Træneren møder op i hallen - velforberedt med træningsprogram og det hele. Spændt venter han på spillerne. Kommer der så mange som han håber på - måske hele holdet??

Der er ingen, som har meldt afbud til træningen, så alle burde dukke op. De første dukker op og da træningstimen skal starte, er omkring 70% af holdet omklædte og klar. Resten skal stadig lige have skoene på, tapet fingre ind.  Spillerne bliver delt op i grupper og den indledende opvarmning kan begynde med boldspil i eller mellem grupperne. Så dukker der 2 spillere op lidt forsinkede og de bliver flettet ind i grupperne. Yderligere 3 dukker op og pludselig er grupperne for store og må enten ombrydes eller nye øvelser startes. Træneren vælger at skifte øvelse.

Skulle træneren i stedet vælge et boldspil, hvor der nemt kan sættes ekstra spillere ind, vil han uværgeligt blive mødt med udtalelsen: "Det gider vi ikke. Vi vil hellere spille....." Erklæringen bliver fremført af 1 eller 2 spillere, som er meget sikre på at resten af holdet er helt enige. Skulle træneren så bøje af og vælge det foreslåede spil, kan han næsten være sikker på, at 1 eller 2 nye spillere - med samme selvsikkerhed på hele holdets enighed - erklærer: "Det gider vi ikke. Vi vil hellere spille....."

Efter opvarmningen kommer de faste spørgsmål: "Skal vi ikke spille lang kamp i dag???" eller "Skal vi ikke øve.... (efterfulgt af en række forslag, som ville kunne række til 4 timers træning). Lykken er dog at et af forslagene passer ind i det planlagte træningsprogram, så træneren kan meddele, at der bl.a. skal øve kryds i dag efterfulgt af de øvrige planlagte øvelser. En delvis utilfredshed breder sig på holdet. Den eller de, hvis forslag blev fulgt er nogenlunde tilfredse, bortset fra at det efterfølgende ikke lige var det, de havde tænkt sig. De andre lidt utilfredse med at deres forslag ikke blev fulgt. Spørgsmålet om lang kamp bliver lige nævnt igen for at sikre sig, at træneren ikke har glemt det.

Der skal dog lige laves lidt fysisk træning inden da. Det medfører en del kommentarer om manglende evne til at kunne følge med på grund af ømt knæ, forslået albue, lidt hovedpine og streng dag på skolen. Den flinke træner kan dog berolige dem med at de kan følge med så langt de kan. Man kan vel leve med at hopskud løfter spilleren akkurat så højt op i luften at de ikke ville falde over en tabt sko på gulvet. Et forsøg på at få spillerne til at springe højere kan selvfølgelig forsøges - f.eks. med et højdespringsstativ, hvor bommen befinder sig 10 cm over gulvet. Men akcepter at springet bliver udført med springbenet foldet op under kroppen og hovedet på spilleren hæver sig max. 5 cm. op i luften. (Læg en gratis mobiltelefon op på kanten af en basketkurv og meddel, at den, som springer op og tager den vil få den med hjem, men husk at købe nok mobiler til hele holdet)

Kaste/Gribeøvelserne er generelt kedelige - det kan man jo godt, så de er der ingen grund til at øve. Man griber jo for det meste boldene, selv om man af og til er nødt til at bevæge sig lidt rigeligt for at kunne gribe dem.

Så kommer armstrækningerne. Som så mange gange før får træneren at vide fra en del af spillerne, at de ikke kan lave "rigtige" armstrækninger og om det er i orden at de bliver lavet på knæene. Det er så i orden og holdet lægger sig ned. Nogle anstrenger sig gevaldigt med at lave det foreskrevne antal korrekt. Ud af øjenkrogen ser træneren en spiller, som laver armstrækninger på knæene og ser meget energisk ud. Helhedsindtrykket ødelægges dog lidt, da spilleren's næse under anstrengelserne klør lidt og dette problem straks løses ved at klø igen mens armstrækningerne fortsætter på 1 hånd. Imponerende!!!!

Endelig drikkepause. Spillerne bevæger sig ud til bænkene, får sig lidt vand og småsludrer lidt sammen. Nogle har åbenbart ikke nogen at sludre med og vælger i stedet at ringe nogen op på mobiltelefonen, som sikkert er forblevet i taskerne fordi der ikke er lommer i træningstøjet. Da pausen er slut kalder træneren spillerne ud igen. Der er dog en del, som vælger at overhøre dette i første omgang, da de ikke er helt færdige med snakkeriet eller mobiltelefonen. En ny henvendelse fra trænerens side plus en del fløjten får dem dog til at afbryde. 1 eller 2 kommer dog gerne lige i tanke om at de lige skal på toilettet.

Så beder træneren spillerne om at gøre sig klar til at varme målmanden op. "Skyd lige på og ikke for hårdt" lyder beskeden. Med lidt held skyder 1. spiller lige på. Nr. 2 hamrer bolden op i krogen og ser stolt ud. Træneren gør spilleren opmærksom på, at det er opvarmning af målmanden, men beskeden synes at svæve over hovedet på spilleren. "Det var et flot og velplaceret skud og så brokker træneren sig i stedet" - synes tanken at være hos spilleren.

Træneren beder nu spillerne skyde skiftevis i øverste højre og venstre hjørne. For at være sikker på at spillerne har forstået beskeden, viser træneren skudstederne med oprakte arme, som peger mod højre og mod venstre. Så skyder spillerne, men efter de første 3 skud går rækken i stå. Den næste spiller står tøvende og spørger "Hvor skal vi skyde???". Beskeden gentages og skudserierne fortsætter. Med lidt held kan det lykkes at få hele rækken til at skyde uden at spørgsmålet "Hvor skal vi skyde?" gentages - dog med et par kunstpauser, hvor den næste skydende spiller lige skal gøres opmærksom på, at det er hendes tur og at hun ikke skal stå og snakke. Efter alle i rækken har skudt har træneren kunnet konstatere, at ca. 70% af skuddene er gået forbi eller over målet og beder spillerne om at give målmanden noget at arbejde med i næste serie. "Vi skyder igen oppe i højre og venstre side" efterfulgt at store pegende armbevægelser. Denne gang skyder hele 5 spillere inden spørgsmålet "Hvor skal vi skyde?" dukker op igen. Atter må det konstateres, at målmanden kun har modtaget 65% af skuddene inden for målrammen. Nu skruer træneren bissen på. "Hvis I skyder forbi målet koster det 10 armstrækninger!!!!"

Skudserien gentages og træneren jubler. 90% af skuddene er inden for målrammen og der var INGEN der spurgte "Hvor skal vi skyde?" Godt nok kneb det en del med skiftevis at skyde til højre og venstre og en del af skuddene sad i bunden af målet, men det var da en fremgang..

Under øvelserne ringer en mobiltelefon, og hele holdet får et jaget udtryk i øjnene og håndboldkoncentrationen forsvinder til fordel for opmærksomheden rettet mod mobilens melodi. "Er det til mig? Er det en meget vigtig besked f.eks. f.eks. fra min veninde, som gerne vil låne en trøje til festen om 14 dage?. Der er dog en dyb skuffelse, da det konstateres, at en forældre eller anden person tager en mobil frem og begynder at snakke i den. Den næste pause anvendes på mobiltelefoner, som checkes for ubesvarede opkald eller indkomne SMS'er. Det kunne jo være, at den havde ringet men var overdøvet af den første mobil.

"Vi skal øve kryds og skal bruge et par forsvarsspillere!!!" Alle spillerne nærstuderer vægge, loftbelysning og gulvbelægning. Der er mange ting, som er mere interessante end at være forsvarsspiller. 2 bliver brutalt udpeget og trevent bevæger de sig hen på de anviste pladser og træningen kan begynde. Forsvaret for at vide at det i starten ikke skal forsvare 100% - nærmere 40%, da det er indledende træning af krydset. Det opfattes åbenbart af forsvaret på den måde at man enten kan stille sig op og snakke sammen eller værre - sætte sig ned og snakke sammen. Træneren overvejer stærkt at sætte et par kegler ind i stedet, da disse i det mindste står op. Problemet er blot det, at spillerne helst vil øve mod et rigtigt forsvar (bare det ikke er dem selv, som er forsvarer). Da krydsene efterhånden begynder at se fornuftige ud - de fleste er begyndt at løbe i pænt tempo og forsvaret et par gange er blevet udskiftet (uden at det derfor blev mere engageret), får det at vide, at der nu kan forsvares 100%. Det hjælper på engagementet - arme kommer op, der snakkes ikke så meget mere og de bevæger sig endog sidelæns!! Skuddene går ofte i mål, og spillerne er overbeviste om, at det øvede kryds vil give pote i kamp.

Næste punkt er en øvelse, som involverer begge backs og playmaker. Træneren får lige en påmindelse: "Skal vi ikke snart spille kamp?" 3 spillere bliver taget ud og resten af holdet får besked på at kigge og lytte godt efter. Øvelsen bliver omhyggeligt gennemgået for med spillerne - højre backs opgave - venstre backs opgave - playmakers opgave. Herefter udføres øvelsen gående og herefter med lidt mere tempo. "Er alle klar over øvelsen?" "Joh- joh!"

Det viser sig snart, at hver eneste gang spillerne bytter plads, så skal de enkelte løbebaner forklares atter en gang. Selvfølgelig skal det lige kommenteres fra forsvarsspillerne, at angrebsøvelsen ikke vil virke. "Man skal jo bare tælle rigtigt og dække den skydende angrebsspiller op." Et forsøg på at fortælle spillerne, at selv Viborg og Slagelse af og til tæller forkert og glemmer at dække den afsluttende spiller op, går elegant hen over hovedet på dem. Efter at have prøvet angrebsøvelsen 8-10 gange er hele holdet enige om, at den er på plads. Den kan de bare!!!

Træneren bebuder herefter at der skal trænes noget forsvar. Her står holdet helt af. "DET ER KEDELIGT!!!! Skal vi ikke hellere spille kamp?"

Endelig kamp. Spillerne med de ømme knæ, ømme albuer, hovedpine og streng dag har åbenbart haft gavn at den indledende træning. Problemerne er væk, og kunne de ikke bøje i knæene før, er de nu i stand til at lave hopskud, fodfinter og retningsskifte. Efter en del diskussion om spillepladser og hvem, der skal have overtrækstrøjer på kan kampen endelig startes.

Uheldigvis er der flere spillere til stede end de 14, der må være på banen, så nogen må være på bænken i starten. Kampen startes og ca. 3 minutter inde spørger udskiftningsspillerne om det ikke snart er dem, som skal ind. Spørgsmålene gentages, men træneren ved, at hvis han tager en spiller ud inden for de første 10 minutter, vil det blevet modtaget med et protesthyl fra den eller de udskiftede spillere. De er jo lige kommet på banen. Men udskiftning skal der jo til. Det værste man så kan gøre er at give fløjene - specielt højre fløj - en pause. Udskiftningsspillerne vil gerne ind, men IKKE på fløjene - de vil hellere ind på venstre back's plads. Ved hjælp af at påpege muligheden om at holdet kommer til at spille uden fløje lykkes det at få besat pladserne.

De udskiftede spiller venter hele 2 minutter inden de meddeler, at nu er de klar igen og gerne vil ind. Med lidt held lykkes det træneren at få spillerne til at forsøge sig med krydsene, som de før kunne score på, men det virker ligesom ikke rigtigt. Hvorfor ikke?? Det skyldes at forsvaret bryder matematikkens love og dækker 140% op for krydsene. Et eller flere af angrebssystemerne forsøges og det kan af og til konstateres, at Viborg og Slagelse ikke er de eneste, som tæller forkert og glemmer at dække den afsluttende spiller. Det indøvede angrebssystem bryder sædvanligvis sammen, idet backen løber til venstre i stedet for til højre eller finder på andre ikke indlærte varianter uden afslutnings- eller frispilningsmulighed.

 Så er træningen overstået og træneren samler holdet til udstrækning og nedvarmning. Tiden bliver brugt til at give informationer og sedler - vel vidende at han senere bliver mødt med udtalelsen: "Det har jeg ikke fået at vide?". En del mener ikke at udstrækning er så nødvendig og spørger, om de ikke kan gå straks. Vigtigheden om udstrækning og nedvarmning er forsøgt forklaret før og for at undgå anklager om kidnapning får de lov til at gå.

Snart er hallen ryddet for spillerne og det efterfølgende hold er i gang. Træneren samler en del glemte sedler sammen og ved, at næste gang er der flere, som aldrig har fået nogen seddel eller information. Den megen snak på holdet har også fået træneren til at revurdere et forslag fra hans side om at træne udendørs. Risikoen for solskoldning på tungerne er for stor, idet solfaktor 30 ikke smager alt for godt..

Kampsituationen
Så er der rigtig kamp - sådan for alvor. Træneren har tilsagt spillerne møde i hallen 45 min. for kampstart. Det skulle give 15 min. klargøring - tape - fylde vandflasker - tisse af - snakke - kigge på omgivelserne m.m.. Alle er der til tiden og snakken går lystigt og der er faktisk nogen, som får skoene på og tapet fingre ind i løbet af de 15 minutter. Kort snak om kampen og så starter opvarmningen... Dvs. for nogen. Pludselig går det op for 4-5 spillere, at de absolut skal ud og tisse, og da halvdelen af disse kommer tilbage opdager et par stykker, at de har glemt af fylde deres vandflaske. Resten af holdet løber halvhjertet rundt for at få gang i kroppen. Nogle enkelte holder lidt igen - enten fordi man har det lidt ondt eller fordi man skal helst ikke være kørt træt inden kampen!!! Alle forklaringer om blodsukker, frigivelse af resourcer m.m. preller af. Træneren kune overveje at tage den smertelidende spille ud af kampen, men bliver hurtigt afvist med, at så ondt gør det heller ikke.

Udstrækning og lidt taktiksnak. En del lytter efter, een vil lige høre om der er træning næste gang og en anden kommer i tanke om at hun skal til fødselsdag næste uge og ikke kan komme til træning. Resten er fordybet i snak om hvad de skal lave sammen næste lørdag. Standardspørgsmålet "Er de gode?" dukker selvfølgelig op. Nu er alle spillerne pludselig på og de når hurtigt følgende konklusion:. "Nej, vi kan vinde over hold X, fordi de tabte til hold Y, som tabte til hold Z, som vandt over hold X ved et stævne sidste sæson." "Hov - stop lige - det er en ny kamp og måske nye spillere." Den tror de vist ikke helt på.

Afsluttende opvarmning og kampen går i gang. Hurtigt foran med 3-0 - sikken en walk-over. Tempoet bliver skruet op, for nu skal der gang i målene. Desværre kommer der i stedet gang i fejlafleveringerne og pludselig står den 3-4. Hvad er nu det? Var der alligevel noget om det at tage gribe/kasteøvelserne alvorligt. Det virker som om spillerne hurtigt tager ved lære. Hvis man ikke kan gribe og kaste godt nok, må man hellere få afsluttet med det samme, så risikoen for fejlafleveringer minimeres.

Modstandernes venstre back er farlig. Hun finter indad og bryder igennem på ydersiden. Hun kan faktisk ikke andet. Det lykkes 5-6 gange i træk og der scores hver gang. Ved 7. forsøg har forsvaret endelig fundet ud af det og får dækket op. I den mellemliggende tid har træneren mistet stemmen i et forsøg på at fortælle forsvaret om dette.

Kampen lakker mod enden og stillingen er lige, men de lykkes modstanderne at bryde igennem i sidste øjeblik og kampen slutter 22-23.

Efter kampen lidt snak om hvad der gik galt. Alle er hurtigt enige om at træningen nok skal tages lidt mere alvorligt og koncentrationen skal op, så der ikke laves så mange fejl. Godt - vi ses til næste træning.

Træneren møder op i hallen - velforberedt med træningsprogram og det hele. Spændt venter han på spillerne......

- - - - - - - - -

Jeg håber ikke for nogen trænere, at de har oplevet ovennævnte tænkte træningstime på een gang, men jeg er overbevist om, at sætter man et par års oplevelser sammen, så kan den genkendes. Med lidt held kan et sådant hold bearbejdes, så det efterhånden kommer til at virke fornuftigt - i hvert fald for nogle, men husk at afstemme kravene til spillerne med klubbens holdninger. Kræver man for meget og svageste spillere herved stopper eller omvendt - for lidt og stærkeste spillere stopper - skal klubbens evne og indstilling være klar. De fleste klubber har den holdning, at bredden skal holdes, men dette kan vise sig at være vanskeligt for nogle klubber. Er træningen for hård eller kravene for store, mister man de svageste spillere - er træningen for let og holdningerne for løse, mister man de stærkeste spillere. Ligger træningen midt imellem kan man risikere at miste spillere i begge ender.

Spørgsmålet kan være svært at tage stilling til. Har man spillere nok til 2-3 hold, kan man hurtigt sætte spillere sammen, som indstillingsmæssigt og evnemæssigt passer nogenlunde sammen. Det bliver straks vanskeligere, hvis hele holdet består af 8-9 spillere, hvor halvdelen kigger elitemæssigt på træningen og resten har det bedst med lidt ikke for anstrengende hyggehåndbold.

Håndboldtræning skal være sjov - også for træneren.