OM ØVELSER - KASTE/GRIBE

At kunne kaste og gribe en bold er en uundværlig del af håndboldspillet.
Kan man ikke kaste og gribe nogenlunde præcist, kan man godt glemme de mere avancerede ting som kryds, overgange osv., da disse øvelser hele tiden vil blive afbrudt på grund af at bolden skal samles op fra gulvet.

Derfor bør kaste/gribeøvelser være med i hver eneste træningstime.
I starten stående med kort afstand og efterhånden som teknikken kommer på plads kan bevægelse og større afstande komme ind i billedet.

Øvelserne er ikke de mest populære blandt spillerne og der kommer hurtigt en tendens til at sjuske med både kastene og gribningerne.
Det er derfor vigtigt at forklare spillerne, at øver man ukoncentreret, træner man i at være ukoncentreret.
Træner man præcise afleveringer lærer man præcise afleveringer.