|
|
Om boldøvelser Ved en analyse af angrebsspillet
i dag bliver det hurtigt klart, at godt angrebsspil spilles mere og
mere ud fra kombinationer, der giver overtals- og overgangsspilmulighed
med flere afslutningsmuligheder i den enkelte spilsituation. Skal
spillerne være i stand til at bruge og udnytte de spilmuligheder, de
forskellige kombinationer giver, er det nødvendigt, ja en forudsætning,
at de behersker de 3 afleveringsformer, som er basis for teknisk og
rytmisk godt angrebsspil.
Håndboldspillets 3 funktionelle afleveringer
er: 1. Almindelig aflevering 2. Sideaflevering 3. Bagudaflevering
1. Almindelig aflevering (til begge sider)
Den anvendes i
alle spillets faser, og har den store værdi, at den kan spilles både
kort og langt. Samtidig har den den værdi, at spilleren kan fiksere
en forsvarsspiller med skudmarkering i afleveringssituationen. Enkelte
spillere behersker også afleveringen med svageste hånd, og ved regelmæssig
træning, er det ikke så vanskeligt at vænne spilleren til at bruge afleveringen
med den svage hånd, især i angrebsspillets grundspil.
2. Sideaflevering
(med højre og venstre hånd)
Den er især god ved gennembrudsspil,
hvor angrebsspilleren presser en forsvarsspiller (f.eks. fløje eller
centerforward), samt ved hurtigt stempelspil hvor der spilles 'tyndt'.
Derfor er det vigtigt, at spillerne vænnes til at bruge den i forbindelse
med stempling fremad. Det er også vigtigt, at spilleren lærer at bruge
den både med venstre og højre hånd. F.eks. når en venstre back angriber
højre back, og bryder igennem, så spilles venstre fløj lettest fri med
sideaflevering med venstre hånd. Mange spillere har svært ved at holde
og aflevere bolden rigtigt under indlæringen. En stor hjælp for mange
er at støtte bolden med den anden hånd (bolden holdes lavt foran kroppen),
så læres afleveringen rigtigt med et finger- og håndledssvip.
3. Bagudaflevering (med højre og venstre hånd)
Den er især
anvendelig ved krydskombinationer og bagomløb. Den spilles med strakt
arm (nedad og lidt ud til siden) og tommelfingeren ind mod benet. Afleveringen
foretages med et finger- og håndledssvip, og den har variabel afleveringsretning,
som gør dem meget spilanvendelig og ideel til at supplere sideafleveringen
med. Både sideafleveringen og bagudafleveringen har den værdi, at
spilleren kan dække sin bold/aflevere samtidig med, at hun angriber
en forsvarsspiller med kroppen og prøver at 'køre' hende væk. Derfor
skal spilleren altid ved kropsspil vænnes til at spille bolden med den
hånd, der er længst væk fra forsvarsspilleren.
Fælles for alle
boldøvelserne er det dog, at de optræner og forbedre spillernes afleverings-
og gribefærdighed, stående eller med bevægelse. Efterhånden er det
blevet mere almindeligt at træne de forskellige håndboldrigtige/ funktionelle
afleveringer ved at træne grundspilsøvelserne, hvor spillerne samtidig
vænnes til at bevæge sig i de spillemønstre og grundbaner, som angrebsspillet
bygges op på. Men lad være med at bruge for meget af træningstiden
til boldøvelser. Væn hurtigt spillerne til at træne i de funktionelle
træningsøvelser, hvor der foruden aflevering og gribning også læres
og trænes andre af håndboldspillets detaljer.
|