Når bolden mistes skal holdet hurtigst muligt skifte fra angrebsspil
til forsvarsspil og der skal foretages et returløb..
Returløbet kan opdeles i 4 former.
1. Hjem og hjælpe målmanden
Hvis modstanderne har
et velfungerende kontraspil er der kun een ting at gøre - forsøge at
indhente og genere den boldbesiddende kontraspiller mest muligt (lovligt)
Selv om det forsvarende hold erkender, at det ikke kan indhente
kontraspillerne er det vigtigt at alle kommer retur, da det er sket
at målmanden trods alle odds redder skuddet. Så er det surt, hvis angriberen
stadig er alene med målmanden, opsnapper bolden igen og får en ny chance.
En målmand er meget alene under et succesfuldt kontraangreb, og hvis
hun ser at hendes forsvar ikke gider løbe retur for at hjælpe, er det
meget svært at holde modet oppe - specielt hvis der står flere angrebsspillere
end forsvarsspillere foran hende..
2. Alm. returløb
Anvendes når bolden efter et angreb er gået forbi målet eller på anden
måde ikke umiddelbart kan komme i spil igen.
Alle spillere søger
hurtigt tilbage til egen forsvarszone. Spillerne orienterer sig om bold
og modspillere, når de passerer midterlinien - kigger bagud og løber
evt. baglæns til forsvarszonen. Selv om der ikke er nogen kontratrussel
udelukker det ikke at angriberne kommer meget hurtigt frem på banen,
og er tilbageløbet for sløvt og ingen kigger bagud, kan man hurtigt
blive overrasket. Dette gælder også når man har scoret mål. De nye regler
muliggør et meget hurtigt opgiverkast med efterfølgende angreb.
3. Returløb med fokus på at stoppe en kontra
Anvendes hvis modstanderne har straks-kontrol over bolden.
Tilbageløbet opdeles i 3 trin:
Trin 1 - Pres på boldholderen
Presset udføres
af den spiller, som er nærmest boldholderen, mens de øvrige spillere
dækker de øvrige spillere (se trin 2). Spilleren skal ikke tackle den
boldholdende markspiller men prøve at presse denne til en dårlig aflevering.
Ved at presse spilleren er der mulighed for en bolderobring.
Hvis der tackles resulterer det i et frikast. Hvis målmanden
har bolden skal spilleren skal gøre det så vanskeligt som muligt for
denne at aflevere bolden - typisk ved at spærre for overblikket og med
arme og krop at dække for bolden. Når bolden afleveres søger spilleren
hurtigst muligt tilbage til eget forsvar, men kan dog undervejs forsøge
at genere eventuelle boldholdere undervejs, men kun hvis disse befinder
sig i umiddelbar nærhed af spilleren.
Trin 2 - Returløb
Hvis fløjene er kontraløberne
søger begge backs ud til dem for at dække for en lang aflevering. Er
backs bag ved kontraløberne forsøger de at løbe bag dem i en sådan position,
at de befinder sig mellem boldholders og fløjen og de kan - ved at iagttage
fløjenes arme - se, om de er ved at modtage en aflevering og forsøge
at bryde boldens bane ved at løfte hænderne højt over hovedet. Er backs
foran fløjene, søger de til forsvarszonen, mens de stadig er klar til
at tackle fløjene, hvis de modtager bolden.
De øvrige forsvarsspillere
søger hurtigst muligt tilbage til forsvarszonen..
Trin
3 - Organisering
Her begynder spillerne at kommet tilbage
til forsvarszonen og de vil ofte befinde sig på andre positioner
end deres faste. Det gælder så om at om at samarbejde for at lave et
effektivt forsvar og kommunikation mellem spillerne er meget vigtig.
De først ankomne spillere skal indtage positionerne i midtforsvaret
for at dække for kontra-angriberne, som normalt vil søge den bedste
afslutningsposition - nemlig midten. Når de øvrige spillere kommer retur,
fordeler de sig udefter indtil alle er på plads. Når angrebet er stoppet
og grundspillet starter, søger forsvarsspillerne tilbage til deres normale
pladser, når de kan gøre dette uden at blotte forsvaret - dvs. ved afbrydelse
af spillet eller når bolden er i modsatte side.
4.
Egentligt returløbsforsvar
Anvendes hvis modstanderne
har straks-kontrol over bolden, men ikke har et velfungerende kontraspil.
Alle spillere dækker aktivt en modspiller.
Returløbsforsvar er
ikke noget, man skal beskæftige sig med hver gang man mister bolden.
Det skal komme som en overraskelse for modstanderne så de er uforberedte
på et sådant træk. Herved opstår der måske forvirring hos dem som kan
resultere i en bolderobring. Gentager man det for ofte, vil modstanderne
være forberedt på det og kan relativt nemt drage fordel af det.
Returforsvaret opdeles i 3 trin:
Trin 1 - Pres på boldholderen
Dette udføres som
nævnt under Returløb med fokus på at stoppe en kontra - trin 1
Hvis bolden afleveres, søger forsvarsspilleren til boldmodtageren, da
man må gå ud fra at denne ikke er dækket og fortsætter her opdækningen
på samme måde.
Trin 2 - Returløb med opdækning
Her forsøger
typisk de 2 backs at dække for de rykkende fløjes mulighed for at modtage
en lang aflevering fra målmanden. Playmaker dækker streg eller centerspiller,
stregen egen streg eller centerspiller og fløjene dækker backs. Der
kan være omstændigheder, som gør at man må vælge anderledes og holdets
anticipative evner skal være i top. Det vigtigste er at alle modstandere
er dækket for tilspilning og fremløb..
Der er tale om mand-til-mand
opdækning og derfor kan egentligt returløbsforsvar ikke udføres, hvis
f.eks. egen fløj ligger på gulvet efter sit skudforsøg.
Trin 3 - Organisering
Dette udføres som nævnt under
Returløb med fokus på at stoppe en kontra - trin 3