Mange faktorer påvirker en idrætsudøvers præstationer, og som træner må man forholde sig til disse. Man kan ikke forvente at 7 årige håndboldspillere kan lære det samme som 14 årige, idet deres udviklingsstadie ikke er det samme.

Alle starter deres tilværelse liggende på ryggen eller maven i vuggen og skal til at udvikle sig fysisk, perceptuelt, motorisk, socialt og intellektuelt, og det er en proces, som tager den tid det tager.

Den fysiske udvikling

Den fysiske udvikling starter ved år 0 og slutter ca. ved 18-års alderen. De første 2-3 år vokser børnene hurtigt hvorefter væksten udjævner sig til et konstant niveau omkring 6 års alderen. Dette niveau holder sig konstant indtil omkring 11-års alderen for piger og 12-års alderen for drenge, hvorefter der igen sker en stærk vækst.

Niveauet kan ses på tegningen:

I perioderne med stor højdevækst er det man skal passe på ikke at presse spillerne til for hård fysisk træning, idet deres knogler og muskler bliver voldsomt strakt. Man hører ofte om ømme led og begrebet "vokseværk" dukker op. Først i slutningen af vækstperioden opnår man den bedste virkning af den fysiske træning. Koordinationsevnen påvirkes bedst i rolige vækstperioder. Samtidig med højdevæksten sker der også en breddevækst i kroppen. Musklernes længde og tykkelse øges. Breddevæksten sker mest i perioderne 6-11 år og 14-17 år. På grund af den øgede længdevækst i alderen 11-14 år sker der det, at musklerne ikke rigtigt kan følge med og dette medfører forringet koordination.

Den perceptuelle udvikling

Dette er evnen til at opfatte og handle. Idrætsudøveren ser/opfatter hvad der sker - dette vurderes - der tages en beslutning om hvad der skal gøres - og handlingen udføres på basis af det foregående.

Når en bestemt situation opstår på banen, vil idrætsudøveren gennemgå disse faser, og alt efter alderstrin og erfaring vil en handling følge:

Eksempel for en angriber:

-	Idrætsudøveren opfatter situationen (ser, hører, føler). Det kunne være et indløb fra en medspiller med bold.
-	Herefter fortolkes situationen. Erkendelsen af at der bliver udført et angreb.
-	Der sker så en vurdering (perception). Hvad skal jeg gøre i denne situation? Kan jeg løbe i god position for boldmodtagelse? Kan jeg screene? Bliver hun fanget inde i forsvaret og skal jeg være klar til at hjælpe? Hvis jeg får bolden, hvad vil jeg så gøre?
-	Beslutningen tages. Jeg løber ind for at modtage afleveringen og opsøge skudchancen med en finte.
-	Beslutningen udføres (motorik). Hurtigt ryk frem klar til at udføre beslutningen.

Men uanset hvor god den perceptuelle evne er, kan den ikke anvendes, hvis motorikken ikke er på plads. Man ved, hvad man skal gøre, modtager bolden, men kroppen kan ikke udføre beslutningen på den rigtige måde.

Den motoriske udvikling

De motoriske færdigheder udvikles med alderen. I starten er der kun grovmotorikken at trække på og al indlæring af finere nuancer er umulig og også skadelig, idet man skaber unødige muskelspændinger, hvis man tvinger spilleren til at udføre øvelser, som ikke passer til deres motorik.

Først omkring 10-11 års alderen vil evnen til finmotorik komme, og man kan nu starte en mere avanceret træning.

Før puberteten - grovmotorikkens periode

Dette er den periode, jeg selv kalder "Bambi-perioden". Kontrollen med kroppens bevægelser er ikke så stor og koordinationen er forringet. Grovmotorikken er den herskende, og spilleren er kun i stand til at udføre grove, sammensatte bevægelser.

Indlæring af øvelser skal derfor tage hensyn til dette. Skal man f.eks. lære spilleren at kaste en bold og følger nedenstående model:

1. Kast med armen alene (ingen bevægelse i kroppen)
2. Kast med tydelig medbevægelse i overkroppen (skulder frem i kastebevægelsen)
3. Kast med medbevægelse i hele kroppen (skulder frem - hofte frem)
4. Kast med det modsatte ben forrest uden kropsbevægelse
5. Kast med det modsatte ben forrest og med hele kroppen

vil slutresultatet være, at bevægelserne bliver indlært, men de vil være tøvende og kantede og ikke udført som en ganske naturlig bevægelse. Hver bevægelse skal huskes og ofte glemmes noget.

Derfor bør al træning i denne periode være tilrettelagt på basis af eksisterende bevægelsesevner, og spillerne skal her blive fortrolige med grundformerne og grundmønstrene i håndbold - alt sammen indlært som leg med bolden.

Efter puberteten - finmotorikkens periode

Denne periode er starten, hvor spilleren vil være i stand til at udføre fine og differentierede bevægelser. Man kan starte med at forfine teknikker, som kræver mange koordinerede bevægelser. Tager vi igen eksemplet med kast af en bold vil slutresultatet nu være et mere naturligt, uanstrengt forløb, hvor spilleren ikke tænker så meget over, hvordan det skal gøres.

Der er stor forskel på drenge og piger, når vi taler om motorik. For drenges vedkommende er deres motoriske udvikling først færdig i 18-20 års alderen hvorimod piges opnår deres maksimale koordinationsevne i løbet af puberteten.

Den sociale udvikling

Børn under 6 år må erkendes at være egocentriske og først omkring skolestart begynder de at få større interesse for kontakt med omgivelserne, dvs. andre end deres nære kammerater. Derfor har de det socialt bedst, hvis de holdes i mindre grupper og spilleaktiviteter holdes i overskuelige former for minispil. I denne periode (6-10 år) er det vigtigt, at træneren er sin rolle bevidst. Børnene identificerer sig gerne med de personer, som de omgås og træneren bliver gerne et forbillede, som de gerne vil komme til at ligne og skelner ikke så meget på om træneren er et godt eller dårligt eksempel.

Når de bliver omkring 10 år gamle begynder de så at få behov for mere faste samværsformer, som kan udvikle sig til mere organiserede gruppefællesskaber og øvelser, som tilfredsstiller ønsket om at lave noget fælles, kan startes..

Først i alderen 15-16 år har de fundet deres egen identitet, hvilket tydeligt vil kunne ses som sammenhæng mellem kammeraternes og ens eget valg af idrætsaktivitet. Før dette tidspunkt vælger mange en bestemt idræt fordi ens kammeraterne er der. Stopper de, så stopper man selv. Dette er ikke så vigtigt senere og man kan sagtens fortsætte sin idræt selv om kammeraterne har valgt en anden idræt eller er stoppet.

Den intellektuelle udvikling

Prøv at overbevise en 10 årig i værdien af ihærdig træning, for så vil man blive en af klubbens bedste spillere om 10 år. Dette vil normalt være et alt for abstrakt begreb for den 10-årige. I alderstrinnet 7 og op til 12 år tager spillerne udgangspunkt i den aktuelle og konkrete situation og først senere og gradvist kan den mere abstrakte tankeproces beherskes. Evnen til ikke at beherske den abstrakte tankegang ses tydeligt, når de yngste spillere spiller kamp. Man har lært at gå ind og true forsvaret og så vælge, om man vil skyde på mål eller aflevere videre. Truslen bliver gerne udført med stor entusiasme. Herefter opstår der en kort tænkepause og så bliver der enten skudt på mål eller afleveret. At en medspiller kan komme i tilløb og få en aflevering lige efter skudtruslen er fremtid.

Først fra 11-12-års alderen kan man begynde at forvente, at spillerne forstår betydningen af noget forarbejde i en spilsituation og de variabler og ideer, der kan opstå efterfølgende. Der er også nu at de mere taktiske elementer kan indføres i træningen med godt udbytte.

- - - - -

Alle nævnte alderstrin skal betragtes som generelle. Der er selvfølgelig spillere, som udvikler sig meget tidligt og spillere, som udvikler sig meget sent. Men fordi en 13 årig spiller fysisk ligner en på 17 må man ikke glemme, at det stadig er en 13 årig, man arbejder med, og som sandsynligvis har en 13-årigs tankegang og færdigheder.