OM MÅLMANDSTRÆNING

Målmandstræningen er desværre ofte noget, man glemmer i forbifarten. Angrebsspillerne skal lære overgange, kryds, skud på mål m.m. og målmanden får jo masser af træning, når der skydes på mål???

Men arbejder målmanden hensigtsmæssigt?? Holdes hænderne rigtigt??? Hvad med reflekserne???? Føler målmanden, at han/hun også bliver trænet eller er det kun markspillerne, træneren koncentrerer sig om.

Fakta er, at målmanden er sidste skanse i forsvaret. Hvis denne skanse svigter, kan det tage modet fra hele holdet. En målmand, som tager masser af skud og samtidig hurtigt kan få bolden i spil igen til kontramuligheder er guld værd og fortjener derfor lige så stor opmærksomhed fra træneren side som markspillerne.

Derfor: Træn målmanden på lige fod med markspillerne - det betaler sig.