Indlæring er en relativ varig ændring af en persons adfærd som følger af erfaring og træning.
Men selv den bedste træner kan ikke lære en spiller noget, hvis ikke nogle betingelser er opfyldt.
Disse betingelser er:
- Spilleren er motiveret dvs. har lyst til sporten,
har interesse for sporten og vil lære sporten
- kan opfatte og fortolke meningen
med øvelserne og informationerne (også kaldet perception)
- kan huske øvelserne
og informationerne og ikke lader dem gå i glemmebogen med det samme
En spiller, som i princippet hader håndbold, men går til håndbold p.g.a at faderen engang var håndboldspiller vil være meget vanskelig at lære noget.
Herudover har modenheden stor betydning og her er der meget stor forskel på børns og voksnes opfattelse at en træningssituation. Den voksne kan indse og acceptere, at der er nogle kedelige forøvelser, som skal læres inden helheden vil virke. Børn vil hellere spille spillet her og nu og træningsøvelser, som ikke indeholder skud på mål, er kedelige. Hermed ikke sagt, at børn ikke kan lære grundliggende forsvarsbevægelser, men de skal læres på en mere underholdende måde og ikke i for store portioner.
MOTIVATION
Motivationen er fundamental for al indlæring.
Ingen motivation - ingen indlæring. Men hvad er så en spillers motivation for
at spille håndbold. Denne kan deles op i ydre og indre motiver. De ydre motiver
kan være at gøre en træner, forældre eller holdkammerater tilfredse - de indre
motiver kan være glæden ved selve aktiviteten i sporten.
Maslov's behovs-pyramide kan anskueliggøre disse motiver:
Eksempelvis kan nævnes:
- En talentfuld spiller med specialtræning og
stor opmærksomhed fra trænerens side holder op med at spille, fordi hendes bedste
kammerat rykker til et andet hold eller stopper i klubben.
Hendes sociale behov er altså stærkere end hendes præstationsbehov.
Taget enkeltvis:
Selvrealiseringsbehovet:
-
at realisere sig selv
- skabe aktiviteter
- indre oplevelser
-
sætte sig mål
- udvikle sig
- skabe
- eksperimentere
Præstations- og stræbebehovet:
- opleve sit eget
særpræg
- uafhængighed
- kompetance
- at have status
-
at værne om sin egen identitet
Det sociale behov:
- fællesskabet
- gruppetilhørsforholdet
-
kontakt med andre
Sikkerheds- og tryghedsbehovet:
- tryghed i situationen
-
sikkerhedsanordninger
- sikkerhed ved sygdom
- økonomisk tryghed
-
stole på givne løfter
De fysiologiske behov:
- hygiejne
- bevægelse
-
sex
- at spise sig mæt
- at sove trygt
PERCEPTION
Perceptionen er spillerens evne til at modtage
og bearbejde informationerne om sig selv og sin omverden.
Disse indtryk modtages via
- Synet -> det visuelle indtryk
- Hørelsen
-> det auditive indtryk
- Følesansen -> det kinetiske indtryk
Men spillerne bearbejder indtrykkene forskelligt, idet motivationen, tidligere erfaringer og specielt den udvælgende faktor påvirker det totale indtryk.
Specielt om den udvælgende faktor kan siges, at den betegner det forhold, at spilleren har valgt et indtryk frem for andre. Nogle spillere fokuserer meget på deres modspiller og hvad de gør - andre fokuserer på bolden - de har altså valgt 2 forskellige faktore som værende det, de koncentrerer sig om.
Der er også forskel på den måde, spilleren anvender sine sanser på. Nogle kan bedst opfatte en øvelse ved at se andre udføre den, andre skal prøve det selv for at lære den. Nogle skal have det forklaret omhyggeligt inden de kan udføre øvelsen. Eksemplet kan være et kryds, hvor 1. krydsende spiller konsekvent bare løber forbi 2. krydsende spiller og afleverer bolden. Her skal der en større forklaring til inden 1. spiller begynder at løbe ind mod forsvaret for at flytte det inden krydset.
Et gammelt kinesisk ordsprog siger:
"Det jeg hører, glemmer jeg!"
"Det
jeg ser, husker jeg!"
"Det jeg gør, forstår jeg"
HUKOMMELSEN
Hukommelsen er evnen til at huske de forskellige
ting, der er øvet. Den bliver igen påvirket at motivationen og de indlæringsprincipper,
som er anvendt under træningen. Jo mere engageret og motiveret spilleren er
- desto bedre bliver hukommelsen. Derfor vil en spiller, som har arbejdet med
problemløsninger og fejlanalyser huske øvelsen bedre end een, som blot udfører
den.
Desværre er hukommelsen ikke en evig ting, og hvis tingene ikke repeteres, vil man hurtigt glemme det lærte og kun bevare en lille ide om det lærte.
Særlig slemt er det med de verbale færdigheder. Her glemmes tingene meget hurtigt, men til gengæld vil det resterende kunne huskes i lang tid efter.
OVERINDLÆRING
Jo mere man øver en bestemt ting, desto
længere husker man den. Ting, som man har gjort meget, f.eks. at cykle og svømme
glemmer man ikke selv mange år efter man er stoppet med det. Derfor anvendes
overindlæring meget i idrætten for at sikre, at de mange færdigheder huskes
og stadig har en høj kvalitet.
TING SOM KAN BEDRE MOTIVATIONEN, PERCEPTIONEN, HUKOMMELSEN OG DERMED
OGSÅ KVALITETEN
KVALITETEN
Træningen skal
være interessant for spilleren. Herved bliver denne mere motiveret til at gøre
tingene rigtigt, og ganske af sig selv vil der ske færre fejl, hurtigheden bliver
forbedret og præcisionen bedret. Hvis man samtidig fortælle spilleren, at færdighederne
senere vil blive testet, opnår man en bedre indlæring af de motoriske færdigheder,
og de huskes bedre. Man skal ikke umiddelbart efter man har trænet en ny teknik
straks kaste sig over en anden ny. Det vil få en negativ virkning på den gamle,
og den bliver hurtigere glemt.
BELØNNINGEN
Husk at fortælle spillerne, at det de gør
er godt. Spillere, både unge og gamle elsker opmærksomhed, og ved at fortælle
dem, at de gør noget godt, får de denne opmærksomhed. Det værste man kan gøre
er at overse en spiller, som anstrenger sig vildt for at få en træners ros.
FEEDBACK
Det har stor virkning straks at få at vide,
om det, man gør er rigtigt eller forkert. Det nytter ikke noget at gennemgå
en træningstime senere og fortælle, hvad der var godt eller skidt - det skal
siges, mens øvelsen udføres. Man kan dog godt anvende video, men det skal mere
anvendes for at vise holdets samlede indsats. Ved nye øvelser er det særlig
vigtigt at der gives feedback ofte, hvorimod det ikke er så nødvendigt i overindlæringsfasen.
ROS ELLER RIS
Vælg altid ros eller positiv kritik. Det
har ikke nogen positiv effekt at råbe ud til en spiller, at nu skal hun se at
komme op i omdrejninger. Fortæl hende hellere stille og roligt, at hun nok bør
sætte et større tempo på, hvis hun vil lære øvelsen. Drop bemærkningen "Kom
igen". Den er alt for ofte brugt og mange betragter den negativt. Forsøg hellere
at fortælle spilleren, hvorfor det ikke lykkedes, giv hende midlet og send hende
af sted igen.
Det værste man kan gøre er at ignorere spillerne. Indlæringseffekten
bliver lav, da motivationen daler.
KROPSSPROGET
Kropssproget siger mere en de verbale sætninger.
Når en spiller har kontakt med sin træner, er 55% af de, træneren udsender,
kropssprog, 38% er tonefaldet og de sidste 7% er det, der bliver sagt. Læner
en træner sig tilbage med korslagte arme og en tvær mine bliver der sendt et
meget tydeligt signal ud til spillerne: "Jeg gider simpelt hen ikke bruge mere
tid og kræfter på jer." En engageret træner viser, at han er engageret med vildt
fægtende arme, og som derved viser, at han er lige så meget med i kampen som
spillerne.
Træneren kan også med fordel lære at tyde spillernes kropssprog og gribe ind på et tidligere tidspunkt.
INDLÆRINGSTIPS
| 1. | Skab motivation før handling |
| 2. | Analyser øvelserne for at skabe positiv overføring |
| 3. | Demonstrer den rigtige øvelse |
| 4. | Anvend mange indlæringsveje |
| 5. | Fordel i stedet for at samle træningen |
| 6. | Hjælp udøveren til at vurdere egne bevægelser og præstationer. |
| 7. | Udnyt dit kropssprog - det taler hele tiden |
| 8. | Sørg for at udøverne umiddelbart får korrigeret forkerte bevægelser |
| 9. | Ros lige så meget som du retter |
| 10. | Skab sammenhæng mellem mål og handlinger |