Coaching
Slår man op i den udvidede engelske/danske ordbog under coach står der: "Person, who trains athletes for contest" Oversat: Person, som træner atleter til konkurrence.

I bogen "Kunsten at coache" af Jens Hansen, bliver coachingbegrebet beskrevet som noget, der har med psykologisk iagttagelse, mentale træningsmetoder, inspiration, motivation, teambuilding, øge menneskers jeg-styrke, støttepædagog, sygeplejerske, lærer, kammerat, legeonkel mv. at gøre

Definition: At coache er via kommunikation at påvirke før, under og efter kamp.

Måderne at være coach på er nok lige så mangfoldige som antallet af coachere. Da vi alle tænker og handler forskelligt på basis af vores alder, trænerpersonlighed, erfaring, viden og tænkning er det derfor også normalt at man vil coache forskelligt. Målet med coachingen må dog være at få holdet til at yde sit bedste samt få den enkelte spiller til at yde sit bedste i en kampsituation.

Tilskuerne

Specielt hvis du er ungdomstræner er det meget vigtigt at du har et godt forhold til spillernes forældre. Du har mange gange brug for deres hjælp, og rent faktisk er mange af dem naturligt interesserede i at hjælpe, men der må ikke drives rovdrift på dem - de har også et arbejde at passe.

Er forældrene engagerede, har du ikke noget problemer med at få kørelejlighed, når spillerne skal spille udekampe. Det er dog vigtigt at du har en aftale med forældrene om, hvorledes de skal opføre sig under kampene. Alt for ofte hører man hyperaktive forældre råbe ud til deres søn eller datter, at nu skal denne skyde på mål eller gøre et eller andet. Dommeren kan også få et større kursus i håndboldreglerne, hvilket ikke hjælper dit hold. Lær dem i stedet at vise begejstring for spillet og tage både sejre og nederlag med godt humør. Jeg har selv haft et hold forældre ude til en kamp, hvor der var stor humor hos disse. Da en spiller scorede et flot mål sprang moderen op, slog sig for brystet og erklærede over for de øvrige forældre, at det var hendes datter. Da samme spiller lidt senere åbenbart forsøgte at ramme haluret, spurgte de andre forældre moderen, om det ikke var hendes datter, og hun benægtede alle familiemæssige og genetiske relationer til datteren. 

Du må også afklare din rolle som udskiftningsleder, så forældrene ved, hvorfor deres datter fik 2 min. mindre kamptid end resten af holdet.

Forældre er dejlige at have med, når de er godt opdraget og de kan forvandle en udekamp til en hjemmekamp.

FØR KAMPEN

Ankomst

Kom i god tid, så spillerne kan vænne sig til hallen og der er god til til kampforberedelserne. Det er ikke en god start at komme hastende i sidste øjeblik, kaste spillerne ud i omklædningsrummet, foretage en lynopvarmning og så starte kampen. Kommer du i god tid, kan spillerne få snakket færdig og gøre sig klar. Du har også mulighed for at få snakket med de enkelte spillere og få peppet den flegmatiske spiller op og stresset den overgearede spiller ned.

Startopstilling

Aftal hvem der starter inde og hvem der starter ude. De fleste trænere vil nok starte med stærkeste opstilling for at kunne sætte sig på kampen med det samme, men der er også den mulighed at starte roligt og så skrue op for blusset. Modstanderne vil i starten af kampen prøve at finde ud af, hvad dit hold kan og når de mener at kende til dette, sætter du skarpskytterne ind. Det kan ryste modstanderne..

Taktik

Det nemmeste er hvis du kender til modstanderne og deres spillestil. Så kan du  fortælle hvad dine spillere skal gøre ved dette. Lidt mere vanskeligt er det, hvis det er en helt ny, ukendt modstander. Her må du lægge taktikken mere generelt.

Psykisk spænding

Det er nu, du skal give spillerne den store kampgejst og det er ikke her, du med gravrøst skal fortælle dem, at det er rækkens bedste hold, de skal møde. Skulle det være tilfældet så fortæl dem ærligt, at modstanderne er gode, men at I vil gå på banen for at vise dem, at I godt ved hvordan man spiller bold og at det bestemt ikke vil blive let for dem. Modsat, hvis modstanderholdet ligger i bunden, er der grund til at sige, at der ikke er nogen lette modstandere, så der er ingen grund til at tage det for let. Derimod er der al mulig grund til at gå ud og få spillet til at virke.

Opvarmning

Nu kan så selve opvarmningen ske, og her er det en klar fordel, hvis I har musik med. Tag ikke ukendt musik med, men derimod samme musik som til andre kampe eller træning. Så føler spillerne sig mere hjemme. Desuden dæmper musikken snakkelysten hos spillerne, så de bedre kan koncentrere sig om det, de faktisk er kommet for - at spille kamp.

Efter opvarmningen og kampråb er holdet klar til at gå på banen og om muligt at få rørt et par bolde. Er der tid til det er det en god ide at få målmanden varmet op. Dette skal ske med rene, let læselige skud, som målmanden kan snuppe. Der er ingen grund til at sætte boldene ude i hjørnerne - det sænker målmandens selvtillid og modstanderne - som sikkert kigger med - finder ud af, hvor målmanden er svagest. Spillerne ved godt de kan skyde hårdere og mere yderligt, men en målmand, som har holdt sit mål rent under opvarmningen har normalt selvtilliden på plads.

UNDER KAMPEN

Engagement
Hvem har ikke moret sig over Ulrik Wilbæk i TV når han hopper og springer rundt på sidelinien med store armfagter. Det har dog et klart formål. Det er ikke nemt at råbe spillerne op på 20-25 meters afstand, så et let fatteligt kropssprog er et godt aktiv. Derfor er kropssproget meget vigtigt, når du vil tydeliggøre din verbale kommunikation.
Til en medlevende coaching hører der hepperåb, klap og begejstring fra træneren, men den primære opgave er at give dine spillere nogle fornuftige råd undervejs i kampen. Skulle det vise sig, at dit hold taber kampen uanset hvad de gør, så behold begejstringen og vis den, når de gør forsøgene. Taber du modet under kampen vil dit kropssprog hurtigt vise spillerne, at du har afskrevet kampen, og de vil selv tabe den sidste smule mod, der måtte være tilbage.

Et råb fra bænken som man har hørt til hudløshed: "Kom igen, Mia"!, når hun har skudt direkte ind i forsvarets parader er nok ikke det mest konstruktive at sige. Prøv i stedet at trække Mia ud til bænken og sig: "Kør mere på ydersiden næste gang, Mia." Så har hun noget at arbejde med.
At andet godt virkemiddel er ros, men ros i små doser - det størst effekt. Ligesom vitaminpiller.

Ingen spillere begår fejl med vilje. Hvis fejlen skyldes usikkerhed fra spilleren, er du den nærmeste til at gribe ind med en klar vejledning. Kun når fejlen skyldes et brud på en tydelig aftale, bør du servere ris - men gør det på bænken og ikke med et hujende personråb ud over banen. Det kan knække de fleste spillere.

Udskiftninger

Spillere er normalt ikke dybt begejstret, når de bliver taget ud af kampen af en eller anden grund. Det kan være fordi de har brug for et hvil, der skal gives nogle instruktioner eller simpelthen fordi der er reserver på bænken, som også gerne vil ud og spille. Derfor må du give spillerne forståelse for, hvorfor du foretager udskiftningerne. Ud over det naturlige - at de lige skal have pusten tilbage - så er er mulighed for at give dem nogle taktiske råd og de har selv mulighed for at studere kampen fra sidelinien. Dette har den fordel, at de - når de skal ud igen - i mere rolige omgivelser f.eks. har set, hvor modstandernes forsvar kikser og hvordan de kan udnytte dette, når de kommer på banen igen

Følgende kan siges om udskiftninger:

-	skift spillerne ud, når de har fortjent en pause efter flot spil.
-	giv spillere, som starter dårligt en chance for at spille sig i gang.
-	virker det stadig ikke for den dårligt startende spiller, så tag denne kort ud til en instruktion og lad ham/hende prøve igen.
-	undgå flyvende udskiftninger i ungdomskampe hvis der ikke er en absolut nødvendighed herfor.
-	sørg for at alle om muligt kommer på banen.
-	sæt ikke den dårligste spiller på banen i de sidste 5 minutter hvis kampen er lige eller næsten lige. Det er et frygteligt nederlag for den pågældende, hvis spilleren føler, at han/hun var skyld i en tabt kamp fordi han/hun lod modstanderne slippe igennem for mange gange.

PAUSEN
I ungdomskampe eller lavere seniorrækker der der desværre ikke afsat ret meget tid til pause, så det gælder her om at udnytte denne bedst muligt. Væn spillerne til hurtigt at samle sig om dig og hav vanddunke klar. Er der tilløb til at spillerne begynder at mundhugges om hvem der lavede fejl m.m. skal dette stoppes i opløbet. Pausen er til for at samle kræfter og give en ultrakort evaluering af 1. halvleg. Fungerede holdet optimalt? - hvad skal rettes? - hvor er modstanderne svage? - hvilke aftaler skal præciseres? - skal der anvendes en anden forsvarsformation?. Er 1. halvleg tabt er det vigtigt at få spillernes motivation op igen og fortælle dem, at 2. halvleg er den vigtigste - det gælder også, hvis 1. halvleg er vundet. Alt for ofte er 2. halvleg tabt fordi holdet har fået den indstilling, at den kamp har vi vundet, så der er ingen grund til at anstrenge sig for meget.

EFTER KAMPEN

Uanset om kampen er vundet eller tabt er det vigtigt at analysere spillet med henblik på forbedringer. Har man vundet kan det være svært at hæfte sig ved de fejl, som uundgåeligt er blevet begået. Er kampen tabt vil fejlene derimod stå tydeligt frem. Her er det vigtigt, at spillerne ikke begynder at overtage snakken enten ved at skamrose sig selv eller overfalde den/de stakkels spillere, som lavede nogle målgivende fejl.

Ros dem hvis de har vundet, men ros dem også for det gode, der blev gjort, selv om de har tabt kampen. Man kan sagtens tabe til en bedre modstander selv om man har spillet blændende. Fortæl dem herefter hvad du og de kan gøre for at gøre det bedre næste gang. Selvfølgelig skal fejlene drøftes, men på en konstruktiv måde, så tingene bliver bedre.

Som jeg har sagt til mine hold: "Det er ingen skam at tabe til en bedre modstander, men det er en skam at give op"


Uanset om det er senior eller ungdomsspillere er det værd at huske, at man coacher sine spillere ens ved at coache dem forskelligt.