TRÆNINGSPLANLÆGNING
Planlægningen er en vigtig del af en træners arbejde. Man kan ikke med godt
resultat tage en træningstime og bare fyrer et par øvelser af. Der skal helst
være en form for struktur og mening med det, man træner.
Mange klubber
planlægger mange år frem i tiden, både sportsligt men også økonomisk. Jeg vil
dog ikke gå ind på det økonomiske, da det hører til i et andet forum.
Langtidsplanlægningen ligger til grund for den enkelte træningstime, og
mange trænere planlægger flere år frem i tiden. Dette er dog forbundet med en
vis risiko, idet det ikke er sikkert, at betingelserne for planlægningen er
til stede flere år frem. Der kan være store udskiftninger på holdet eller der
kan være ansættelsesforhold, der spiller ind.
Følgende beskriver en årsplanlægning.
Inden en sådan kan planlægges, er der forskellige ting, som man må overveje:
1. Målsætningen
Hvad vil man i den kommende sæson?
2. Praktiske forhold
Hvor mange træningstimer har man?
Er træningen baseret på haltid og/eller gymnastiksal?
Hvilke rekvisitter
er til rådighed?
Hvor mange spillere har man?
3. Spillermaterialet
En meget vigtig forudsætning for planlægningen er at vide hvilket spillermateriale,
man råder over. Hvilket køn er spillerne? Hvad vil spillerne? Er det motionister
eller konkurrenceprægede spillere? Skal der satses fysisk, teknisk, taktisk
eller psykisk? Er det ynglingespillere eller lilleputspillere? Hvad er deres
basisviden? Hvilke forsvarsmodeller skal der anvendes? osv osv.
Når man
så har taget stilling til det ovennævnte, kan man gå i gang med en egentlig
årsplanlægning, som skal vise perioderne, hvor der trænes fysisk, teknisk og
taktisk .
Et eksempel vises her:
Nu
skal der så tages stilling til, hvilke ting, man vil arbejde med i den mere
kortsigtede planlægning for at opfylde den langsigtede plan. Hvad skal trænes?
For at nå et mål, skal træningen tilrettelægges for at nå det fastsatte mål.
Det er ikke nok kun at vide, hvilket formål de enkelte aktiviteter tjener, men
også at kende prioriteten af aktiviteterne. Har man besluttet sig for at et
hold skal lære kollektivt håndbold er man nødt til at sikre, at spillerne har
forudsætningerne for at spille kollektivt håndbold. Det nytter ikke at kaste
dem ud i avancerede angrebssystemer, hvis de ikke kan lave et simpelt kryds
eller overgangsløb. Altså - prioriten må være først at lære grundtingene og
så sætte disse sammen til egentligt kollektivt angrebsspil.
Den kortsigtede
planlægning skal altså bygges op, så man når det endelige resultat.
Den
kortsigtede planlægning kan nu danne grundlag for de egentlige træningstimer.
Her er det en fordel at vide, hvornår spillere - specielt børn - er mest
opmærksomme og dermed har størst mulighed for at lære nyt stof.
Hertil
kan OPMÆRKSOMHEDSKURVEN anvendes.
Kurven viser, at børn medbringer en vis interesse i at lære noget
og denne interesse stiger efter ca. 10 min. forløb til maximum. Det
er her, man bedst kan lære dem nyt stof. Herefter vil opmærksomheden
og interessen langsomt falde, for i de sidste 10 min. at stige en smule
igen. |
Træningstimen kunne så indrettes som følger:
Stof | Placering i træningstimen |
Opvarmning | Første ca. 10 min. - kan udover opvarmning - bruges til at øge spillernes opmærksomhed mod håndbold. Opvarmningen kan med fordel gøre brug af de mange boldlege og småspil. |
Indlæring af nyt stof | Når opmærksomheden er ved at nå maximum - altså efter ca. 10 min. |
Skudtræning og målvogtertræning | Når opmærksomheden er stor, idet denne træning kræver koncentration |
Spil til 2 mål. Repetion af tidligere indlært stof. Standsninger og rettelser | Når opmærksomheden slækkes lidt, er det fornuftigt at arbejde med kendt stof. Ligesom spillet til 2 mål kan virke motiverende og øge opmærksomheden. |
Kampspil | Sidst. Nu spiller vi håndbold, nemlig det, vi egentlig er kommet for. Herved opnår træneren at alle spillerne går fra træningen med en følelse af at have været med, og glæder sig til næste træningstime |
Snak og praktiske ting | Det er ikke nogen dårlig ide at starte og slutte timen med lidt snak. Forklar lidt om hvad der skal ske i træningstimen. Uddeling af sedler, kampkort m.m. sker sidst i timen, så spillerne husker at tage dem med hjem |
Pas på ikke at følge samme skema igen og igen. Specielt børn vil gerne
have variation i deres træning. De skal synes, det er sjovt at komme til håndbold
- så sjovt at de kommer igen. Håndboldspil er en leg med bolden og jo yngre
spillerne er, desto mere leg skal være indbygget i træningstimen.
Træningstimen
kunne sagtens indeholde 10 min. opvarmning og herefter 20 min. kamp, hvor spillerne
har fået at vide, at de skal prøve at anvende nogle af de ting, der er trænet
de foregående gange. Kampen vil da blive spillet mens deres opmærksomhedskurve
er på sit højeste.
Vær dog opmærksom på, at selv den bedste planlægning
kan kikse og så er det vigtigt at kunne improvisere. Hvis man f.eks. har planlagt
målmandstræning den pågældende dag, og målmanden er syg, nytter det ikke at
sætte en spiller ind på målet og fortsætte blindt med dagens program. Så må
man tage fra næste gangs planlægning, hvor der er mere fokus på markspillernes
træning og gemme målmandstræningen til en anden dag.
Översättare: |
Hvis denne side skal være på Svensk så send mig en mail med den svenske tekst eller anvend denne FORMULAR.