| OM UNDERTAL | 
Når man er i undertal er en defensiv indstilling til angrebsspillet 
en mulighed der ofte anvendes. Man skal have de 2 minutter til at gå, så man kan 
blive fuldt hold igen. Bolden spilles derfor rundt og gennembrudsforsøgene har alene 
det formål at få dommeren til at dømme frikast. Man kan også "slå sig" og derved 
trække lidt tid inden dommeren stopper tiden. Det er ikke den mest sportslige måde 
at gøre det på, men man ser det ofte. Dog vil det uværgelig ske, at dommeren hæver 
hånden for passivt spil og så må man tage skuddet.
Aktivt undertalsangreb 
er en anden mulighed, men værdien af disse kan diskuteres. Kan man lave systemer, 
hvormed man kan score i undertal burde det være meget enkelt at score, når man er 
fuldt hold. Men for ikke at afvise muligheden kan følgende foreslås:
Skab en 
mand-til-mand situation eller - om muligt - en overtalssituation. Førstnævnte kan 
typisk være et overgangsløb fra een af fløjene, som løber over til forsvarets modsatte 
back og screener.
Alternativt kan man prøve at kombinere sig til en overtalssituation.