UNDERVISNINGSLÆRE
Når man starter som træner er det nok så vigtigt at vide, hvad det vil sige
at undervise og hvilke overvejelser, der kan ligge forud.
Hvordan vil
du træne?
Hvilke metoder skal anvendes?
Hvilke principper vil du følge?
Undervisningsmodel:
Den kan deles op i:
Didaktik:
Hvilke overvejelser har du gjort dig inden du
begynder at undervise?
- Har jeg tiden?
- Har jeg evnerne?
-
Har jeg lysten?
Hvilken målsætning har du?
- Bare spille bold?
-
Vinde kampene?
- Være divisionstræner?
- Være populær?
Hvilken etisk holdning har du?
- Hvem er du?
Hvilken social
holdning har du?
- Være sammen med mange?
Hvilken filosofisk
holdning har du?
- Hvad er din opfattelse af hvad spillere skal lære?
Hvilken samfundsmæssig holdning har du?
- Bedre at dyrke idræt
end at hænge på et gadehjørne?
Metodik:
Når de didaktiske
overvejelser er overstået, kan du vælge de metoder, der vil kunne opfylde de
målsætninger, der er opstillet.
Praktik:
Hvordan
udføres undervisningen med alle dens praktiske vanskeligheder?
Evaluering:
Undervisningens effekt vurderes i forhold til
målene.
UNDERVISNINGSMETODER
1 - Direkte
metoder
Den direkte metode består i at træneren er styrende for,
hvorledes øvelsen foregår. Sagt mere provokerende - Træneren tænker for spillerne
A. Instruktionsmetoden
Et typisk forløb kunne være:
a) Træneren
viser øvelsen.
b) Træneren forklarer øvelsen.
c) Spillerne
træner øvelsen, mens træneren retter på udførelsen.
B. "Følg mig" metoden
Træneren viser øvelsen samtidig med at spillerne udfører øvelsen.
C.
"Styrede" opgaver
Træneren styrer med kommandoer eller tegn til spillerne.
Fordelene ved de direkte metoder er, at der er stor sikkerhed for en hensigtsmæssig
indlæring af færdigheder og teknikker.
2. Indirekte metoder
Hermed forstås nogle metoder, hvor træneren stimulerer spillerne via nogle opgaver
eller målsætninger.
A. Opgaveløsning/problemløsningsmetoden
Træneren
opstiller her et problem eller en opgave, som skal løses. Eksempel på en opgave
kunne være: I en opstilling 3 mod 3 skal I forsøge at spille en af de yderste
spillere "tynd".
Opgaven kan løses gennem nogle faser, nemlig:
a)
Eksperimentalfasen - en masse muligheder afprøves.
b) Udvælgelsesfasen
- den/de bedste løsninger udvælges.
c) Perfektionsfasen - træning af
den/de bedste løsninger.
B. Målsætningsmetoden
Træneren opstiller
nogle mål for, hvad spilleren skal kunne i løbet af en periode, f.eks.
a)
Fløjspilleren skal kunne beherske 4 skudformer.
b) Spilleren skal kunne
løbe 60 m på et antal sekunder.
Fordele ved den indirekte metode er at
spillerne får mulighed for at eksperimentere, improvisere og vise initiativ.
FORMEL OG FUNKTIONEL TRÆNING
Formel træning: Her
skal en detalje eller en færdighed indlæres og dette vil ofte foregå via en
direkte metode.
Funktionel træning. Her skal der trænes i en helhed og
det foregår almindeligvis i kampsituationen
Anvendelse af formel og funktionel
træning fremgår af viste trappemodel:
|
UNDERVISNINGSPRINCIPPER
I nedenstående grundsætninger
for træning/undervisning er der i nogle af dem psykologiske kendsgerninger -
dvs. at deres rigtighed er bevist gennem forsøg - andre bygger kun på erfaringer
og andre vil være din holdning, som giver dem rigtighed.
1. Motivationen
er fundamentet
Motiveringen = sætte i gang
Hvis en spiller
eller et hold ikke har lyst til at træne eller spille, er det din opgave at
give den/dem lysten tilbage. Her bør man tage en snak med spilleren/holdet og
høre, hvad grunden er. Grundene kan være mange: Vi havde idrætsdag i skolen
i går - jeg kom hjem om natten efter en ferie - vi holdt fest i går osv.
Det kan også være dig selv som træner, der ikke har været opmærksom på signaler
fra spilleren/holdet. Her er det en god ting at lade spilleren/holdet snakke
med en anden part, idet de måske ikke vil komme frem med den egentlige grund
over for dig som træner. Aftal et møde med en anden træner eller forældre, som
så kan holdet et møde med spillerne og få de ting frem, som de gemmer på. Efterfølgende
kan I snakke sammen om en løsning, hvis en sådan findes.
2. Motivering
følges op med aktivisering
Aktivering = holde i gang
Hvis
du ikke har en faglig dygtighed, kan du ikke bevare spillernes motivation. Det
betyder, at du skal have et spændende/udfordrende træningsprogram. Programmet
må ikke være rettet mod de bedste eller de dårligste spillere. Er det rettet
mod de bedste, vil de dårligste føle sig endnu mere dårlige og gå helt i stå.
Modsat er træningen rettet mod de dårligste, vil de bedste kede sig ihjel. Kunsten
er at ramme den træningsform, som alle kan leve med.
3. Variation
i træningen
Du kan ikke anvende det samme træningsprogram hver gang.
Der vil så blive tale om:
- en psykisk træthed - kedsomhed, som resultat
af ensformig træning og undervisning. Varieret undervisning virker aktiviserende.
Hvis træningen hver gang er opvarmning - skud på mål - kryds - kontra og
kamp vil den snart blive forudsigelig og kedelig. Forsøg i stedet at lægge programmet
på en sådan måde, at spillerne ikke ved, hvad næste punkt er og derfor kan se
frem til det med lidt spænding. Og hvorfor altid starte med opvarmning og skudtræning
- prøv opvarmning efterfulgt af kamp. Herefter kan der trænes andre øvelser
- dog ikke indlæring af nye momenter, idet opmærksomheden fra spillernes side
er størst efter de første 10 minutter i træningstimen for derefter at dale (Se
Hvordan planlægges en træningstime i håndbold)
4. Skab sammenhæng
og forståelse
Det er vigtigt at du kan begrunde, hvorfor du laver
din træning som du gør.
Sammenhængen i din træning øger spillernes forståelse
af formålet og målet med træningen.
Begynder spillerne at stille spørgsmål,
som kan forbedre deres egne præstationer, tyder noget på, at de har forstået
sammenhængen.
5. Træningen må ikke forceres
Gå gradvis
frem med din træning - tilpas dine øvelser til spillernes niveau.
Øvelserne
skal lykkes samtidig med at der er udfordring i dem.
Hvis du forcerer
træningen vil det ofte medføre at en masse fejl ikke bliver rettet. Spillere
er ofte tilbøjelige til at mene, at når man har øvet et angrebssystem 5 gange,
så kan man det og vil gerne prøve et nyt. Forklar dem, at et system først er
lært, når det kan sættes i gang i en kampsituation uden tøven og udføres uden
fejl.
Det er vigtigt at du kender dine spilleres kunnen. Så kan du lægge
træningen på en sådan måde, at de opnår succes med deres færdigheder, men også
er nødt til at gøre det en lille smule bedre/hurtigere.
6. Tag
individuelle hensyn
Du skal lære, at vi alle er forskellige og skal
behandles forskelligt. De fysiske forskelle er nemmere at se - det er straks
sværere at lære den enkelte spillers "psyke" at kende.
Vær derfor opmærksom
på, hvordan dine spillere reagerer i de forskellige situationer. Nogle har brug
for megen ros før de tror på, at de ikke er helt umulige - andre skal bare have
at vide, at det var flot. Jeg har haft en spiller, som helt krøllede sammen,
når hun blev rost. Problemet var ikke rosen, men det at blive fremhævet, idet
hun var meget genert.
7. Vurder ofte arbejdet
Vurder
ofte hvor langt I er nået i jeres træning i forhold til målsætningen. Skal der
ændres på jeres træning eller skal der ændres på jeres målsætning? Hold derfor
spillermøder med spillerne, hvor I snakker om situationen.
8.
Anvendelse af positiv kritik
Anvendelse af ros er et middel til
at skabe motivering og aktivisering. Du skal ikke skamrose, men være opmærksom
på de situationer, hvor der kan roses. Negativ kritik vil ofte virke således,
at præstationen bliver dårligere, og der vil opstå en "ond cirkel". Dårlig præstation
- negativ kritik - dårlig præstation.
Positiv kritik kan være, når du kalder
en spiller ind til bænken efter han/hun flere gange har skudt forbi målet. Fortæl
spilleren, hvad der er galt og send spilleren ud igen. Ofte viser det sig, at
spilleren har lyttet efter og det udmønter sig i et mål til din og spillerens
store glæde og tilfredshed.
Negativ kritik kan være når du ophidset råbe
ud til spilleren, at nu gider du ikke se det sløsede spil længere. Du kan være
helt sikker på, at den negative udladning kommer dobbelt retur og spillet bliver
ikke bedre - tværtimod.
UNDERVISNINGSTEKNIK
Undervisningsteknik
i relation til en praktisk træningssituation.
Husk bl.a.
- motivation.
- de aktives egne motivkilder.
- træneren motiverer (Oplæg: sidste resultater,
sæsonplan, kommende aktiviteter osv,).
Planlægning/disponering
- samlet træningstid.
- tid til de enkelte øvelser.
- undervisningsmetode.
- træningsformer.
- organisation.
- opstilling ved forevisning o.lign.
- træneren front mod alle.
- alle skal kunne se og høre træneren (f.eks.
tag hensyn til sol og vind).
Ydre forhold
- huskeseddel
med bl.a. træningsprogram, øvelser, deltagere osv.
- hvilke og hvor mange
rekvisitter (f.eks. fløjte, bolde, stænger, bluser, stopur, kugler, snore, tavle
osv osv.
- nøgler til døre.
- hvordan tænde, slukke for el m.v.
- meddelelser
til/fra aktive, bestyrelse osv.
Alment
- mød i god
tid.
- vær præcis.
- vær myndig.
- vær omklædt.
- brug konstruktiv
kritik.
- brug præcis rettelse.
- tal kun når det er påkrævet.
- bevæg
dig under træningsforløbet, overblik - kontakt til de aktive.
Översättare: |
Hvis denne side skal være på Svensk så send mig en mail med den svenske tekst eller anvend denne FORMULAR.