TRÆNERENS 10 BUD


1 Mød i god tid.
Så har du tid til at tale med folk samt orientere dig om bolde, trøjer, kampe og lignende.
2 Vær altid omklædt.
Det giver en naturlig sikkerhed og autoritet.
3 Vær præcis.
Tolerer ikke sløseri og ligegyldighed.
4 Vær altid velforberedt.
Hav evt. en huskeseddel.
5 Brug ikke for mange øvelser.
Og husk, at øvelsernes sværhedsgrad skal passe til spillernes evner.
6 Vær sikker i træningsstoffet.
Vær fortrolig med øvelserne og hav god orden i opstillinger.
7 Brug positive rettelser.
Og husk at forklare årsagen til rettelsen.
8 Vær myndig.
Men vær forstående. Spillerne har ikke altid evnen til at gøre det rigtige.
9 Hav lune - vær i godt humør.
Husk, at det skal være morsomt at spille håndbold.
10 Gør ikke forskel - husk.
Ved at behandle spillerne forskelligt, behandler du dem ens.