tanker. Meget hurtigt vænner de sig til at indgå i et uafladeligt magtspil med deres omgivelser, hvor de kun kan få bekræftelse på sig selv via andres fortvivlelse og magtesløshed.
Selv om de ind i mellem kan være de rene engle og være aldeles uskyldige, kræver de som regel utrolig megen opmærksomhed og tapper træneren for energi. Og de kan ikke bare overses, så laver de bare nogle narrestreger, som alligevel betyder, at den voksne må tage affære.
Samtidig kuer de ofte de andre børn og forlanger særrettigheder.
Det kan lyde ret barsk, men man bør huske, at deres baggrund vitterlig er usikkerhed, måske fordi forældrene har haft svært ved at være forfølgere og sætte de nødvendige grænser.
Desuden er børnenes magtspil og krigeradfærd måske også en genspejling af dele af de voksnes verden.
| 12: Ængstelig personlighedsforstyrrelse | til top |
Børn med ængstelig personlighedsforstyrrelse er nervøse, anspændte og usikre.
De føler sig mindreværdige og har derfor et stort behov for at få anerkendelse.
De er overfølsomme over for at blive afvist eller få kritik, og undgår at knytte
sig for tæt til andre mennesker for ikke at blive afvist.
Typiske tegn
på ængstelig personlighedsforstyrrelse:
Spilleren:
- er meget genert.
- lider af mindreværdsfølelse.
- er meget følsom over for afvisninger.
- er bange for at komme til at føle sig flov sammen med andre.
- føler sig
hæmmet.
- har svært ved at komme tæt på andre mennesker, fordi man er bange
for at komme til at skamme sig over sin generthed.
- undgår at involvere
sig med andre, hvis man ikke er sikker op, at man føler sig velkommen.
-
føler sig anspændt, ængstelig og nervøs for, om der sker noget farligt med en
selv eller ens nærmeste.
Som sagt, ovennævnte er signaler, som man kan være opmærksom på.