Et godt forsvar er udgangspunktete for et godt angreb - især et konrtra angreb. Hvis forsvaret virker, inspirerer det til et godt angreb. Virker det ikke og modstanderne kommer for let til scoring,  kan det være svært at hive inspirationen til at yde i angrebet frem. "De løber jo bare ned og scorer i vores ende!"

Udover at kommunikere med sine medspillere (f.eks. fortælle hvem man dækker) har forsvarsspilleren også sine egne  personlige opgaver. Disse er:

Observere:
Hvor er bolden
Hvad kan min modspiller (skyde udefra, gennembrudsspiller, fintestærk, går udad/indad)
Hvilke muligheder har hun lige nu (skyde, løbe fri, aflevere m.m.)

Vurdere muligheder:
Skal jeg tackle
Stjæle bolden
Lægge parade
Presse så modspilleren ikke får bolden

Beslutte:
Vælge en løsning

Udføre:
Gøre hvad du har besluttet at udføre

Det sker i kampe, at en forsvarsspiller kommer ud for at skulle dække 2 spillere på een gang idet angriberne via deres kombinationer har flyttet forsvaret så meget, at situationen opstår. Her er det vigtigt at forsvarsspilleren altid dækker den frie angrebsspiller, der har bolden og ikke kun sin "egen" spiller.

Eksempel: Fløjen må bevæge sig indad og pludselig står alene overfor en angrebsback, som netop har modtaget bolden og en angrebsfløj, som ikke har bolden. Angriber backen, skal forsvarsfløjen dække denne, da hun ellers vil skyde på mål. Og ganske rigtigt - angrebsbacken kan bare afleverer til sin fløj, så så kan skyde. Men faktum er, at backen vil skyde, hvis hun ikke bliver dækket og fra en god position. Når hun bliver dækket, skal hun afleverer til sin fløj (risiko for fejlaflevering/fejlgribning). Griber fløjen er der igen frit skud, men fra en vanskeligere vinkel.

Ud over det fysiske arbejde som forsvarsspiller (bevægelse, tacklinger, parader), kan man med fordel udnytte de psykiske muligheder. Dem er der flere af:

Snakke sammen
Fortælle medspillere, hvem man dækker, gøre opmærksom på overgangsløb, råbe opmuntringer til hinanden osv. Ud over disse praktiske oplysniger sender man også en støjmur ud i hovedet på angriberne, som kan virke demotiverende.

Op med armene
Hængende arme indikerer træthed og modløshed. Der er store åbninger mellem forsvarsspillerne, som frister angriberne.
Er armene oppe udviser man parathed og fylder man mere i forsvaret - der er ikke så megen plads mellem forsvarene

Klappe i hænderne
Når man blokerer et skud, trækker et 3-meterkast, bryder en angrebskombination - ja, selv hvis modstanderne bare taber bolden i deres grundspil, er der grund til at klappe i hænderne. Det virker inspirerende på holdet og giver modspillerne et billede at selvsikkerhed i forsvaret og en indikering til dem selv, at tingene ikke er lykkedes.
.
Stå skråt
Står man skråt i forhold til angriberen, åbner man ligesom til den ene side og spærre for den anden. Det frister angriberen til at angribe den åbne side, og det er, hvad forsvarenen er parat til. Som grundregel stiller man sig således, at angriberen går udad. Derudover sættes en kontra hurtigere i gang hvis man står med den ene fod længere fremme end den anden - næsten som klar til langdistanceløb - i modstætning til at stå med fødderne parallelt.

Træning i forsvar har ikke samme spændingsmoment som træning i angreb, men det har absolut sine fordele at forsvaret virker godt.

Og faktisk er et godt forsvar mere vanskeligt at udføre end et godt angreb. Et angreb bygger ofte på aftale mellem angrebsspillerne. De ved, hvad der skal ske og bevæger sig i forhold til dette. Forsvaret, derimod, ved ikke, hvad der skal ske og skal derfor være ekstremt opmærksomme på hvad angriberne gør og forsøge at imødegå dette.