Om korte ryk

Stregspillerne kan - uanset placering ved målcirklen - anvende et kort, eksplosionsagtigt ryk for selv at komme fri, i det øjeblik forsvarsspillerens opmærksomhed er rettet andet sted, eller et kort, men ikke så hurtigt ryk i en overtalssituation, hvorved der bliver hul til spilleren selv eller en åbning i forsvaret til bagudspillerens skud.
Det korte ryk kan også anvendes, når en forsvarsspiller ved siden af stregspilleren rykker frem for at blokere en skud- eller tilspilningsmulighed, idet stregspilleren med et kort ryk udnytter pladsen bag den fremrykkende forsvarsspiller.
For at få udbytte af de korte ryk må spillerne lære at rykke på det rigtige tidspunkt og med det rette tempo, således at modstanderne ikke får tid til at lukke hullerne i forsvaret.

Printervenlig Översättare:

Hvis denne side skal være på Svensk så send mig en mail med den svenske tekst eller anvend denne FORMULAR.