3-2-1 forsvaret er nok det mest underholdende forsvarssystem, men samtidig
også utrolig konditionskrævende, idet forsvarsspilleren ikke alene skal
være opmærksom på sin egen modspiller men også dække op for naboens
angrebsspiller.
På grund af den meget offensive forsvarsopstilling er det svært at
komme til skud, og angriberne bliver hele tiden presset, hvilket kan
ødelægge deres grundspil og tvinge dem til lange eller hasarderede afleveringer,
som åbner muligheden for kontraspil. MEN: Hvis forsvaret ikke er meget
opmærksomt, er der megen plads bag forsvarsspillerne. Man må derfor
være forberedt på, at der af og til sker et svigt i kommunikationen
i forsvaret og en angriber kan løbe uhindret igennem og score. Specielt
farligt er det, hvis en back eller fløj kan modtage en bold/løbe med
bold bag ved forsvarets playmaker og angribe på midten. Her er den eneste
forsvarsspiller hende, som dækker stregen. Hun vil få valget om hun
skal dække stregen eller angriberen. Dækker hun angriberen, bliver stregen
fri - dækker hun stregen går angriberen igennem.
Specielt børn elsker 3-2-1 forsvarsspillet, idet det er sjovt at
have med at gøre. De vil ud, hvor bolden er, så det virker naturligt
for dem at spille en form for 3-2-1, men da forsvarsformen kræver stor
diciplin hos spillerne, er det en noget risikabel opstilling hos
de yngre.
Forsvarstyperne
3-2-1 kan spilles offensivt
eller defensivt, men ud over dette kan man vælge mellem flere forskellige
typer, nemlig det traditionelle, det initiative og det anticipative.
Ved det traditionelle forsvarsspil gælder det, at forsvarsspilleren
dækker angrebsspillerens løbebane ved at gå frem og imod den pågældende
løbebane.
Ved initiativforsvarsspillet gælder det for forsvarsspilleren at
forsøge at tvinge angriberen hen i en forudbestemt retning - f.eks.
tvinge angriberen udad. Ved at markere, at man dækker for et angreb
indad, vil angrebsspilleren se en mulighed for at angribe udad, hvilket
lige netop er forsvarsspillerens ønske, og er derfor forberedt på dette.
Initiativforsvarsspillet kan med fordel anvendes når angrebsbacks hele
tiden søger mod midten for at afslutte - når fløjene betragtes som dårlige
afsluttere eller når man ønsker at angrebsspillet skal foregå i den
side, hvor modstanderne er dårligst.
I det anticipative forsvarsspil gælder det om at dække boldens bane
i et forsøg på at erobre denne eller skabe en presset situation for
den spiller, som har bolden. Her de 2 mest bolderobrende muligheder:
1. når bolden kastes fra fløjene ind mod banens midte
2. når
bolden kastes ud til fløjene
Mulighed 1 opstår, når fløjen er gået dybt og vil returnere bolden
til backen. Her kan forsvarsbacken støde frem og blive bolderobrende.
Mulighed 2 opstår, hvis når angrebsbacken presser ind og vil aflevere
til fløjen. Hvis forsvarsfløjen er forberedt på denne aflevering, er
der også en bolderobringsmulighed.
Forsvarsopgaverne:
Generelt:
Forsvarsspilleren går tæt på sin angriber, når denne har eller vil
modtage bolden. Man skal dog ikke lade sig lokke for langt ud på banen,
da forsvaret derved vil blive alt for åbent og det vil være umuligt
at nå at komme tilbage for at være opbakning for sin nabospiller. Når
angriberen spiller bolden videre, falder man skråt tilbage i boldretningen
og er klar til at bakke naboen op. Hænderne er oppe i skulderhøjde eller
ude til siderne hele tiden for at markere, at der er ikke plads til
skud eller gennembrud. Indløb fra backs eller fløje med bold bag playmaker
eller indspil af bold bag playmaker må om muligt aldrig lykkes.
Når angrebsfløj har bolden:
Forsvarsfløjen dækker angrebsfløjen op på indvendig side for
at forhindre gennembrud indad/overgangsløb og indspil til stregen. Går
angrebsfløjen på den udvendige side, presses denne så langt bagud som
muligt for at tvinge denne til at afslutte i en vanskelig skudposition,
som gør det nemmere for målmanden at tage.
Forsøger fløjen et gennembrud indad, forsøges det afvist og forsvarsbacken
er klar til at bakke op.
De øvrige forsvarsspillere er defensive og den modsatte fløj har
søgt indad for at gøre forsvaret mere kompakt.
Når angrebsback har bolden:
Forsvarsbackens opgave er at dække angrebsbacken op og forhindre
skud, gennembrud til begge sider og indspil til streg.
Forsøger angrebsback gennembrud udad , presses angriberen over mod
forsvarsfløjen, som ligger skråt bag den offensive back og er klar til
at hjælpe til. Fløjen skal dog være parat til at dække sin egen angrebsfløj,
som i denne situation kan trække udad og blive fri til en aflevering
fra angrebsbacken. Forsvarsfløjen må så efter bedste evne forsøge at
komme på plads for at presse angrebsfløjen mest muligt. Lykkes opdækningen
ikke, er det målmandens opgave at klare skuddet, men det er mindre risikofyldt
at lade modstanderne skyde fra fløjene end at kunne lave gennembrud
fra backpladsen.
Forsøges gennembrud indad må forsvarsbacken selv klare sagen. Playmaker
kan evt. godt hjælpe til men har større fordel ved at presse modstandernes
playmaker og derved tvinge angrebsbacken til en back-back-aflevering,
som giver modsatte back eller fløj en mulighed for at blive bolderobrende
og starte en kontra.
Den modsatte forsvarsback dækker indad mod midtforsvaret og er forberedt
på indløb fra egen angrebsback samt lange afleveringer til stregspilleren.
Forsvarsfløjen ligger lidt mere offensivt og er orienteret mod bolden
og sin angrebsfløj og muligheden for en bolderobring til tilfælde af
back-back-aflevering
Når playmaker har bolden:
Forsvarets playmaker dækker angribernes playmaker op og skal
forhindre skud på mål, gennembrud og indspil til streg.
Hvis playmaker bliver 'sat af' skal backen i gennembrudssiden
bakke op. Her falder playmaker tilbage og er klar til at dække stregspilleren,
således at den spiller, som oprindelig dækkede stregen kan deltage i
forsvarets opdækning af den angribende playmaker.
Forsvarsfløjene har trukket indad mod banens midte og forsvarsbacks
har trukket skråt indad. Det er meget vigtigt at man ikke forsøger sig
med bolderobringer, når playmaker har bolden, idet forsvaret vil blive
helt åbent, hvis forsøget kikser.
Når bolden spilles til stregspiller:
Dette skal helst ikke kunne ske, idet det er centerforsvarsspillerens
primære opgave - ud over at styre forsvaret - at sørge for at placere
sig mellem streg og bold.
Hvis stregspiller rykker ud bag forsvarsback, skal centerforsvarsspiller
ikke nødvendigvis følge med hende, da forsvaret herved blotlægges
for en opmærksom gennembrudsspiller i midtzonen. Centerforsvarsspiller
skal gøre forsvarsfløjen opmærksom på faren, således at hun kan bakke
op, mens forsvarsback er offensiv - og griber først ind, hvis back angriber
- eller bold spilles til angrebsfløjen i samme side.
Kommunikation
3-2-1 forsvaret er i høj grad
et kommunikationsforsvar.
Det er vigtigt, at forsvaret med så få ord som muligt, utvetydigt
kan give besked om så meget som muligt - og derved højne forsvarets
effektivitet. Da forsvarsspillerne ofte er "ude i marken" er det vigtigt,
at nogen fortæller dem, hvad der foregår bag ved dem og hvad de dermed
kan forvente at deres angriber vil gøre.
Følgende er taget fra Peter Schmidts (haandboldtips.dk) forslag om
kommunikation i 3-2-1 forsvaret:
Det er derfor af stor betydning, at der aftales enkle signalord
mellem center/backs og center/centerforward Signalord fra center til
backs kunne være: BAKKER og INDOVER, hvor
BAKKER betyder
- At backen ikke ligger ret offensivt -ca. en meter under 3M-linien
- At centeren kan hjælpe med parader og evt. tackling ind mod
midten
- At backen har lige på og udad
- At centerforwarden skal være lidt defensiv
- At centerforwarden skal gøre angrebsbacken lidt i tvivl om,
hvorvidt hun sætter en tackling ind eller ej - som hovedregel gør hun
det ikke. Hun skal primært forhindre en hård, direkte back-back aflevering,
aflevering til streg og i øvrigt passe sine forsvarsforpligtigelser
overfor modstanderens center
- At forsvarsfløjen ikke skal bakke op, med mindre andet er aftalt
- At backen, i en andenfasensituation, er 'arbejdsløs' og derfor
kan bakke op hvis en modstanderfløj angriber vores forsvarsfløj
INDOVER betyder
- At forsvarsbacken skal bevæge sig frem på banen og møde modstanderen
ca. en meter ude over 3M-linien
- At backen har den angribende back lige på og indover
- At centerforwarden ikke må bakke op, medmindre det bliver til
en 100% spilstandsning. Hun må meget gerne agere en tackling eller opbakning,
så modstanderbacken tager farten af sit angreb. Denne regel kan kun
fraviges, hvis helt specielle forhold hos modstanderholdet taler for
det.
- At centeren skal kunne nå at lukke hullet, hvis angrebsbacken
bryder igennem på udvendig side af forsvarsbacken. Backen skal da kunne
nå at falde tilbage og tage en eventuel indspilning til stregen. Om
fløjen skal bakke op aftales fra gang til gang, afhængig af angrebsfløjens
'formåen'
- At backen skal være klar til at dække op overfor hurtige indspilninger
til stregen (hænderne oppe, når forsvarsbacken bevæger sig frem
- At modsatte forsvarsfløj/back skal være ekstra påpasselige og
ekstra afvisende ved blinde overgange. I tilfælde af blind overgang,
hvor forsvarsfløjen løber med angrebsfløjen ind under backen, skal fløjen
råde YDERST (gentagne gange, og meget højt)
Signalord fra center til centerforward kunne være: HØJRE og VENSTRE
Da centeren som grundprincip skal følge bolden, er det ikke altid
nødvendigt at give signaler til den fremliggende centerforward. Men
i visse situationer kan det være en hjælp for forwarden at vide, hvor
centeren ligger, og dermed hvor forwarden kan forvente opbakning.
Angriber en playmaker forwarden, kan centeren give signal om til
hvilken side hun ligger med stregspilleren. Siger hun HØJRE kan forvarden
forvente opbakning til sin højre side. Modsat med VENSTRE.
Rotationsforsvarsspil
Ofte kan man med fordel
anvende rotationsforsvarsspil i en kamp - dvs. 2 forsvarsspillere bytter
plads. Dette kan forvirre angriberne, idet de ikke ved hvilken forsvarsspiller
de nu skal tage stilling til. Det er ofte back og centerspiller, der
bytter plads.