SELVTILLID
Hvem kender ikke situationen: "Nu skal vi igen spille mod Ubberups Lammetæskere.
Så får vi klø igen." Selvtilliden er helt i bund, og kampen er tabt på forhånd.
Gode spillere bliver usikre i deres spil og enkelte fingerer en skade for at
undgå at komme mere på banen.
eller
" De andre spillere på holdet
er meget bedre end jeg. Jeg lærer det aldrig"
I begge tilfælde har man
set nederlaget i øjnene og givet op på forhånd. Kan træneren vende disse negative
tanker til positive, vil resultaterne snart vise sig til det bedre. Faktisk
er der ingen enkeltfaktore, som er vigtigere for succes end selvtillid.
Selvtillid kan defineres som:
1. Man kan acceptere sig selv
- både med de gode og de dårlige sider
Her er det spillene, som
skal arbejde med sig selv. Her vil det være en hjælp, hvis spilleren fokuserer
på sine succesoplevelser og ikke på sine fiaskoer. Spilleren kan føre en træningsdagbog,
som indeholder alle succesoplevelserne for hver træningsdag,
Eksempel:
Mandag, 2-9
2 skud helt oppe i krogen
- Satte
Marie helt af med en finte
- Kunne løbe en runde mere end jeg plejer
Onsdag 4-9
- Under kasteøvelserne tabte jeg ikke
bolden een eneste gang
- Lavede 1 kontramål i træningskampen
Mandag 9-9
Når spilleren så synes, at intet virker,
kan dagbogen gennemlæses og behandles mentalt og virke som en bekræftelse på,
at der faktisk er rigtig mange ting, som lykkes.
2. Man tror
på sine egne evner
Her har træneren en stor rolle i at bygge spillerens
selvtillid op. Små fremgange roses og fejl rettes til, så spilleren selv oplever,
at det, der før var svært nu er meget lettere. Træningen skal også tilrettelægges,
så fremgangen muliggøres. I stedet for at sætte spillerne til at udføre øvelserne
med så mange gentagelser som muligt, skal træneren rette deres opmærksomhed
på, at hver gentagelse skal udføres med koncentration og uden sjuskeri.
Eksempel:
Spillerne skal skyde på mål, og det konstateres, at der skydes
forbi eller over målet eller lige på målmanden. Ud af 12 skytter laves 1 mål.
Spillerne får nu at vide, at hvis de skyder forbi målet eller lige på målmanden,
så koster det 5 armstrækninger. Efterfølgende skudserie resulterer i 6 eller
mange flere mål. Spillerne har koncentreret sig, og har fået succes, som de
kan bruge til noget.
Sat op i mere skematisk form for en enkelt spiller:
Ukoncentreret | Koncentreret | |
Opgave | Skud på mål i x minutter | Skud på mål i x minutter |
Resultat | 15 skud 6 mål |
10 skud 7 mål |
Opfattelse | Der var mange, der ikke gik ind | Der var mange, som gik ind |
Reaktion | Jeg scorer ikke så godt | Jeg er god til at score |
Mentalt resultat | Tvivl på sig selv Usikkerhed |
Ro og viden om sig selv Sikkerhed |
Kan man lære spillerne at koncentrere sig om opgaverne, vil disse blive
løst med et bedre resultat og derved igen øge deres tro på egne evner.
3. Man føler sig tryg
Ved man hvad man kan og kender
man sin opgave og føler, at den er inden for de rammer, man kan, føler man sig
tryg.
Men denne tryghed kan vakle, hvis man bliver udsat for påvirkninger
udefra. Også her spiller træneres rolle ind.
Hvis stillingen er 15-15
og træneren i misforstået socialitet tager holdets dårligste straffekastskytte
til at tage det afgørende straffekast, fordi spilleren er den eneste, der endnu
ikke har skudt straffe eller scoret, kan man være helt sikker på, at spilleren
er ved at besvime af skræk og bestemt ikke føler sig tryg ved situationen. Scorer
hun ikke, får hun bekræftet for sig selv, at hun ikke kan, og skulle hun mod
forventning score, vil det være svært for hende at tro på, at det ikke var et
held. Holdets tillid til, at træneren foretager de rigtige dispositioner vil
sikkert også lide et knæk.
Hvis spillerne føler, at fejl eller fiasko
vil resultere i total nedsabling fra trænerens side, vil de ikke føle sig trygge
under kampen, og denne nervøsitet vil hurtigt kunne ses på deres spil.
Derfor må træneren sørge for, at trygheden bevares:
- Giv spillerne kendte
roller og opgaver.
- Tabt kamp ikke lig med skældud .
- Sæt krav, men
ikke umulige krav.
- Vis spillerne at du har tillid til dem og tror på at
de gør deres bedste.
- Giv opmuntring - ikke skældud.
- Korriger positivt.
- Stop negativitet.
- Bring spillerne så trygt igennem kampen som muligt.
Jeg kan huske en stribe fra tegneserien Fæhunden, hvor der blev spillet
en fodboldkamp. Fæhunden stod på mål og modstanderne vandt med 25-0, modstandernes
libero lavede hat-trick, modstanderne havde flere piger på holdet, som alle
scorede og selv deres målmand scorede. Alle, både hold og træner, var enige
om at det var Fæhundens skyld, at de tabte. Fæhundens kommentar til dette var
spørgsmålet: Hvem var alle de, som lavede 0 mål i den anden ende???
Et ganske vigtigt spørgsmål. Håndbold er en holdsport, og man kan ikke udpege
en enkelt spiller som værende den skyldige. Træneren må kende sit holds og sine
spillers evner og ikke skælde ud over, at de ikke spillede over disse eller
sætte den enkelte på en umulig opgave. En tabt kamp er ikke ensbetydende med
at man har spillet en dårlig kamp. Og selv om den skulle være spillet dårligt,
skal træneren efter kampen ikke starte personlige angreb på de enkelte spiller,
ligesom han skal stoppe spillernes egne personlige angreb på medspillere. Det
nedbryder selvtilliden. Skal en spiller have en tordentale, gøres det efterfølgende,
hvor spiller og træner er alene, og man skal da huske, at alt ikke må være negativt.
Søg i stedet efter grunden til at det ikke virkede og arbejd ud fra dette og
bibehold spillerens selvtillid.
"Beskedenhed er en dyd"
Der er ingen tvivl om, at en god spiller, som fortæller hele omverden, at hun
er god, vil modtage mange negative reaktioner, og det er heller ikke vejen frem
til større selvsikkerhed, da hun helt sikkert vil få påpeget de ting, hun ikke
er god til. Men det er absolut ikke nogen fejl at fortælle sig selv, hvad man
er god til. Herved kan man opnå en positiv selvopfattelse, som vil smitte af
på ens egen adfærd og tro på, at man godt kan og at ting, man ikke er så god
til, kan bedres.
Forhold, som nedbryder selvtilliden:
- Frygt for fiasko.
- Urealistiske mål.
- Latterliggørelse.
- Skældud.
- Overmod.
- Skader.
- Dårlige resultater.
- Ensformig træning.
- Forventninger til andre.
- Høje sure miner.
- Negativ selvanalyse eller
overanalysering.
- Frygt for kritik .
- Overbelastende krav.
- Fremsætter
ikke egne behov.
- Altid blive sammenlignet med andre.
Forhold,
som opbygger selvtillid:
- Positiv holdning.
- Glæde.
- Erfaring
- viden.
- Humor.
- Kvalitetstræning.
- Målsætning.
- Gode præstationer.
- Mental træning.
- Afspænding.
- Udfordrende mål.
- Lære at sige nej.
- Selvaccept.
Hvornår er selvtilliden så i orden?
Følgende kendetegner en person med selvtillid:
- Søger udfordringer og prøver
gerne noget nyt.
- Kan modstå pres.
- Giver ikke op.
- Kan håndtere
både succes og fiasko.
- Kan håndtere opståede problemer.
- Er i balance
med sig selv.
- Kender sine stærke sider.
- Kender sine svagheder.
- Er ikke bange for at bede om hjælp.
- Kan deltage i en debat og forsvare
upopulære synspunkter.
- Kan erkende egne præstationer.
- Kan erkende
andres præstationer.
Spilleren ved, at hun kan - hun ved, at andre ved,
at hun kan - og hun ved, at hun kan, fordi hun har kunnet før.
Översättare: |
Hvis denne side skal være på Svensk så send mig en mail med den svenske tekst eller anvend denne FORMULAR.