Angrebsstsystemer? Ja/Nej

I moderne håndbold er aftalte angrebssystemer en almindelig ting - især i de højere rækker. Om en træner vil lære sit hold sådanne systemer er op til træneren og klubben selv, men een ting skal være klart inden et system indlæres - den tekniske kunnen skal være til stede hos spillerne.

At starte med at lære et hold et angrebssystem, som indeholder hurtige bolde og præcist timede indløb vil være forgæves, hvis holdet ikke er i stand til at gribe og kaste en bold rimeligt præcist.

Hvad er så formålet med et angrebssystem? Det er at bringe en eller flere spillere i en sådan position, at de kan skyde på mål. Man skal dog passe på at spillerne ikke bliver så blændet af et aftalt system, at de insisterer på at spille det helt igennem og derved overse nogle helt klare scoringsmuligheder undervejs. Hvis en back rykker ind for at trække forsvarsbacken til sig og angrebssystemet foreskriver at bolden herefter skal spilles til fløjen er der ingen fidus i at gøre dette, hvis forsvarsbacken ikke flytter sig og der er fri bane for angrebsbacken til at løbe igennem.

For at et angrebssystem skal virke skal følgende være på plads:

- Hele holdet skal være parat til at spille deres rolle for at den ene spiller kan få sin skudchance.
- Private initiativer må ikke finde sted (undtagen en klar scoringschance).
- De enkelte spillere må ikke spille på en sådan måde, at modstanderne kan se, at de kun har en birolle i angrebet. En trussel skal være reel og skal opfattes af modstanderen som farlig og skal derfor dækkes.
- Hvis systemet undervejs afbrydes af en eller anden grund (boldtab, modstanders screening eller dækkende placering m.m.), skal der kunne spilles videre - enten med et systemalternativ eller retur til grundspil.
- Systemet skal kunne spilles hurtigt og sikkert.
- Systemet må ikke afsluttes med et umuligt skud (systemet virkede ikke).

Der er fordele men også ulemper ved et angrebssystem, hvilke jeg vil forsøge at skitsere her:

Fordele

- Der er flere muligheder for at score.
- Alle spillere på et hold kan spilles til en scoringschance.
- Alle spillere bliver engageret i en kamp.
- Hvis modstanderne ikke gennemskuer systemet kan det anvendes flere gange i en kamp.
- Det planlagte system gør hver spiller målfarlig.
- Hvis systemet ikke lykkes vil der alligevel kunne været opstået uro i forsvaret, som kan udnyttes.
- Afleveringer kan foretages hurtigere og mere maskeret, idet man ved hvor ens medspiller skal befinde sig.
- Spillerne lærer at gribe og kaste bolden på andre måder en de mere standardiserede kaste/gribeøvelser.

Ulemper

- Da et angrebssystem indeholder fastlagte løbebaner og afleveringsmønstre vil det være meget sårbart, hvis modstanderne kender det. Det vil give dem gode muligheder for at opfange bolden.
- Hvis et angrebssystem fejler, vil modstanderne sandsynligvis få bolden..
- Et system kan kun anvendes 1 eller 2 gange i en kamp, hvis modstanderne er kvikke nok..
- Hvis modstanderne kender systemet har de let ved at stoppe det og endog blive bolderobrende.

Selvfølgelig kan en hel kamp ikke spilles på systemer alene. Men de er gode at have i baghånden under flere omstændigheder, f.eks.
- hvis grundspillet ikke skaber scoringschancer.
- hvis spillet er for ensformigt.
- at få spillerne til at lave noget andet.
- at løsne op i en paniksituation.
- have noget klar hvis modstanderne skifter forsvarsformation.

Et angrebssystem kan indeholde fra 1 til 4-5 afslutningsmuligheder, og spillerne skal lære lynhurtigt at kunne spille fra den ene mulighed til den anden, hvis situationen kræver dette.

En ting man kan prøve i forbindelse med de mere enkle angrebssystemer er at lave et "falsk angreb". Hvis systemet f.eks. siger at venstre back skal afslutte, kan man prøve at spille f.eks. højre back i stedet. Højre back rykker ind og markere, at her skulle der være skudt, men "systemet mislykkedes". Træneren opmuntrer sine spillere og siger "Prøv den igen - I kan godt". Forsvaret har nu luret at angrebet sættes ind fra højre back og kan dermed fristes til at dække særligt godt op i denne side - deres træner skal nok opmuntre dem til det. Nu kan det rigtige angrebssystem sættes ind i venstre side med lidt mere plads.

Indlæring af et system
Det er vigtigt at spillerne forstår grunden til hver enkelt løbebane og hver enkelt aflevering i et system, hvis det skal virke. Kan en spiller ikke se formålet med at løbe en bestemt retning, vil indlæringen blive uengageret fra spillerens side og systemet vil have lille chance for at kunne lykkes.

Første step er derfor at gennemgå systemet spiller for spiller i meget langsomt tempo, startende med den spiller, som indleder angrebet. "Du bevæger dig frem med bolden mellem venstre forsvarsback og fløj for at trække forsvarsbacken væk fra sin position og skabe plads mellem center og back." Når spilleren har nået afleveringspositionen og forsvarsbacken står rigtigt, beder du spilleren kaste bolden til den næste spiller i systemet og fortæller nu denne hvordan og hvorfor.

Når spillerne forstår systemet, kan du starte med at træne dette. Systemet splittes op i mindre bidder, og disse trænes separat: kryds og afleveringer, nødvendige indløb og boldmodtagelse eller screeninger, afslutning. Når den tekniske kunne i disse bidder er på plads, kan hele systemet sættes sammen og trænes. Forsvar kan sættes ind og efterhånden som sikkerheden og hastigheden i systemet vokser, kan forsvaret blive mere og mere engageret og slutte med et fuldt engageret forsvar. Dette skal imidlertid reagere korrekt over for skudtruslerne og ikke fristes til at vide, at systemet siger, at bolden bliver afleveret.

 

Eksempel:
system

Split ovennævnte system op i delelementer og træn disse separat:

system1 system3
system2 system4

Når alle delelementerne kan udføres, kan hele angrebssystemet trænes.

Start ikke med at øve alle varianter i et system med det samme. Start med en mulighed og når den er på plads kan næste mulighed indøves.

Hvornår kan man starte med angrebssystemer?
Jeg vil sige omkring 13-14 års alderen, men de mere enkle angrebssystemer kan dog godt startes tidligere. For hvad er et angrebssystem? Det behøver ikke at engagere hele holdet og inkludere 4-6 afleveringer. Hvis en fløj og en playmaker aftaler, at playmaker løber ind og trækker 2 spillere til sig og afleverer herefter til den overgangsløbende fløj, som vil løbe ind i den tomme plads - er det så ikke et angrebssystem? Mange systemer er blot en kombination af nogle grundøvelser, f.eks. et back/fløjkryds hvor bolden efterfølgende sendes til modsatte back

Jeg har selv med fordel anvendt angrebssystemer til at tvinge spillere, som nærmest pure nægtede at skyde på mål i kampe, til at udfylde rollen som afslutter i et aftalt angrebssystem. Efter et par succesoplevelser har de fundet ud af, at de faktisk også kan score mål i kampe og har efterfølgende været meget mere villige til at forsøge sig uden om angrebssystemerne.

Som nævnt i indledningen er valget om anvendelse af angrebssystemer op til den enkelte træner og/eller klub. Nogle trænere sværger til grundspillet og har den indstilling, at angrebssystemer er en forkromet overbygning til håndboldspillet, som først skal trænes, når spillerne er 100% sikre i gribe/kasteøvelser samt kan udføre et meget overbevisende pres- og stempelspil. Men hvornår er en spiller 100% sikker, når landsholdet stadig kan lave dårlige afleveringer og sjuskede gribninger?? Jeg mener at spillere, som arbejder med forskellige angrebssystemer, har større mulighed for at opnå indsigt og forståelse for helheden og det 3-dimensionelle billede (længde, bredde, højde og dybde) i moderne håndbold. Og et faktum er, at holdet synes det er herligt, når et velspillet system åbner op for en spiller, som modtager bolden lige foran en flere meter bred åbning i forsvaret.

HUSK: ANGREBSSYSTEMER ER TIL FOR AT SKABE AFSLUTNINGSMULIGHEDER - IKKE FOR AT OVERSE AFSLUTNINGSMULIGHEDER.