Opvarmning er en ting, som ikke må glemmes. Hvis en ikke opvarmet og stivbenet spiller straks kaster sig over hurtige ryk, lange eller hårde kast eller andre bevægelser, som kræver hurtige bevægelser, kan man næste være sikker på, at spilleren hurtigt skal på bænken og pakkes ind i is på grund af en eller anden forstrækning eller værre.

Har man de helt små spillere er opvarmningen måske ikke den vigtigste, da de i deres konstante leg sandsynligvis er mere opvarmet end et opvarmningsprogram kan gøre. Imidlertid er det vigtigt allerede i denne aldersgruppe at vænne dem til, at opvarmningen er en del af håndbolden.

Lærer de det ikke fra starten, kan det blive svært senere.

Udover den skadeforebyggende virkning opnår man ved opvarmningen en bedre ydelse. Musklerne bliver varmet op og de kemiske processer i kroppen forløber hurtigere. Blodsukker frigives og ilten afgives hurtigere og lettere fra blodet og musklerne får den næring, de har brug for til arbejdet.

Desuden gør opvarmningen at spillerne sættes op til de kommende opgaver og i forbindelse med kamp kan det få nerverne under kontrol.