3-METER KAST

Normalt udføres et 3-meter kast ved at stregen løber ud til 3-meter linien og kaster bolden til en medspiller. En sjælden gang glemmer forsvaret at dække op og stregen - eller hvem der nu tager 3-meter kastet - kan snurre rundt og score. Imidlertid er der mulighed for at udnytte et 3-meter kast mere hensigtsmæssigt, idet der kan tilspilles en scoringschance, hvis holdet ved, hvad det skal gøre og forsvaret er tilstrækkeligt uopmærksomt. Afsnittet indeholder nogle eksempler på aftalt spil i forbindelse med 3-meter kast. Fælles for eksemplerne er, at de bagudrykkende spillere skal passe på ikke at løbe baglæns ind i forsvarsspillerne og derved lave screenings/angrebsfejl.