Formålet med finter er at narre modstanderne. Man skal bringe dem til at tro at man vil gøre ét, men straks efter gør noget helt andet, og dermed bringer modstanderne i en overrumplende situation.

Mange trænere forsømmer træning af finter, idet de tror, at det at finte er noget medfødt eller noget, som for børns vedkommende, er lært i deres fangelege. Dette kan til dels også være rigtigt, men for at kunne udføre en finte korrekt i håndbold, skal den trænes, idet der indgår flere elementer i en håndboldfinte, som ikke gælder i skolegården - holde på en bold, drible, max. 3 skridt - ikke så megen plads osv.

Finter udføres i mange forskellige former:

Fælles for alle finterne er at de opdeles i 2 adskilte dele.

Første del af finten skal være så langsom, at modstanderen kan opfatte den og handle derefter. Laves den for hurtigt, bliver den ikke opfattet eller modstanderen kan ikke nå at reagere på den. Man opnår derfor ikke den tilsigtede virkning - nemlig at få modstanderen til at handle.

Anden del skal derimod udføres lynhurtigt for at modstanderen ikke når at gøre et modtræk.

Man skal dog huske at hvis der ikke dækkes op på første del af finten, så fuldfører man denne del. Det gælder specielt for skudfinter. Når finterne trænes kan det derfor være en god ide at lade spillerne selv vælge, om de vil anvende første eller anden del for at lære dem at reagere på forsvarets bevægelser. Det fordrer dog at de har lært finten og er fortrolige med den.

Finter er gode i kamp, hvis man varierer dem og ikke overdriver brugen af dem. Kan man kun 1 finte og hele tiden anvender denne, vil forsvaret hurtigt indrette sig på dette og så er den ikke meget værd.