PLADSSKIFTE
For at undgå, at spillerne bliver
pladsbestemte og derved kun løber i en lige linie frem og tilbage på
banen, skal spillerne vænnes til at skifte plads, hvilket giver større
bevægelighed og variation i angrebsspillet og dermed mere uro i modstanderens
forsvar. Når spillerne efter 3-skridtstilløbet og aflevering skifter
position, skal de løbe skråt baglæns til den nye plads. De må aldrig
løbe langs frikastlinien eller med ryggen mod mål, når en ny plads indtages,
for derved risikeres det, at de løber i vejen for deres medspillere,
og angrebsspillet mister dybde, samt de mister kontakten med spillet.
KRYDSLØB
Bagudspillerne kan også forårsage
uro i forsvaret med krydsløb.
Krydsløb foretages på følgende måde:
En bagudspiller, som er placeret i den ene side af banen starter sit
løb fremad mod midten, modtager bolden og truer med skud ved frikastlinien.
I stedet for at skyde på mål vippes bolden imidlertid skråt bagud til
en bagudspiller, som er startet fra den modsatte side af banen. Efter
afleveringen trækker den spiller, som påbegyndte krydsløbet, skråt ud
på banen og overtager den plads, som medspilleren, der modtog bolden,
forlod.
Dette gøres for at bevare spillebredde og -dybde.
Den,
som modtog bolden, kan evt. komme fri til skud eller blot spille bolden
videre.
Krydsløb er en vanskelig teknisk detalje, som må trænes meget,
før spillerne kan udføre bevægelsen sikkert. Især har mange spillere
vanskeligt ved at få afleveringen skråt bagud til at ligge rigtigt og
undgå, at den bliver for hård. Desuden skal den spiller, som krydser
bagom, time sit løb rigtigt.
For at holde god spillebredde er
det nødvendigt, at der er krydsspillere i begge sider af banen.
Hvis
en krydsspiller rykker f.eks. fra venstre til højre side, må den spiller,
som står i højre side, derfor forlade denne position, når den rykkende
spiller kommer. Derved kommer et krydsløb mellem spillerne i stand.
Af flere grunde er det vigtigt, at den spiller, som rykker først, dvs.
spilleren fra venstre, som nødvendiggjorde krydsløbet, rykker 'inderst'
(nærmest målcirklen).
Derved opnås:
- |
at man undgår sammenstød, da man ved hvem der rykker 'inderst' |
- |
at forsvaret får ringe mulighed for at erobre bolden ved
en aflevering fra den krydsspiller, som rykkede fra venstre
side, til spilleren, som rykker fra højre fordi afleveringen
bliver rettet væk fra forsvaret. |
- |
at den spiller, som rykker fra højre side, får den rigtige
bevægelsesbane. |
Det er vigtigt, at spillerne krydser hinanden omtrent ud for den
forsvarsspiller, som angribes, hvorfor den spiller, som rykker 'yderst',
må starte sit ryk på et passende tidspunkt. Desuden skal eventuelle
afleveringer under spillernes kryds være tilstrækkelig bløde til, at
den spiller, som rykker 'yderst', kan opfange afleveringerne.